Facebooknationen: Coop-kunder

9 fordele ved at have anoreksi

Det er billigt at købe nyt tøj. Børnetøjsmærker i H&M er 30-40 procent billigere end voksentøj. Score. 

Dit madbudget er garanteret super lavt. Det er jo dumt at købe en masse mad, du alligevel ikke får spist. 

Du er en super stabil træningsmakker. Dine 8 timers daglige tvangstræning skal jo ordnes. Så dur det altså ikke med aflysninger. 

Du har en masse tid til at lave, hvad der passer dig. Når du alligevel er langtidssygemeldt fra skole eller arbejde, er det jo oplagt at gå i gang med at brodere. 

Din husleje er lav eller ikke-eksisterende. Det er det smarte ved at flytte hjem til sine forældre igen, fordi du ikke kan klare dig selv. 

Kvali-tid med mooooaaar. Når dine hjerne ikke fungerer, har du brug for en, som kan tænke for dig – her vil mutterfix typisk tage over. Det er nærmest symbiotisk. 

Du glemmer alle andre problemer. Når din spiseforstyrrelse er hele din verden, er det altså umuligt og overflødigt at bekymre sig om kontanthjælp, mærkeligt udslet og dødsfald i familien. 

Du får nyt hår uden dyre frisørregninger. Når håret falder af i generøse totter, kan det ikke svare sig at bruge penge på frisører. Din krop klarer det helt selv. 

Du kan blive spottet af et modelbureau. De kan som bekendt godt lide små, fikse størrelser. 

Ovenstående billede viser, hvad jeg har valgt at kalde: recovery-kransen. Da min krop fik det bedre, begyndte mit hår langsomt at komme tilbage. Selvom det var en herre kikset frisure, kunne jeg ikke andet end at smile, når jeg kiggede på den. 

Næste indlæg

Facebooknationen: Coop-kunder