Opskrift: Britneys julekugler

Med røven i klaskehøjde


De inkarnerede bloglæsere har sandsynligvis bemærket, at der har været en del røre i den etablerede del af Blogland det sidste stykke tid.

Først var det noget med mikroplastik i grundvandet, en fitness/mommy-blogger, som drak mælk, en fuldtidsblogger som ikke måtte brokke sig, og så var der et lille optrin over en Uber-taxa. Lidt før det udviklede BitteBittes kommentarfelt sig til en svinesti, da hun lavede spons for Den Magiske Gris.

Det er uhyre relevant at diskutere og tage hensyn til miljøet, det er uhyre vigtigt at være opmærksom på virksomheders skatteforhold og overenskomster, og på et personligt plan er det sikkert også rart at have en holdning til, hvad man har lyst til at fodre sit legeme med. Men hvor der findes gode måder at udbrede sit standpunkt på, er der bestemt også de dårlige.

Hvis en Jehova fortæller mig, at jeg sandsynligvis ender i helvede, hvis jeg ikke tilslutter mig deres trosretning, så bliver jeg sur. Men jeg vil hellere end gerne høre om hans overbevisning, og hvorfor han tror, som han gør.

Og hvis en kristen fortæller mig, at jeg ikke er ægte troende, fordi jeg ikke dukker op i kirken hver søndag, så bliver jeg også sur. Lad os snakke om Gud, salmerne og agape i stedet. Det vil jeg gerne.

Og hvis en veganer fortæller mig, at jeg er et grelt og inflammatorisk menneske, fordi jeg insisterer på min daglige morgenskyr, så vil jeg sansynligvis sige til dem, at de skal prøve at kneppe en ged, og så kan vi begynde at snakke om, at det er dårligt, når dyr er inde i mennesker.

Og hvis det virker en smule ubegribeligt for dig, at en fuldtidsblogger stadig godt kan være travl og bakse med nogle ting, så bed hende for pokker lave et indlæg om en typisk arbejdsuge, og øv dig i at tænke, at følelser er følelser, og dem kan man ikke stille spørgsmålstegn ved.

Jeg synes, at vi alle har et ansvar for at tage stilling til de forskellige valg, vi løbende bliver tvunget til at tage. Men det kræver også, at man gør det på et velinformeret grundlag. Det synes jeg godt, at vi kan hjælpe hinanden med. Og den bedste måde at gøre det på er gennem samtalen, hvor vi kan udveksle erfaringer og grine af vores oppustede maver fra dengang, vi stadig spiste hvidt brød.

Det der med at kaste skam og skælde ud har bare aldrig været specielt fordrende for adfærdsregulering (eller den gode stemning, for den sags skyld.) Og selvfølgelig er det lettere sagt en gjort. I sommers fortalte min allerkæreste veninde mig, at hun typisk køber buræg, fordi de er billige. Jeg kunne ikke lade være med at spørge ind til hendes beslutning (hvilket er OK), men jeg havde ufatteligt svært ved at godtage hendes argumenter. Og så var det, at jeg begyndte at lyde som en missionær. Men kun i 30 sekunder. Så kiggede jeg på hende, undskyldte, vi grinte og besluttede os for at lægge den ned. Selvom min tunge var ved at falde af.

Det korte af det lange? Bliv på din egen banehalvdel (dvs. gør præcis det modsatte af, hvad jeg lige har gjort.) Og gør det eventuelt over en kop kaffe.

   

13 kommentarer

  • Søs

    #dialogkaffe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg er så uendeligt enig. På nær med den om fuldtidsbloggeren og travlheden – lige i det tilfælde synes jeg egentlig, kommentatoren havde en pæn tone og var den, der stod for at “hjælpe til med det velinformerede grundlag” og “udveksling af erfaringer” – hvorimod bloggeren, som jeg ellers holder meget af, var den der reagerede over stregen herpå. Men det går jo begge veje, og vi har vist alle områder, hvor det kan være ekstra (ekstra!) svært at bevare køligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Helt sikkert, den går begge veje! 🙂
      Hmm, tænker du på det efterfølgende indlæg, der blev lavet? Bum. Jeg synes nok, at det er en gråzone, men ikke desto mindre endte det med at være meget lidt kønt. Så noget har i hvert fald ikke været optimalt. 🙁
      Rætti god dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg, en kvinde, får enormt lange løg over det. Herregud, vi er alle bare mennesker og hvis det bliver til sådan en hvem-kan-råbe-højest konkurrence er det bare ikke det værd, vel? Så må man lige som mig, kende sig selv og trække sig ud ad debatten. Jeg VIL have det sidste ord, jeg bliver fuldstændig rædderlig og kan ikke engang holde mig selv ud, så jeg forsøger virkelig bare at blande mig uden om. De diverse ting er selvfølgelig alle meget vigtige, men det er da vigtigere at kende tid/sted og læse mennesker af, hvornår de er åbne for en debat og hvornår man eventuelt bare skal holde kæft og scrolle videre. Hvis jeg skulle kommentere hver gang, jeg var uenig ville jeg ikke lave andet (især ikke hos Fie Laursen) og det ville jo bare være dumt. Preach, sister!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig. Og jeg elsker, når vi er enige om de her ting! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige det der er faktisk noget af det eneste, der kan gøre det enormt surt at være blogger. For alle har jo liiiige det der område, de brænder for, og det gør jo ikke noget, når det kun lige er der, de prædiker, vel? Bortset fra, at hvis alle gør det, så kan man ikke skrive om noget som helst uden at frygte sit kommentarfelt, og så mister man til sidst lysten til at skrive noget overhovedet. Jeg kæmper lidt med det i øjeblikket. Øv. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det tror jeg på. Jeg ville bare ønske, at folk vidste, hvilken effekt de har på andre. For hvis de havde det, så ville de vel stoppe. Ikk’? Hvis vi ikke er helt ulig hinanden, så ville jeg gå rundt med kronisk mavepine efter sådan en omgang i kommentarfeltet. Det håber jeg ikke, at du gør. For du er god, og du skal bare give den gas – både med skriveriet, glimmer og bath bombs.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Hørt! Keep it going Miriam.. <3 vi er flere der er med end imod, det er jeg sikker på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig, kvinde .. Meget enig! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Arh, pheeeew! Er glad for, at jeg ikke holder dig fanget i et standpunkt, du er dybt uenig i! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PREACH!
    Jeg øver mig hver dag på at blive på egen bane, det er pisse svært til tider (når jeg virkelig virkelig ikke forstår!), men jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg vinder ved at spare på min fordømmende energi. Desuden bliver jeg også træt af at høre på mig selv og min politiske korrekthed #kedeligtype

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      TAK.
      Det lyder som en rigtig god øvelse.. selvom det kan være hammer svært og irriterende, når man bare er ved at bide tungen af sig selv.
      Og så er jeg fuldstændig enig, i sidste ende skal man nok vinde på det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Britneys julekugler