Bunkerlivet: Tøserne på Journalisthøjskolen 

Hvornår opdager min far, at jeg er væk?


Den 1. februar skal jeg begynde i praktik. Femina har adresse ved Havneholmen i København, hvilket betyder, at jeg skal flytte fra Aarhus. Jeg er aarhusianer med stort Å, og selvom byen føles mindre og mindre for mig, holder jeg meget af den. Det er her, min familie er, og det er her, jeg føler mig hjemme. 

Det sidste år har jeg boet for mig selv i den dejligste lejlighed på Frederiksbjerg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har været enormt priviligeret på den front. Min far ejer nemlig hele ejendommen, så jeg har altid været skånet for frusterende boligjagt, og min husleje har været ubetydelig sammenlignet med andres. Men det er ved at være forbi nu. Jeg skal ud i den virkelige verden. 

I går gik det op for mig, at jeg hellere måtte få forfattet en officiel opsigelse af min lejlighed. Bagefter skal den printes ud, puttes i en konvolut købt til formålet og lægges i min fars postkasse. Og først når han læser mit lille skriv, vil det gå op for ham, at jeg er væk. 

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst talte med ham. Min far. Men jeg kan huske, at jeg har fortalt ham om praktiksøgningen og panikdag. At jeg var bange og bekymret for, at det ikke ville gå godt. At jeg måske skulle på orlov og intens jobjagt efter nogen, som ville ansætte mig i et halvt år. 

Naivt håbede jeg på, at han lyttede. Men det har han ikke gjort. Dybest set er han ligeglad. Skuffende? Ja. Overraskende? Overhovedet ikke. 

Lige nu forbereder jeg mig også på at skuffe ham. I hans hoved er journalistik Jyllands-Posten, og en journalist et en graver i en mørk kælder. Det er ikke det jeg skal; i hvert fald ikke nu, og heldigvis for det. 

Men hans reaktion bliver nok værre end hans kærestes, da jeg stolt og lettet stødte ind i hende ved hoveddøren i onsdags. 

“Femina?” udbrød hun, rystede på hovedet og grinte. 

Nårh ja, det er vel også en form for journalistik.”


