Nu er han væk

“Føler du dig svigtet?” spørger min mor.

Jeg er stoppet med at hulke, og mit hoved hviler på hendes brystkasse, mens kun knuger sig ind til mig.

“Nej. Jeg føler ingenting. Sådan har jeg aldrig følt før,” svarer jeg. Min stemme lyder ikke, som om den er min.

“Ingen far kunne finde på at gøre det her mod sin datter.”

Så endte 2017 alligevel med at være uden min far. Hvem havde set den komme.

Fru Zippe, Snapchat og SUSPEKT

Broderi emmer ikke just af gaderespekt, men ikke desto mindre fortjener det lidt god omtale herfra. Efter at have skriblet mine nytårsfortsæt ned fandt jeg garn, nål og stramaj frem fra mit rodeskab, og så blev jeg lidt varm om hjertet på den nostalgiske måde, for der ligger mange hyggelige og afslappende timers arbejde i de projekter, jeg har søsat, men endnu ikke færdiggjort.

Derfor vil jeg hurtigt smide en varm anbefaling efter Broderi Moderne i Nørre Allé, Aarhus. Hun forhandler alt inden for broderi – også sættene fra Fru Zippe, som jeg er meget tilfreds med. Desværre kan man ikke få fat i det hele gennem webshoppen, men en hurtig googlesøgning på Fru Zippe skulle gerne hjælpe en på rette vej.

Som noget helt andet har jeg gået og tænkt på, at det kunne være ret hyggeligt, hvis vi kom hinanden lidt mere ved. Så hvis I er interesserede i at snage lidt (mere) i mit liv, og I ikke afskyr tanken om, at jeg snager lidt tilbage, så tilføj mig lige på Snapchat. Jeg hedder karolinebum. 

“Hun blev bare så glad,” vil min reaktion i givet fald være, men dette er også titlen på Suspekts nye track, som vist lige er røget på gaden i dag. Hvis jeg skulle feste i morgen, røg nummeret helt sikkert på aftenens playliste, men det skal jeg jo ikke, så jeg skåner min mor for de værste skældsord og kommer i stemning gennem mine høretelefoner.

Nummeret kan høres her, og der medfølger en meget suspekt video med en talende tissekone.

10 mål for det nye år


Nytårsaften er en ret fin ting. Fyrværkeri er flot, maden er som oftest god, og der er noget nærmest andægtigt over Dronningens nytårstale og Vær Velkommen Herrens år. De sidste år har jeg været hele listen igennem af diverse nytårskonstellationer; kæreste/parmiddage, Festen og Gæsten, Heaps, tøsemiddag, hægte på en anden fest-nytår, og sidste år var jeg i Berlin, hvor jeg stod med cigar og champagne ved Brandenburger Tor, da klokken blev 00.00.

I år har jeg besluttet mig for at afprøve en helt ny variant, og jeg har også på fornemmelsen, at den er ved at vinde indpas hos flere danskere. Varianten er en No Celebrate, og således hopper jeg i morgen aften på et tog til det nordligste Jylland, hvor jeg skal sidde ved vandet i min mors sommerhus og kukkelure – sandsynligvis mest på grantræer og klitter, for mennesker og festfyrværkeri skal man nok kigge langt efter.

Min makeuptaske får lov at blive i Aarhus, jeg har ikke været ude og investere i en sort nytårskjole (som jeg har 33 af i forvejen og aldrig kommer til at bruge igen), og vi skal ikke handle til nogen 3-retters menu. Jeg skal selvfølgelig stadig have god mad, så jeg har prøvet at tale et par lammesteaks lune, og der er sat risengrød over til risalamande part 2, for det er vi åbenbart ikke blevet trætte af endnu.

For at fortsætte stimen af nye ting har jeg også skriblet et par mål ned, kald dem bare forsætter, for det kommende år.

1. Lære at finde rundt i København, for det må simpelthen være den mindst logisk opbyggede by i hele verden.

2. Acceptere, at mine lår rører ved hinanden, når jeg går. Den overordnede hovedskrift må egentlig være ‘kropsaccept’, og det er nok noget, jeg ikke bliver færdig med i løbet af et år.

