Bunkerlivet: Tøserne på Journalisthøjskolen 

Indlægget her har været under opbygning i meget lang tid. Faktisk lige siden det her indlæg blev sat i verden. Der har været en del forespørgsler på tøse-varianten, som har været lidt mere vanskelig at sætte i verden. Enten er piger sværere at sætte i bås, eller også er de bare lidt nemmere at træde over tæerne.

Tidsvenderen: Tidsvenderen er det mest tungtvejende bevis på, at Harry Potter-universet ikke blot er fiktion. Ellers er der seriøse brister i min opfattelse af døgnets 24 timer. Hun laver både radio for Genlüd, er skribent for Illustreret Bunker, og så passer hun diverse poster for KaJ og De Studerendes Råd. Alligevel har hun stadig tid til at være en arbejdsom studiemakker, drikke en øl om fredagen, og hun har hverken rende under øjnene eller hysteriske anfald, som kan vidne om en presset tilværelse.
Arbejdsplads: Udenrigskorrespondent a la Ulla – jetlag og fremmedsprog er nemlig ikke en udfordring.

Blondinen: Jeg formoder, at vi for længst er kommet os over det stadie, hvor blondiner er dumme. For Blondinen på Journalisthøjskolen er bestemt ikke dum. Der er bare virkelig mange af hende, og det er tæt på at være umuligt at skelne den ene fra den anden. Det synes underviserne også, hvorfor Blondinen ofte bliver behandlet som én samlet masse.
Arbejdsplads: Hun kan havne alle vegne. Blondinen er ligeså alsidig, som hendes hår er lyst.

Bonderøven: Bonderøven kan alt – undtagen rigsdansk. Hun er rutineret med en traktor, kan selv iklæde sig sine waders og interviewe Anders Samuelsen uden at få præstationsangst (“Jamen han er sgu da bar en bette lård fra Horsens, der er ingen ko på æ is”). Bonderøvens personlige og journalistiske integritet er dybt forankret i den jyske muld, og hun er altid god for et skulderklap og en fajøl.
Arbejdsplads: P4 Regionerne, lokale dagblade, Billed Bladet.

Rusværten: Rusværten har del tilfælles med Tidsvenderen, at hendes skema også er meget proppet; ikke så meget med journalistisk feltarbejde, mere med at holde styr på de små russer, som prøver at finde sig til rette på 1. semester. Hun synes oprigtigt, at andre mennesker er fede hele tiden, og tømmermænd om torsdagen kan ikke slå hende ud, for det betyder jo bare, at aftenen har været god. Kend hende på rusværtsblusen, ølramnen og det misundelsesværdige overskud.
Arbejdsplads: DR Ramasjang, DR Børn og Unge, DR Ultranyt, Politiken.

Københavneren: Københavneren er ikke nødvendigvis fra København, men af nemheds- og overskuelighedsprincip over for Bonderøven, præsenterer hun sig altid som inkarneret brobygger. (Københavneren kender ikke forskel på Herning og Holstebro – but who does – sådan må det nødvendigvis også fungere den anden vej rundt.) Hun har tendens til at blive nostalgisk, når hun taler om kebab på Istedgade og cykelture i indre by uden bakker eller sveddryppende pander. Efter et par måneder på skolen begynder der at snige sig fremmed dialekt ind i hendes vokabularium (træls/Hanne Lind). Sidstnævnte er kilde til stor frustration for Københavneren, men gør hende på samme tid også meget vellidt. Arbejdsplads: Lorry, TV2, DR Nyheder, P4 København.

Filantropen: Filantropen vil forandre verden. Ikke på den klassiske jeg er journalist, jeg skal oplyse folket og straffe magthaverne med mine ord-måde. Nej, filantropen vil faktisk gøre en forskel selv og have egne hænder i den journalistiske muld, som jeg har hørt nogen sige. Filantropen bruger meget tid på frivilligt arbejde, aktivistiske posts på Facebook, ligesom hun altid er bannerbærer for samtlige demonstrationer i Østjylland.
Arbejdsplads: Folkekirkens Nødhjælp, NGO’er, Enhedslistens/Alternativets presseafdeling.

Kommunikatøreren:  Der går et rygte om, at Journalisthøjskolen også huser en flok kommunikatører. Smukke piger med velplejede negle, nyvasket hår og med cashmerebluser, som altid dufter af lavendel. Deres instagramprofiler udstråler så meget overskud i form af cappuccini og yoga, at vi andre slet ikke kan være med.
Men jeg ved ikke helt, hvad de ellers laver. Eller hvor de er.
Arbejdsplads: Kommunikationsafdelinger, reklamebureauer, ELLE, Cover.

Den Fjerde Statsmagt: er den kvindelige pendant til Jeg er for kendt til det her sted og uddannelse er kun proforma-typen. Fordi hun er en pige, er hun selvfølgelig ufatteligt overaktiv i timerne, og hun har altid en afsluttende bemærkning til det emne, som blev uddebatteret 10 minutter forinden. Hendes journalistiske graverskills skal man ikke kimse sig af, men hun får også brug for dem, hvis hun en dag skal på jagt efter sin selvironi.