Chili Klaus-forbandelsen

Genmæle – første del

Hvad er dit bedste tip til at tiltrække en fyr?
Jeg er så meget den forkerte at spørge. Pas. Seriøst. Jeg aner det virkelig ikke. Nogle gange står de bare foran mig, og jeg ser dem aldrig komme.

Og så lige et sidste spørgsmål, hvor jeg måske ikke har været helt vågen; men er dit nye hjem i København?
JA! Eller Frederiksberg. Jeg ved ikke, om de indfødte skelner mellem de to.

Læser mange i din omgangskreds med på din blog?
Det er jeg ikke engang klar over. Da jeg oprettede min blog, fortalte jeg det til en håndfuld personer, som også læser med herinde i dag. Det er relativt få mennesker i min omgangskreds, som dyrker blogs, og jeg har aldrig haft lyst til at pådutte dem at læse min – heller ikke selvom det er meget nemmere at catche up på verdenssituationen, hvis de læser med.

Hvordan læser du til eksamen?
Det gør jeg kun sjældent.

Er du karakterrytter, cv-rytter eller hyggestuderende?
Hverken eller. Jeg er 100 procent ambitiøs på egne vegne, men jeg er også 100 procent uden rygrad (jævnfør ovenstående punkt.) Derfor har det været en gave for mig at gå på Journalisthøjskolen, hvor alt arbejde skal laves i grupper. Når andre er afhængige af mig, er jeg både arbejdsom, disciplineret og pligtopfyldende, men det ville være mig fysisk umuligt at sidde alene en hel dag på en læsesal.

Vil du gerne giftes engang?
Det har jeg faktisk ikke brugt så meget tid på at overveje. Hvis jeg møder den rigtige, så vil jeg ikke udelukke noget, men jeg har aldrig gjort mig tanker om brudekjoler, bryllupsrejser eller ringbærer. Men min mor sagde i juleferien, at hun gerne vil følge mig op ad kirkegulvet, når dagen kommer, og det var egentlig meget rart at tænke på.

Hvad mener du om Royal Copenhagen?
Jeg kan virkelig godt lide RC, og jeg begyndte selv at samle stel, da jeg var 14 år gammel. Når det så er sagt, så er det ikke andet end krus og tallerkener for mig, og jeg kan ikke helt sætte mig ind i Royal Copenhagen/Instagram-bølgen. Mere spændende er det heller ikke.

Hvem fra Harry Potter ville du gerne date?
Cedric, han virkede som en sød gut

Hvad er din guilty pleasure?
Sådan fødevaremæssigt? I så fald er det helt klart tyggegummi. Og tahin med en spiseske direkte fra glasset. Jeg mangler stadig at finde min yndlingsvariant, så hvis I ligger inde med svaret, modtages det med kyshånd.

Ting, du altid har i din taske?
Læbepomade, pung, tyggegummi, lighter og mit Harry Potter-indkøbsnet. Og snavs. Jeg er et af de mennesker, som altid har fnuller, ødelagt pudder og løs tobak flydende rundt i tasken, og jeg forstår ikke, hvordan mennesker med rene, organiserede keepalls bærer sig ad.

Din yndlingsfarve?
Lyserød eller sort.

Hvorfor faldt valget på journalist og havde du været omkring andre uddannelser forinden?
Da jeg skulle søge studie, var Journalisthøjskolen faktisk den eneste studieplads, jeg søgte. Hvis ikke jeg var kommet ind, havde jeg ventet et år og brugt det på at overveje, hvad jeg så skulle. Jeg kan huske, at uddannelsesvalg aldrig bekymrede mig specielt meget, og jeg tænkte stort set heller aldrig over det. Hvis ikke, jeg var begyndt at læse journalistik, var jeg nok gået efter teologi. Jeg har den dybeste respekt for præster, og kunne i lang tid selv godt tænke mig at blive til en.

Er du religiøs?
Ja, i høj grad. Det hjælper mig en del i hverdagen at tro på Gud.

Hvilken drøm har gjort størst indtryk på dig?
I nat drømte jeg, at jeg lå og gemte mig på et loft, fordi jeg var på flugt fra en lejemorder, som min far havde hyret. Det er da lidt tankevækkende.

