Hvidkaffe.dk er udskudt til om 15 år

Harry Potter, Fantastiske Skabninger og Nazityskland

Da jeg gik i folkeskole, plejede jeg at sammenligne tekstanalyse med et franskbrød, som man dissekerede i 1000 stykker; meningsløst og dumt. I dag er jeg mere tilføjelig til at mene, at min sammenligning var meningsløs og dum, for tekstanalyse viste sig med årene at være ret underholdende. På en god dag, selvfølgelig.

Hvis jeg ikke havde lært at holde af nærlæsning og alternative teksttolkninger, havde det nok heller aldrig slået mig, hvor mange ligheder der er mellem Harry Potter-bøgerne og Nazityskland. Og der er altså en del. Faktisk overvejede jeg at skrive min SRP-opgave i gymnasiet om det, men jeg gik væk fra ideen igen, fordi jeg var bange for, at 2 ugers akademisk skrivehelvede ville ødelægge den magiske oplevelse for mig. Og således endte jeg med at skrive om menneskets genom og Lone Frank, som jeg i forvejen ikke kunne lide, så der havde jeg ikke meget på spil.

De sidste 10 år har jeg gået og troet, at jeg var den eneste i verden, som havde gennemskuet verdenskrigsreferencerne fra Rowlings hånd, men en lille googlesøgning for et par dage siden afkræftede desværre den teori. Andre har skrevet om det, men jeg tror, at jeg er ophavsmanden til den finurlige præsumtion.

Hvis I synes, at det kunne være hammer spændende at læse mere om, så kan I klikke jer videre her. (Og hvis I ikke synes, at det er spændende, men stadig gerne vil have et lille indblik i, hvad jeg egentlig fabler om, så er nogle af de mest no brain-ligheder her:
Dumbledores Armé og Fønixordenen = Modstandsbevægelsen, de allierede.
Dødsgardisterne = SS-korpset.
Fuldblodsmagikere = Den ariske race.
Mudderblod = Jøder, andre uønskede.)

I sidste uge havde Fantastiske Skabninger/Fantastic Beasts premiere – og jeg lover jer, den var helt igennem fantastisk, eventyrlig, magisk og underholdende. Efter premieren har der været et par anmeldere og en del fans, som har hævdet, at Fantastiske Skabninger er et billede på LGBT-samfundet – et kunsterisk portræt af homomiljøet, og et opråb mod diskrimination af bøsser, lesbiske og andet godtfolk.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Rowling bestemt ikke er tilhænger af diskrimination af nogen art (heller ikke mod homoseksuelle, vores kære Dumbledore er trods alt på det hold). Men med min ekspertise og kompetence bliver jeg simpelthen nødt til at slå hånden i bordet og modsætte mig denne teori. Fantastiske Skabninger er, ligesom Harry Potter, et billede på 2. verdenskrig.

Det var et ret voldsomt postulat, Karoline. Vil du venligst uddybe?

***ADVARSEL – SPOILER ALERT***

Filmen udspiller sig i New York, året er 1923 (rettelse fra læser: 1926, hvorfor mit argument er stærkt svækket).
I afslutningsscenen finder vi ud af, at Mr. Graves, spillet af den underskønne Colin Farrell, rent faktisk er den notoriske, ondskabsfulde troldmand Gellert Grindelwald (ham med dødsregalierne, som var barndomsbuddy med Albus Dumbledore.) Grindelwald bliver fængslet for sine ugerninger.

I virkelighedens 1923 blev Adolf Hitler fængslet og idømt 5 års fængsel efter et kupforsøg. Han blev imidlertid løsladt allerede 5 måneder efter. Min mavefornemmelse siger mig, at Hr. Grindelwald heller ikke kommer til at sidde og ruske i tremmer i specielt lang tid.

Desuden ved vi, at Gellert Grindelwald ble besejret i år 1945. 1945 er også året, hvor Hitler døde og 2. verdenskrig endte (chok!) Det er også året, hvor det er planlagt, at handlingen for Fantastiske Skabninger skal slutte.

Tilfældigt? I think not.

Jeg skal faktisk på date om en halv time. Min mave gør ondt. Jeg har ikke lyst, og jeg burde også gå i bad. Det har jeg heller ikke lyst til. Ønsk mig lige held og lykke. 

thumb_img_3414_1024

Næste indlæg

Hvidkaffe.dk er udskudt til om 15 år