23 kommentarer

  • Michelle

    Oh well, du har ret. Jeg skammer mig nok egentlig lidt over at shame hende. Det beklager jeg.
    Glæder mig alligevel til at læse dine skriverier. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha! Det skal du altså ikke på nogen måde. 😀 Tværtimod har jeg gået hele dagen og tænkt over, at det faktisk er uretfærdigt for dyrene, at vi bruger dem på den måde (ko, gås osv.) når det faktisk er mennesker – og ikke dyr – som er dumme. Så tak for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Allerførst: TILLYKKE! Det lyder super fedt!
    Derudover, så er der et par ting i indlægget der gør mig lidt ked af det. Hvorfor er der nogle der ikke kan glæde sig på andres vegne? Jeg forstår det ikke. Det er da fantastisk når der sker gode ting for ens venner eller familie (eller fremmede for den sags skyld). Der kan da på ingen måde gå noget fra mig, fordi der sker noget godt for en anden. Delt glæde er dobbelt glæde!
    Den anden ting der gør mig lidt ked af det, er familie-tingen. Måske mest af alt, fordi jeg slet ikke kan sætte mig ind i det (heldigvis, sådan set). Men det der med, at familien ikke bare har ens ryg, pr automatik. Den må være hård. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg har sådan en familie, jeg kan ringe til, anytime! Når det er med gode nyheder, glæder de sig mindst lige så meget som mig, og hvis det er fordi verden er helt ad helvede til, så bander de sammen med mig, og så er verden bare altid et lidt bedre sted, bagefter.
    Jeg er vokset op med den slags forældre der “forventede” at jeg gjorde mit bedste i skolen, men ikke stillede krav til hvad “mit bedste” var. Og altid har været tydelige omkring, at de var ligeglade med hvad min søster og jeg ville lave når vi blev voksne, så længe det var noget vi var glade for. Vi endte begge på uni, men af eget valg, og vi har aldrig et sekund været i tvivl om, at vores forældre er stolte af os. Men også at de ville være lige så stolte og glade uanset hvad vi havde valgt, så længe vi er glade.
    Anyways, det blev væsentlig længere (og nok mere rodet) end det var meningen.
    Pointen var mest: Tillykke. Du har al mulig grund til at glæde dig og være vanvittig stolt!
    Det er synd din far ikke deler synspunktet, men mest synd for ham, det er ham der går glip af noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kjæmpe tak – både for lykønskningen og din besked. Jeg har lige læst den igennem et par gange, og mest af alt er jeg bare glad for, at du ikke kan genkende mit familieliv i dit eget. For det lyder jo i sandhed, som om din familie kan det, en familie skal skulle. Og det er virkelig fremragende! 😀
      Vi har aldrig sørget, fejret eller noget som helst andet, men jeg kan kun give dig ret i dit første udsagn. Det er så fedt at være glade sammen. Helt generelt burde det dyrkes noget mere. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh ja de kære fædre vil så gerne præge os helt i deres forventningsretning 🙂
    Held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det her er mit yndlings citat. Jeg hørte det godt nok i Gossip Girl, men der skal nok være en eller anden klog mand der har sagt det før “when it comes to family, we’re all still children at heart”. Det er derfor de relationer stikker dybere og rammer os hårdere, fordi vi forventer mere og samtidig ikke er i stand til at forvente noget som helst. Familier er komplicerede. Især din. Din far er en lort. Du har gjort dit og du har forsøgt og det vil aldrig være barnets opgave at lime familien sammen, især ikke når det er en familie hvor faren tillader at konen taler sådan til børnene. Du fortjener så meget mere. Det håber jeg virkelig, du ved! Det var bare det. Jeg tror til gengæld det vil være en gave for dig at stå på egne ben, for så vil du føle dig så meget mere sikker på dig selv! Så det sure med det søde, måske? Citroner og champagne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Men Gossip Girl skal man bestemt heller ikke kimse af, for det er i sandhed et meget rammende citat.
      Du har ret. Min familie er kompliceret, og min far er skør. Den konklusion er jeg nået frem til efterhånden, og det gør det meget nemmere ikke at betragte sig selv som lim. Heldigvis. 🙂
      Og tak for det. Alt det her er helt sikkert til det bedre, det er der slet ingen tvivl om. Jeg stemmer på champagnen fra nu af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jeg sgu ked af at høre på dine vegne. For det meste er det lidt op ad bakke. 😉
    TAK! Sej ved jeg ikke, men i hvert fald glad. Det blir’ simpelthen så fedt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er MEGASEJT at du fik en plads på Femina! Og lad ikke andre fortælle dig noget andet. Og suk, hvor har andre mennesker bare mange holdninger til, hvad ‘rigtig’ journalistik er. Det gør ondt, når ens praktikplads bliver negligeret af ens familie eller folk tæt på. Min røvirriterende svoger gjorde det samme, da jeg var i praktik på Fyns Amts Avis. Han mente vist ikke, sådan en lille lokalavis kunne noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Well said! Det er en ubegrundet og arrogant holdning til faget. Især fordi lokalaviserne er hammer seje og SERIØST kan lave journalistik.
      Og tak tak tak. Jeg er simpelthen også SÅ glad for det hele!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hold op det må være et trist liv, der får en til at opføre sig sådan overfor ens kærestes datter…. det lyder som jalousi med et glimt af jantelov og en spadefuld dårlig opdragelse. Du kan hilse hende og sige, at vi er mange som synes du er vildt sej!! Og som glæder os til at se din byline i Femina.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg bliver altså helt rørt nu. Hvor er det bare ekstremt sødt skrevet, mand. ❤️ 1000 TAK.
      Jeg hilser hende med dine ord, så kan det være, at hun husker anstændigheden næste gang. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Ps. Sig til når du udgiver noget. Så vil undertegnede købe bladet – sagde hende der aldrig køber blade men dig vil jeg satme gerne både støtte og læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Waw. Kan man lyde mere snobbet og arrogant (din fars kæreste). O.o shit en ko!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Du er så mega sej! Femina bliver fedt, uanset hvad alle andre siger. MØS

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    SEJT med Femina, og hvis folk alligevel ikke har de store forventninger til én, kan de vel kun blive imponerede, ikke?!
    Sig forresten endelig til, hvis du skal have afsat den lejlighed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi har bestemt begge høje forventninger; bare ikke om de samme ting. 😉 Og tak! Hehe, of course. Jeg skal nok sige det videre (når jeg ser ham en dag…..)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg er HERRE stolt af at du skal ind på Femina og skrive, mega sejt gået.. Velkommen til København 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er det okay, hvis man får lyst til at slå din fars kæreste lidt (meget)? Synes du gør det skide godt. Vi kvinder skal stoppe med at være så hårde ved hinanden (jf. min kommentar ovenover må jeg vist hellere lige tilføje: dobbeltmorale er den bedste morale).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehehehehe, du er tilgivet. Jeg havde også lyst til at kvittere hendes mavepuster med en lussing. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Jeg synes Femina lyder pisse spænende! Har altid forestillet mig at der bare er girl power for vildt på sådan en “dameblads” redaktion! 🙂 Omend jeg personligt mere er til Alt For Damerne (yes, er er 24 år men har læst dem altid), men jeg er nok heller ikke så objektiv på det punkt for min mor har abonneret på AFD så længe jeg kan huske 🙂 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det synes jeg også! Jeg siger dig, damerne derinde var så hammer seje, søde og beundringsværdigt dygtige.
      Helt det samme indtryk fik jeg på ALT, så det er der ikke noget at sige til. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bunkerlivet: Tøserne på Journalisthøjskolen