3. Stoppe med at sige ‘spa’. Ingen forstår alligevel referencen, og Knaldperlen måtte gerne blive i år 2013.

4. Turde at komme i fitness. 2016 har utvivlsomt været det år, hvor jeg har rykket mig mest mentalt og fysisk. Jeg bliver hele tiden mere robust og stærk, og det vil jeg gerne blive ved med. Desværre kan jeg ikke forestille mig noget, som er mere angstprovokerende end at rende rundt i et etableret træningscenter, men jeg ved også, at hvis jeg skal vlive ved med at udvikle mig, så må jeg komme mig over den angst.
(Hjælp!) Til sommer vil jeg gerne kunne dødløfte minimum 100 kg, og det kommer altså ikke til at ske ved at cykle rundt i Danmarks fladeste by.

5. Åbne op for mit hermetisk lukkede hjerte og generelt blive lidt mere åben på kærlighedsfronten. Jeg er næsten 50 procent sikker på, at mit livs kærlighed venter på mig i København, og hvis han står ved den samme metrostation som jeg, bliver jeg jo nødt til at invitere ham ud.

6. Sætte en stopper for mit tyggegummimisbrug. Det er lidt en ongoing joke, at jeg ved mere om tyggegummi end om mit eget følelsesliv. Men det er altså et problem, når jeg ofte har ondt i maven og popper det næste stykke i munden, selvom jeg er ved at få kvalme ved tanken. Desuden vil jeg gerne spare de mange tusinde kroner, for de kan helt sikkert bruges på en mere fornuftig måde.

7. Få færdiggjort mine 3 broderiprojekter. Da jeg var i behandling på Risskov, begyndte jeg at brodere, for det var ret vigtigt at have nogle stillesiddende aktiviteter at holde sig beskæftiget med. På det tidspunkt havde jeg ingen blog at fifle med – og heldigvis for det – så jeg broderede på livet løs. Som jeg fik det bedre og trykkede på play-knappen for mit liv igen, lagde jeg også nål og tråd fra mig. Jeg har både en ufærdig stempelkandevarmer, mobiltaske og makeupclutch liggende, og dem vil jeg gerne kunne tage i brug i det nye år.

8. Besøge samtlige burger/pommes-joints i Hovedstaden og få anbefalet de bedste af dem.

9. Droppe hverdagsstress. En fuld vasketøjskurv, nullermænd på gulvet, beskidt opvask og et tomt køleskab er cirka opskriften på ultimativ kaos. Og det er lidt dumt, for nullermænd har aldrig gjort mig fortræd, og jeg går i halvdirty tøj herhjemme hver dag.

10. Se mine veninder til kaffe eller mad mindst én gang om ugen.


Lommelinks #5

 

1/ I min konfirmandalder var YouTube et relativt nyt fænomen, og jeg var svært begejstret for mediets mange muligheder (primært videoer med søde dyr samlet på ét sted). Jeg bruger stort set ikke YouTube længere, men i går faldt jeg over det klip med optiske illusioner, og sådan noget er altså ret fascinerende. Nummer 1 vi lidt antiklimaks, ligesom kvindestemmen mangler en smule entusiasme og upbeatness, men fred være med det. (For flere timers underholdning, klik dig videre på de relaterede videoer. Det gjorde jeg. Og havnede på denne Reddit-tråd, hvor brugere melder om personlige erfaringer i det eviggyldige spørgsmål Which celebrity is a complete asshole?)

2/ Information og Politiken er havnet i en intellektuels kats kamp. Først skriver Information 21 ord, der skal dø (som jeg grinte af, for alle, som har haft Poul Thøis til samfundsøkonomi på Journalisthøjskolen, ved, at et neoliberalt incitament faktisk betragtes som en pisk i en keynesianers øjne. Thø(is)-hø.) Politiken svarer igen med 11 medietrends, der skal dø. Har Politiken fat i den lange ende?

3/ I var ret vilde med basic bitch. Euroman har lavet tilsvarende: Er du en basic bro? Test dig selv. Eller din kæretse. Eller læs den, mens du genkender typen.

4/ OK, flere af de her Dumbledore comics er simpelthen intet mindre end geniale. Husk at få hashtags med.

