Jeg forstår ikke... #6

Kødspiserens bedste argumenter


Det er på alles læber lige nu. Og hvis man skal tro på tallene, så er det i stigende grad i ikke-bogstavelig forstand: KØD.

Jeg erindrer ikke, at der nogensinde har været så meget fokus på kødspisere, vegetarer og veganere, som der er lige nu. I går sad jeg og spiste frokost; en lækker chilichorizo fra slagteren, og den smagte pragtfuldt. Pølsen, forstås. Og så kom jeg til at tænke på, hvad jeg egentlig har fået at spise de sidste par dage. Yoghurt, nødder, kartofler, hummus, broccoli, gulerødder, brød, smør og ost. Jeg kunne ikke helt få det til at passe, for jeg vil egentlig betegne mig selv for at være en solid kødæder. I min forundring over animalsk fravær på min tallerken, besluttede jeg mig for at undersøge, hvorfor jeg spiser kød. Ulemperne er der jo nok af, så hvorfor bliver jeg ved?

Mine argumenter for at spise kød

  • Jeg er ikke begrænset, når jeg er ude og spise.
  • Der skal ikke tages specielle hensyn, når jeg spiser sammen med mine venner.
  • Det er nemt og hurtigt.
  • Det giver mig en god mæthed, som vegetariske retter ikke altid gør.
  • Godt kød smager godt. (Men det gør en god vegarbøf også.)
  • Pga. min spiseforstyrrelse har jeg i særdeleshed ikke godt af restriktioner, når det kommer til mad.
  • Jeg bryder mig ikke om den offentlige retorik og diskurs blandt veganere og vegetarere, og jeg vil ikke sættes i bås.

Når jeg kigger på punkterne, kan jeg ret hurtigt konstatere, at den udelukkende består af individuelle argumenter, følelser og vaner. Hvis jeg skulle trække det op på et kollektivt, samfundsmæssigt niveau, ville jeg aldrig have en chance.
Når mine argumenter alligevel har en smule berettigelse, hvilket jeg synes, de har, så er det, fordi jeg mener, at min tallerkens indhold er min egen sag. Og det også for alle jer, som læser med. Ens kost, tilvalg og fravalg er et overraskende følelsesladet emne. Derfor bliver man også nødt til at tilgodese følelsesladede argumenter. Når det så er sagt, så mangler vi kødspisere altså lidt en smoking gun.

Jeg synes, at det er ret interessant at gætte på, hvordan vores kost kommer til at se ud i fremtiden. Personligt bliver jeg nok ved med at spise kød, bare mindre og mindre af det. Ikke fordi jeg føler mig forpligtet til det, men fordi jeg rent faktisk har lyst. Sådan tror jeg, at det bliver for mange.

Mad er så stor og forankret del af vores kultur – og kultur kan man ikke ændre ved lovgivning og restriktioner. Kultur ændres med tid og gode argumenter. Og dem har vegetarerne sgu mange af.

Næste indlæg

Jeg forstår ikke... #6