3 sexsamtykker, jeg gerne trak tilbage


Forleden da jeg sad og overspringshandlede på Instagram, stødte jeg på et billede, som oplyste mig om, at en gennemsnitsperson har seksuelt samkvem med 8 forskellige mennesker i løbet af sit liv. Min første tanke var cool, det lyder da meget tilforladeligt, men den blev ret hurtigt afløst af wow, den statistik har jeg måske overhalet en kende for hurtigt. I mine teenageår var jeg ret promiskuøs, og så drak jeg også en del alkohol. For mit vedkommende var det en cocktail, som ofte resulterede en række eskapader. Nogle mere uheldige end andre.

Lige for tiden diskuterer politikerne en del, om man skal give juridisk samtykke, før man knalder. I min optik er måske ikke den helt rigtige måde at gribe det an på, ikke desto mindre har det fået mig til at overveje et par knald, jeg gerne ville kunne spole tilbage til for at ændre mit samtykke til et rungende nej.

1/ Nynazisten: I løbet af mine gymnasieår var jeg fast gæst i fredagscaféen, jeg havde lige lært at drikke øl, og jeg var ret god til det. I hvert fald var der stensikker brandertgaranti, når skolens undervisning sluttede, og fadølsanlægget blev hevet frem. En veninde og jeg gjorde det hurtigt til tradition at drikke os beduggede på skolen, hoppe på en bus ind mod byen, bælle et par elefantøl og smutte ned på Pustervig i Aarhus for at spille terningespil og bælle Vodka Safari ad libitum. Så langt så godt. Jeg husker ikke så meget fra pågældende eftermiddag eller aften, jeg ved bare, at jeg hookede op med en skaldet gut, som inviterede mig et smut forbi McDonalds til en cheeseburger og betalte en taxa videre hjem til ham. Efterfølgende morgen vågnede jeg med en voldsom hovedpine, fuldstændig blændet af gigantiske røde faner, som prydede væggene i hans hjem. De var alle udstyrede med sorte hagekors. Min første tanke var, at han sikkert var gået kold om natten, før han havde husket at slå mig ihjel. Altså skyndte jeg at få skruet min røv ned i mine stramme, skinnende latex-leggings (som vistnok var ret fashion dengang) og forlade stedet med det samme.

2/ Meyer-nederlaget: Location var endnu engang Pustervig, og min veninde og jeg delte bord og shots med en stor gruppe af ældre fyre, som var ret klar på at feste med os. Vi sidder midt i et slag Meyer, da min sidemand prikker til mig og siger, at hvis jeg ikke slår Meyer, så skal det sanktioneres med et knald med ham på Pustervigs toilet. Det lød jo både charmerende, fristende og sjovt, så jeg kiggede ham i øjnene, stak min hånd frem mod hans for ligesom at sige, at det var en aftale. Selvfølgelig slog jeg ikke Meyer, og man skal jo holde, hvad man lover. Så vi smuttede ud på toilettet, mens resten af selskabet upåvirket fortsatte spillet. Det skal dog tilføjes, at han kun nåede at sætte sig på kummen og smide sine boxershorts, før jeg fik kolde fødder og forlod ham på stedet. Men for pokker, jeg skulle jo aldrig være gået med derud.

3/ Nekrofiliknaldet: Da jeg var allermest syg og tynd, var der en kort periode, hvor jeg stadig så lidt til min ekskæreste. En eftermiddag havde han inviteret mig hjem til DVD-film og kaffe (det var før Netflix and Chill) og fordi jeg var lidt ensom og trist, havde jeg sagt ja. Vi havnede på hans sofa for at se Up! og der gik ikke specielt længe, før han begyndte at lægge op til mig. På det tidspunkt var jeg frigid og knastør, og jeg orkede generelt ikke specielt meget, især ikke sex. Åbenbart magtede jeg heller ikke at sige fra, og jeg husker mest seancen som en 2 meter høj kæmpemand, som kørte løs i min mikroskopiske, skeletlignende krop. Ikke specielt sjovt, men desværre ret sandt.

