Lommelinks #3

Jeg forstår ikke… #10

supermarkedernes manglende kvaler, når de sælger hokkaidogræskar i appelsinstørrelse til overpris (og det samme gør sig egentlig gældende for alle andre afgrøder. Økologifaktoren opvejer ikke uforskammetheden.)

hvorfor hovedet ikke er indrettet sådan, at det var pænest set nedefra og ikke oppefra. Hvis det nu var omvendt, ville man slippe for pludselige FaceTime-traumer, og det ville blive så meget nemmere at selfiesnappe både gående og liggende.

sider som  Lokomentum. SÅ. MEGET. DÅRLIG. KARMA.

et koncept som Ønskeskyen. Jovist er det smart, men det eliminerer da fuldstændig charmen ved at give og få gaver.

hvad forskellen på pommes frites-sauce og hotdog-dressing er.

hvorfor man kalder det for teenagehud, når jeg i en alder af 24 stadig ofte ligner en pizza i hovedet.

længden og sammensætningen af bogstaver på tamilske navne. Pulenthirarajah   Elancheramaan Simhaladweepa giver selvfølgelig mening for de indviede, men der har jo vitterligt engang siddet en mand, som har ment, at det er den helt optimale måde at orkestrere navne på.

gennemtræk.

hvorfor Bagedyst-Luna har valgt at bruge skodtequila (I véd, den med hatten) i sit bagværk. (Jeg forudser, og håber lidt, på en situation, hvor Blomsterberg udbryder ‘Luna, Luna, Luna. Det er altså Den Store Bagefest og ikke Gymnasiefest, hvorefter Jan med misfornøjet ansigt får fremstammet ‘Den prikker lidt til mine løg. Og det er ikke dem i munden.’)

at politikere stadig kan have svært ved at forstå magtens tredeling. Er det ikke folkeskolestof?

hvordan man kan tro på, at bare man låser sin taskerem fast til sin cykel, så er dens indhold fredet (giv lige tyveknægtene lidt credit, de er mere sneaky, end man lige går og tror.)

7 kommentarer

  • JUHUUUUUUUUUUUUUU det er sgu helt genialt det her. Fik lige tippet om din blog via http://www.twinpeaks.dk og du er jo slet og ret g.e.n.i.a.l. velskrevet, ærligt og underholdende.
    TAK!
    Hav en farlig fantastisk fredag 😉

    /Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gennemtræk prøver jeg ikke af tænke for meget over. Det giver ikke klart mening for mig, hvordan det virker. Mht magtens tredeling så er det som om, landets Justitsminister har taget forståelsen til et nyt, hidtil uset lavpunkt (det er så pisse træls, når folk ikke bliver dømt, hvis man selv synes, de er skyldige!). Det burde man ikke lade ham slippe så let for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har det lidt på samme måde. Ikke desto mindre kan jeg konstatere, at det er meget generende og pt. resulterer i, at et birketræ er ved at bestøve hele min lejlighed.
      Jep. Mon ikke der kommer et efterspil? Han må gerne blande sig i Mads og Mono, og det gør han også godt, men lige her… øøøøv. Det er virkelig problematisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ønskeskyen falder også bare uendeligt meget til jorden, når man kommer fra en familie af teknologiske analfabeter…

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • venterpaavinblog

    Gennemtræk er bare en snu finte, for ligesom at have et godt emne. Ligesom vejret, du ved. Om der er for varmt, eller for koldt. Om vi trænger til efterårs blæst til den varme kakao, eller om sensommersolen bør være permanent. Og vigtigst af alt; hvad jakke, det er passende at tage på – og om den nu er varm nok, “når solen går ned og vi skal cykle hjem”.
    Allé har en holdning til, om vi liiige skal lave lidt gennemtræk, mens vi lufter ud. Egentlig ér det ligegyldigt, men så kan man lege for-og-imod diskussion, uden der decideret går Irakkrig i den.
    Pissesmart.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • venterpaavinblog

    Tror den med hovedet handler om, at man også bare skal have en lille chance for at imponere høje mænd (:

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lommelinks #3