Go shorty, it's my birthday

Hvid kaffe trænger til lidt kærlighed


Tidligere i dag modtog jeg sådan en semi-tarvelig og relativt flabet kommentar fra en læser, som ikke havde scoret fuldt hus i min dødsensalvorlige tumpequiz. Men i stedet for at fokusere på det halvironiske i at modtage en besked med knapt så pæne ord til et blogindlæg, som netop opfordrede til en pæn tone online, vil jeg fokusere lidt på, hvad mennesker gør godt.

Selvom det måske ikke virker sådan, bliver jeg faktisk oftere glad og rørt over folk, end jeg bliver sur, forarget eller fortørnet. Problemet er bare, at det er så pokkers nemt at brokke sig, og jeg er altså en kæmpe sucker for convenience. Så for at rense luften lidt, vil jeg gerne kaste med lidt kærlighed og fremhæve eksempler fra det sidste døgn, hvor andre mennesker har været for nice.

Da ham hipster-fyren valgte at tage det som et kompliment, da jeg spurgte ham, om han gik på 1. semester, og det så rent faktisk viste sig, at han var underviser i fotojournalistik. Fuldskæg kan virkelig snyde.

eller da vi var ude og filme i går og overværede gamle mænd, som viste følelser, omsorg og sårbarhed over for hinanden. Mit hjerte gik seriøst i hundrede stykker, da 80-årige Ib fortalte, at hans bridgemakker gennem mange år, Verner på 97, ikke kunne holde til endnu en spillesæson.

og da folk, jeg ikke så ofte snakker med, gav sig tid til at ønske mig tillykke med fødselsdagen. Jeg bliver barnligt rørt.

eller da min studieveninde gav mig en fødselsdagsgave, som var så personlig og spot on, at man seriøst skulle tro, at hun havde kendt mig i evigheder.

eller når I kommenterer på min blog. Uanset hvad I skriver. Jeg ser det som et enormt skulderklap, at I er med, og når I viser, at I er det.

eller da en gudsbenådet gademusikant begyndte at spille foran Magasin i dag og gav alle de forbipasserende gåsehud – jeg var bare ked af, at jeg kun havde en 5’er i kontanter, og han havde ikke sat et skilt op omkring MobilePay.

og da Kvickly-ekspedienten pakkede mit nyindkøbte tyggegummilager i en plastikpose til mig, bare fordi ‘han lige havde lyst’.

6 kommentarer

  • Jette

    Da jeg læste testen igennem, tænkte jeg bare på hvor lang tid der mon ville gå, inden der var en der brokkede sig over den. Det er faktisk lidt morsomt 🙂 Elsker din blog og har læst den fra ende til anden! ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, emnet er desværre lidt betændt. Men jeg prøver at vende det til noget positivt, at jeg skriver noget, som påvirker folk lidt – uanset hvilken retning det måtte være.
      Og så må jeg lige sige TAK TAK TAK, det gør mig helt enormt glad at høre. Jeg er glad for, at du er med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis du nu renskriver den der historie om kørekortet til internettet, og så sælger den til Politiken eller en af de andre store, så lytter magten helt sikkert. Jeg tror det sker! Pretty please? We need it… 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Renskriver?! Hvad pokker… antyder du, at der er slå- og sjuskefejl? Det ligner ikke mig. 😉
      Ej, jeg er beæret – og sender lige en besked til min prakker-ven på Politiken, måske han kan trække i nogle tråde.
      Rigtig god dag til dig! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg læser med! Og har læst hele baduljen. Jeg kommenterer bare aldrig, så det her er nok den første og sidste du får fra mig – men jeg er med på sidelinjen alligevel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Go shorty, it's my birthday