Hvad ville Harry gøre?

I dag er der sket noget vildt.
Miriam, som i Miriams Blok, har anbefalet min blog. Jeg forstår ikke helt, hvordan det er gået til, eller hvad jeg har gjort for at fortjene sådan et skulderklap. Den første blog jeg nogensinde begyndte at læse var Miriams, og det virker helt forbandet surrealistisk, at hun nu har fundet min.

Hele min dag har føltes som én stor rødvinsbrandert, og jeg har fået så mange pæne ord og komplimenter, at jeg næsten er blevet nødt til at finde min foundation frem fra sit vinterhi for at skjule mine rødmende kinder. Jeg er bare så glad. Og så var det, jeg tænkte, at jeg skulle markere den taknemmelighed på en eller anden måde. Men hvordan gør man lige det? Sommetider, når jeg er i tvivl om noget, spørger jeg mig selv: Hvad ville Harry Potter gøre? Det prøvede jeg så. Men cirka 2 sekunder inde i den overvejelse konkluderede jeg, at han med sammenbidte tænder og lidende ansigtsudtryk ville slette lortet og sende en snap ud til sine følgere med ordene I MUST GO ON THIS QUEST ALONE! Så jeg skrottede ret hurtigt ideen og tænkte videre. Og så gik det op for mig, at det sommetider er det mest umiddelbare, der er den bedste løsning.
Derfor: Tak. Og hvis der er kommet nye læsere til: velkommen.

I morgen har jeg besluttet mig for, at det skal handle om sex. Og det er ikke den gode af slagsen.

 

img_1508img_1542img_1543Jeg var så meget i hopla, at jeg overtalte min studieveninde til at lære mig at stå på hænder (og dokumentere det med fotos.) Desværre kom min kjole i vejen, så man ikke kunne se mit begejstrede ansigtsudtryk. Vi besluttede os for at afprøve en halvnøgen version, og selvom mit smil kom til frit skue, mente vi alligevel, at det var lidt for show off til Instagram. Derfor kjoleversionen.
Da jeg viste min lillesøster close to naked-udgaven, sagde hun, at mit hoved lignede en kartoffel – og jeg er egentlig tilbøjelig til at give hende ret.

 

 

Ateister og akademisk takeaway


Da jeg fik fri fra skole i fredags, skinnede solen på femtedagen, som om den havde glemt, at sådan noget ikke rigtigt sker i Danmark. Min hjerne var fuldstændigt gennemkogt, og jeg havde en ret klar ambition om at skynde mig hjem og opsøge et sted med et køligere klima (mit plankegulv i lejligheden.) På vej uden gennem Bunker-bygningens saunalignende gange stødte jeg på Søde David (som jeg har døbt ham i mit hoved). Han er et af mine absolutte yndlingsmennesker på hele skolen – så kan I selv gætte jer til, hvilken af fyrene på journalisthøjskolen, han er. Den er ret nem.

Og så sad vi der, under den bagende sol, i tre timer og snakkede om Gud – eller manglen på samme. David er nemlig ateist, og han tror ikke på en skid. Til gengæld interesserer han sig meget for mennesker, og hvorfor mennesker har en tro. Han fortalte om Pascals Væddemål med Gud, og jeg fortalte om min onkel, som forkastede Gud, da hans kone døde af kræft. Til sidst kunne jeg ikke lade være med at spørge, om han ikke sommetider føler et hulrum eller mangel på noget større. Og så kom han med en meget interessant betragtning, som jeg aldrig har overvejet før. Nemlig, at verden på ingen måde bliver mindre fascinerende, finurlig eller fantastisk ved blot at betragte den, som den er, og ud fra hvad vi i forvejen ved. Det måtte jeg egentlig give ham ret i. Alligevel anbefalede jeg ham at læse Doppler af Erlend Loe, som, sammen med Hitchhikers Guide to the Galaxy, er den bog, jeg har grint allermest af. Hvis I ikke har læst den, synes jeg, at I skal gøre det.

