Ideer til billige julegaver

Jeg forstår ikke… #13

 

hvorfor der er gået inflation i sætningen ?ironi kan forekomme? cirka alle steder.

hvor få gange, man har brugt fuck-emojien (= NUL.)

hvad mennesker, som hverken drikker kaffe eller te laver om aftenen, og hvordan de generelt holder sig hydrerede.

det enkelte stykke toiletpapir, som bare ikke vil skylle væk, uagtet hvor mange gange man holder storskylleren i bund.

hvad man gør, når man tilfældigvis kommer til at gå i fuldstændig synkront tempo som den fremmede ved siden af en.

Facebookprikkere.

hvorfor der er begyndt at dukke annoncer op for fertilitetsklinikker på min instagramfeed. Stadig. ikke. klar.

Minoritetspartiet. Hvem var de, og hvor blev de af?

hvad den generelle stemning om forsikringssvindel i grunden er. Fint eller knapt så fint?

hvorfor toiletterne i stormagasiner og ellers præsentable steder som Magasin og Salling altid brillerer med ekstraordinært ringe rengøringsstandarder suppleret med allestedsnærværende kloaklugt.

om det på nogen måde vil være underligt og/eller upassende at tilbyde en af mine bloglæsere at bo i min dejlige Aarhus-lejlighed? (Hvis der ikke kommer nogen indvendinger, så gør jeg det altså!)

16 kommentarer

  • Når man som jeg synes kaffe smager umanerlig ubehageligt, må man ty til energidrikke for at få en dosis koffein – ellers ender jeg bare med at sove aftenen væk på sofaen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det tror jeg gerne! 😀 Har du så en top tre over energidrikke, der er værd at bruge penge på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • One fra Rema 1000 (den sukkerfri version) er helt klart favoritten. Cult og Redbull kan også godt gå an.

      Jeg rejser en del ifm jobbet, og mine kollegaer joker tit med, at jeg burde kunne få en energi drik til morgenmaden, mens de andre kaster sig over kaffen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, det lyder også som en voldsomt god start på dagen!
      Hmm, Cult og Redbull er jeg ikke så tosset med, men jeg vil give One et skud, når jeg lige om snart skal bruge aftener og nætter på artikelskrivning. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • velbekomme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvis man nu drikker te og/eller kaffe, laver man så ikke også noget andet imens?
    Og hvis man så ikke drikker te/kaffe, så laver man vel bare det, som te/kaffedrikkere gør, bare uden te/kaffe 😉
    Jeg holder mig desuden primært hydreret vha. vand. Så fik du også svar på det mysterie 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg gør ikke. Mine aftener er primært bygget op omkring varme drikke, hvad jeg ellers finder på er bare fyld. 😉
      Men tak for det – altid rart at blive klogere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Haha, okay, der kan man bare se! Så blev jeg også lidt klogere 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synkron-tempo er en af de ting, hvor Satan vandt over Gud i lodtrækningen over ting der skulle indføres i livet på jord.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    KANON GOD bloggerkarma at lade en læser bo i din lejlighed i Århus – sejt gået.. (ironi forekommer IKKE) :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, elsker puns!
      Og kæmpe tak, forresten. Jeg får fiflet et opslag sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    jeg ville slet ikke synes det var underligt at tilbyde en læser at bo i den lejlighed. Jeg synes faktisk det er en genial ide. Og ja, jeg kunne være meget interesseret! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg er VILD med dig, Sara! Det var præcis den udmelding, jeg ikke havde turde håbe på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke

      Er da også interesseret, såfrem den egner sig til et par 🙂 synes heller ikke at det er underligt at tilbyde det til et læser. Så slipper du i det mindste for flere hundrede Facebook bedskeder fra fremmede, hvis man altså vælger at gå den vej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er godt at høre! Jeg magter heller ikke facebookmetoden med 10000 tags.
      Og den er vældig egnet til par. Jeg fyrer nok et indlæg ud senere i dag eller som det første i morgen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ideer til billige julegaver