Blogger-bullshit – ROUND TWO!

Jeg har efterhånden affundet mig med Ellos-tæppets evige tilstedeværelse på de danske blogs, og nu når Søstrene Grene har lavet en fin kopi, er der ikke noget, som tyder på, at tæppet forsvinder lige foreløbigt. Men så er det jo heldigt, at der er en masse andre ting, jeg kan brokke mig over.

Kutteklædt bloggerbrokker på protesttæppe fra IKEA. 

Gaver på salgsblogs: Helt fair, at bloggere modtager gaver og viser dem frem på deres blog. Mindre fair, når de ugen efter smider gaverne op på deres TicTail nærmest til salgspris. 1) STOP med at skamrose et par ECCO-sko, du faktisk ikke kan lide og 2) DROP ideen om at tjene 799 kroner på dem bagefter.
Det er både grådigt og usmageligt, og man kan seriøst ikke være det bekendt over for sine læsere.

Pendler mellem privat og offentlige profiler: Ja, det er nok mest en Instagram-ting. Men beslut dig nu for, om vi må stalke dig eller ej! Det virker mest af alt ret teenageustabilt, at du på månedsbasis gør din profil privat.

Clickbaits blandt dygtige bloggere: Altså, de fleste har nok affundet sig med, at de tidligere indlogerede på Paradise Hotel er ret glade for klikbare overskrifter, hvor indholdet måske ikke helt kan indfri forventningerne. Men det gør ondt, når dygtige, store bloggere også ryger i fælden. Det er, som om de lidt har glemt, at de skriver for deres læsere og ikke for at få læsere (som alligevel kun kigger forbi en enkelt gang, fordi indholdet skuffer.)

Flabede og ikke-svar: Man kan selvfølgelig godt have en blog uden at have læsere. Men det er indiskutabelt fedest, hvis der rent faktisk er nogen, som følger med – og også tilkendegiver det. Derfor synes jeg, at det er enormt ærgerligt, grænsende til det respektløse, når bloggere enten konsekvent ikke svarer på læserkommentarer eller er nedladende og flabede. Personligt kommenterer jeg ikke ofte på andre blogs, men når jeg gør, hænder det jævnligt, at jeg får et surt opstød tilbage.

Personlige blogs, som glemmer at være personlige: Gennem årene har jeg fulgt virkelig, virkelig mange blogs. Jeg startede ud med en masse personlige blogs med dygtige hovedpersoner og spændende hovedpersoner, som man virkelig kunne fornemme gennem deres skriverier. Men det er kun en lille håndfuld af disse, som jeg stadig følger i dag. Måske blev de bare lidt for dygtige. Luften går altså ud af ballonen, når alt indhold enten er planlagt, føljetoner, reklamer for deres ny e-bog og podcast, bloggerarrangementer eller eksklusive butiksåbninger.

Fup med konkurrencer og giveaways: Heldigvis er det ikke min opfattelse, at det er specielt udbredt, men jeg har et par gange opdaget, at bloggere snyder med konkurrencer. De udlover en gave, skaber en masse trafik på deres eget og præmieudloverens domæne, og så ‘glemmer’ de at kåre en vinder. Et par gange har jeg prøvet at smide en kommentar eller sende en mail til bloggeren for at finde ud af, hvor konkurrencen endte, men udfaldet har været det samme hver gang: min kommentar bliver ikke godkendt, og min mail bliver ikke besvaret.

Gode bloggere, som laver en houdini: Okay, der er måske ikke så meget bullshit over det her punkt, som nok nærmere bunder i personlig ærgrelse. Der er SÅ mange blogs derude. En del dårlige, en del, som slet ikke får den credit, de fortjener, en masse store blogs, som får meget mere, end de er berettigede til, og så er der The Originals, Bloglands stamfædre, som mere eller mindre forsvandt (ikke forsvandt-forsvandt, de lever videre på Instagram.) Sofie, Kia og Line Love, this goes out to you: jeg savner jer.

I kan læse første, og mindre bitre, runde bloggerbrok her.