Nok om Søde David. Første uge på skolen er vel overstået, og det er derfor kun passende, at jeg gør kort status for mit pseudo-akademiske udbytte.

1/ Mange journaliststuderende prioriterer fashion væsentligt højere end deres legemlige velbefindende. Ellers giver det seriøst ingen mening at have læderstøvler og blotterfrakker på i 30 graders varme.

2/ Man må åbenbart ikke interviewe børn og unge under 18 år, medmindre man har fået deres forældres samtykke. Dette betyder, at disse nuttede interviews jeg lavede i foråret er semi-ulovlige (og jaaaaa, det var første gang, jeg prøvede det, og ja, der er plads til forbedring.)

3/ Hvis ikke jeg passer gevaldigt på, kommer jeg til at pådrage mig en sjællandsk dialekt (ikke københavnsk, der er åbenbart forskel). De øvrige medlemmer i min TV-gruppe er nemlig fra Bagsværd og Gentofte, og vi taler ikke heeeelt ens.

 

Lommelinks #2


1/ Jeg har arbejdet hos Baresso i 6 år, så jeg synes, at den her liste er lige dele sjov og tragisk og meget spot on. Selvom du ikke har været barista-chic, kan du måske lære lidt af at læse med.

2/ Det er Internettets sværeste quiz – og den er dansk! iQuest er en række gåder i rebusform, hvor svarene oftest berører populærkulturen, TV-serier (OITNB) og Justin Bieber-fans. Jeg har prøvet at løse et par – uden held. Skynd jer at spil med, det er endnu ikke alle gåder, som er blevet løst! I kan få en god intro og et par hints lige her.

3/ En kvinde klæder sig som Rachel Green i en uge. Hvis det havde været mig, havde jeg skruet endnu mere op for The Nipple Game.

4/ Ben & Jerry har en kirkegård for de isvarianter, som desværre måtte lide døden. Trist, men også lidt sødt.

5/ Jeg er ikke veganer, og jeg har heller ingen intentioner om at stoppe med at spise æg. Men jeg står sommetider i den situation, at jeg er løbet tør og ikke lige magter at smutte i KIWI efter proviant. Derfor er indlægget det er ægge så svært super  udtømmende og brugbart – uanset om du er veganer, vegetar eller altspisende.

6/ Intet godt indlæg uden Harry Potter og poesi! De her er alt for søde, en genial gaveidé til en fellow HP-fan, og prisen er ganske anstændig.

 

 

Er jeg den eneste, som…


er ved at være lidt træt af ‘ugen der gik’-indlæg? (De plejede ellers at være favoritten!)

egentlig mener, at insekt-i-mad-hypen sådan set er fin nok, men bare ikke selv gider at være en del af den?

synes, at det er super underligt, at så mange etablerede medier er hoppet på dækning af Joe & the Juice’s hvervekampagne?

er lidt ked af, at man på videregående uddannelser ikke tager sådan en det-har-jeg-lavet-i-sommerferien-runde in plenum. Vores forelæser virkede totalt ligeglad.

fryder sig lidt over gamle menneskers skamfulde og/eller semi-agressive reaktion, når jeg konfronterer dem med at have snydt foran mig i Netto-køen?

bliver frustreret i sin grundvold, når folk konsekvent siger ‘man’, når de faktisk skulle sige ‘jeg’??

ser lidt stort på det der med at gøre makeuppensler rene en gang om ugen?

begynder at privatlivs-konversere med kassedamner og butikspersonale, hvis jeg har været lidt for meget alene i løbet af dagen?

bliver lidt fornærmet, uanset om andre kalder mig for kvinden, damen eller pigen? (Indsæt selv Britney Spears)

altid altid altid ser gamle damer spise isvafler?

owner alle sangtekster fra 90’erne og 00’erne, men er på herrens mark med musikken i dag?