Hvornår er man sådan en rigtig blogger?

Jeg, en guru

Overskriften skal selvfølgelig forståes som en joke. Om ikke andet så som en meget grov overdrivelse.


På dette tidspunkt for præcis 2 år siden, var jeg lige blevet indlagt på Sengeafsnit G på Risskov Psykiatrisk Hospital. Afsnit G kaldes også for Dagshospitalet, og det er blandt andet der, spiseforstyrrede patienter kan få behandling.

Jeg var lige blevet sygemeldt fra studiet for anden gang og blevet tvunget til at flytte hjem til mine forældre, fordi jeg ikke kunne passe mig selv. Hidtil havde jeg været et voksent og velfungerende menneske, men lige i den periode var jeg ikke andet end en patient, som kun klarede sig, fordi min mor passede og plejede mig som en nyfødt. Sådan er det gudskelov ikke i dag.

Det er længe siden nu. Siden jeg blev afsluttet på Risskov. Og jeg havde egentlig håbet på, at jeg ikke skulle tilbage dertil nogensinde igen. Men det kom jeg så alligevel i går. Heldigvis var det i et noget andet ærinde end sidst, jeg var der.

Lad os prøve at gøre en halvlang historie lidt mindre lang: jeg skal være oplægsholder (af mangel på bedre ord) for patienterne, som er indlagt på Dagshospitalet. Og så blev jeg også tilbudt at holde oplæg til ambulatoriets store pårørendearrangementer (som sædvanligvis huser omkring 100 mennesker – MINDST!) Holy cow. Det er vanvittigt fedt og vanvittigt angstprovokerende på samme tid. Men jeg føler også, at jeg har så meget på hjerte, at jeg ikke kan tillade mig at lade være.

 

18 kommentarer

  • Du er fandeme sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Way ro go girl! Hvor er du sej og godt kæmpet, i øvrigt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      To* -.-

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Og ps. Bare fra egen erfaring, husk at du kan dele og fortælle, men du kan ikke rede alle og kampen skal folk selv tage og ville tage, ellers kan man ikke nå ind til dem og det kan være ret hårdt for energien og er ikke det værd i det lange løb. Du er forhåbentlig bedre til det end mig men ville blot dele det med dig. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for de fine ord og det gode råd, Michelle. 🙂
      Du har helt ret; det er vigtigt at huske på. Jeg har også tænkt mig at lægge vægt på netop det, fordi det er en af de vigtigste, men også hårdeste erfaringer, jeg har gjort mig gennem hele forløbet. Der kommer ikke nogen, og gør dig rask, der er ingen quick fixes, og man skal ville det selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har holdt foredrag om at komme sig fra psykisk sygdom en årrække. Jeg er ved at stoppe nu. Ordene er brugt op og jeg har lyst til at lukke døren bag mig nu. Jeg bliver så glad, når nye tager fat og fortæller om, hvor svært det er – men også at det kan blive bedre. Nye der giver håb til dem, der lige nu sidder fast i lorten.
    Så pøj pøj, jeg er sikker på, du klarer det super godt! Savner du, sparring smider du bare en mail 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det sejt.. eller hvor er du sej! Og virkelig imponerende, at du har holdt til det i så mange år. Kan sagtens forstå, at du hverken kan eller vil mere nu – man når, heldigvis, til et punkt, hvor man er så meget videre, at det ikke længere er en del af ens person. Og mange tak. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Gemmer også lige din mail, du hører nok fra mig. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg fortalte aldrig mine forældre, jeg blev sygemeldt. Jeg kunne ikke få det ud af mine læber, jeg ved ikke helt om det var for at beskytte dem eller mig selv. Jeg regner med, jeg heller ikke behøver, for uddannelsen er sgu ikke rigtig mig og jeg skal alligevel starte forfra et andet sted, såeh der bliver ikke rigtig nogle tidsmæssige problemer eller noget dér.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hallo, hvor sejt manner! (kvinner?)
    Det kan umuligt være det nemmeste område at snakke om, men på den anden side, hvis man har overlevet det, så er man efter min overbevisning et ret hardcore menneske, og endnu mere, hvis man deler ud af sin kærlighed og viden til dem, der stadig kæmper, kæmper, kæmper. Sejt!

    Stor respekt, og kæmpe held og lykke herfra!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Manner, kvinder, alles ist gut! 😉
      Det har du fuldstændig ret i – faktisk er det direkte hårdt og ubehageligt. Men også nødvendigt. Din kommentar er sindssygt nice, så ved du det. Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak, mand! Det er jeg sgu glad for, at du synes – og tilkendegiver!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Åh, så mange gange jeg har læst kommentarer fra folk, der skriver, at de egentlig aldrig kommenterer, men så alligevel liiiige må gøre det. Det gør jeg så også selv nu, ha!
    Men det her, det er sgu en blog jeg sætter pris på at læse, og det er efterhånden de færreste jeg har det sådan med. Så held og lykke med arrangementet, det bliver uden tvivl skide godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, du er sjov. Og jeg sætter stor pris på, at du har valgt at bruge 1 Comment på mig. Det er en stort for os begge. 😉
      Tusind gange tak – for det hele. Jeg håber, at du har lyst til at blive hængende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Karo.
    Du er så pissesej!
    Er sikker på, at du med din charme, ærlighed og erfaringer bliver en god oplægsholder.
    Knus fra din fan i Valby

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Karen. Altid dejligt at høre fra en fan 😀 og mænne tak, du skal nok få lov at høre om hele moletjavsen, når vi ses på fredag. Hilsen en anden fan

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår er man sådan en rigtig blogger?