5/ Jeg føler slet ikke, at jeg takker Videnskab.dk nok for altid at servere fængende rubrikker på min facebookfeed, som jeg bare bliver nødt til at klikke mig ind og læse.
I disse kristelige tider blev jeg ret hooked på Hvor er beviset for, at Jesus har levet?
(Alternativt var jeg lidt imponeret over, at forskere har opdaget et nyt universelt ansigtsudtryk; the not face.)

6/ Min lillesøster gav mig to helt og aldeles fremragende julegaver i år. Den ene var nogle fine (og hjemmelavede!) pyntesnore til vinduet, forsynet med dødsregalierne og trækugler i varierende størrelser. Mest af alt ligner de en fusion mellem en babyrangle og en buttplug, men det er helt perfekt. Den anden gave var dette geniale billede af Hogwarts parret med Vincent van Goghs The Starry Night. Jeg er fan!

Dagens fact: P1 har lige lært mig, at permafrost rent faktisk bare betyder permanent frost. Når man tænker over det, er det jo ganske åbenlyst, men jeg var ikke klar over definitionen før i dag. Hvis vi tager Grønland som eksempel, er det et problem, hvis/når permafrosten smelter, fordi 1) de har bygget huse på permafrosten og 2) i jorden under permafrosten gemmer sig en hulans masse drivhusgasser, som slipper fri og sætter ekstra gang i den globale opvarmning.

 

 

Familien uden juleplaner


Her er meget stille. Altså sådan i blogverdenen. Min Bloglovin’-feed ligger øde hen og bliver kun få gange om dagen opdateret med enkelte stemningsindlæg fra de sidste par dage. Til gengæld er Snapchat ved at nå smeltepunktet med opdateringer fra julefrokoster, familiehygge og flæskesteg.

“Læserne er væk,” hører man så meget om, og nu er jeg begyndt at undre mig lidt. For jeg er sådan en rimelig stabil digital fastlægger, som hygger mig med bloglæsning lidt hele tiden og også hele året rundt. De her juledage er ingen undtagelse; faktisk har jeg de sidste par dage haft en uforløst blogcraving, og jeg har haft meget mere tid end normalt til at flade ud foran min skærm og følge med i andres liv.

Men det er nok også bare mig. Der har ikke været nogen juleplaner. Ingen juletraditioner at tilgodese og ingen mennesker, jeg bare skal være sammen med.
Når det står skrevet på den måde, kommer det måske til at lyde lidt hårdt, men i virkeligheden passer det mig fint; jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere udmattende end at sidde og være selskabelig en hel dag, mens min mavesæk er ved at bryde ud af proportioner. Og på den her måde ender jeg nok ikke som et af de (mange) mennesker, der vender mere stressede tilbage efter juleferien, end da den begyndte.

Sådan har det desværre været tidligere. For faktum er, at julen hos os ikke har været hyggelig eller rar i lang tid. Som 13-årig havde jeg ikke længere nogen bedsteforældre tilbage, og kort tid efter min 18-års fødselsdag døde min elskede onkel, som ellers altid havde været min bordherre ved julebordet. For hvert familiemedlem som forsvandt, var der også et lille stykke julehygge og juletradition, der røg med dem. Til sidst endte vi med at sidde 6 mennesker rundt om bordet. Far, mor og børn.

Min far kunne ikke fordrage jul, specielt ikke med os, og derfor sad han altid og surstrålede over anden, ligesom man skulle trække ham modvilligt rundt om træet med løftet om at synge Sikken voldsom trængsel og alarm, for det var den eneste sang, han kunne lide. Når han begyndte at råbe op, og det gjorde han for det meste, måtte min lillebror hver gang bede ham om at stoppe, for det var jo kun jul den ene gang om året.

I lørdags sad vi ved juletræet for første gang som rigtig skilsmissefamilie. Mor, moster og børn. Aftenen ryger nok ikke ind på min liste over uforglemmelige familiestunder, men hvis man ser bort fra et uundgåeligt skænderi mellem min storesøster og mig, så gik det fint. Og jeg er ret sikker på, at de næste par år kun vil blive bedre og bedre. Med eller uden traditioner.