Hvad synes du om Daniel Radcliffe som skuespiller?
Hehehe, jeg ved ikke, om spørgeren fisker efter noget, men nu forholder jeg mig en smule diplomatisk. Jeg mener ikke, at Radcliffe lever op til sine medskuespilleres præstationer. Fx synes jeg, at hans lidende/knibende ansigt ser ret påtaget ud, og det er noget nær umuligt at abstrahere fra, eftersom Harry er en af fiktionens mest lidende karakterer.

Hvilke fem serier er dine absolut yndlings?
Matador, Scrubs, Band of Brothers, Modern Family og 30 Rock/Venner.

Hvor mange gange i dit liv har du været rigtig forelsket?
Sådan rigtig-rigtig forelsket? Det har jeg vist kun været to gange. Den første var Ali, som jeg var kærester med i et par måneder i 8. klasse, men det var mest noget bøvl. Umiddelbart derefter mødte jeg Christian, som jeg var håbløst forelsket i – og kærester med – til slutningen af 9. klasse. Siden da har jeg ikke oplevet forelskelse, og det har jeg også skrevet lidt om her.

Jeg skal til Aarhus i vinterferien, og vil høre om du har gode anbefalinger til spisesteder/ting at se?
Den eneste udførlige guide jeg kunne lave til Aarhus ville være over toiletter, som man kan bruge uden at få surt personale på nakken. I stedet vil jeg anbefale Sidsel og Lasses ultimative guide til Aarhus. Mine egne madfavoritter er Casablanca til brunch, Restaurant Zorba, som er den bedste græker i byen, og Det Grønne Køkken, som laver god og billig takeaway. Hvis du trænger til en gåtur, vil jeg utvivlsomt råde dig til at slå et smut forbi dronningens have, Mindeparken og Dyrehaven.

Jeg vil gerne spørge, hvor store er de hænder så?
På størrelse med mit hoved. 😉

Og hvis I ikke allerede har opdaget det, så har jeg også svaret på et par spørgsmål, eller faktisk 20 af slagsen, hos den fine og evigt smilende Christina lige her.

26 kommentarer

  • Alberte Vibe

    Den bedste tahin jeg hidtil har smagt, er dén fra Urtekram (den er ske-lige-ud-i-luften venlig) !! Hvis du endnu ikke har smagt den, then give it a shot
    Har desuden lige opdaget din blog (say what??) og wow jeg er vild i varmen! Du er fantastisk
    Og derudover så velkommen til Frederiksberg

    Kys!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Den er fin, men den er også med hele skaldele, så når man går fra en ret lys en af slagsen, har den en meget mørk smag, lidt a la mørkristet espresso. Men det er kvali! Og hey, hvor er der fedt og velkommen til selv! Det er hammer sødt skrevet, så tusind tak! ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Endelig en som også elsker ren Tahin! Jeg plejer bare at købe dem hos grønthandlere. Eller bare alt andet end den fra Urtekram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Yes! En stor dag! Jeg er blevet ret hooked på Remas, som også er billig, og.. ja.. Urtekrams. Jeg er ikke helt færdig med at danne mig en mening om den, for selvom jeg ikke er videre begejstret, tømte jeg glasset på en uge. Ved du, om den er mørkristet, med hele sesamskaller, eller om de bare bruger mega bitre frø?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    En guide over offentlige toiletter i Århus vil være helt genialt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jaaaarrhh ! Jeg har også altid syntes virkelig godt om Cedric, eller Sirius og Lupus som unge drenge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Karoline,
    Jeg opdagede din blog i går igennem bittebittes instagram, og jeg bliver bare nødt til at skrive til dig, at du er helt vildt nice! jeg har scrollet lige siden i går. Jeg har læst blogs i mange år, men de sidste par år synes jeg bare, at luften var gået lidt ud af blogger-ballonen (er i øvrigt så enig med mange af dine refleksioner i ”blogger-bullshit” indlæggene) og så BUM der var du! Ærlig, sjov, følsom og vildt interessant, så jeg læser videre. Nu vil jeg også være journalist haha.
    Ej men ville bare lige sende lidt love i din retning, god weekend! <3

    Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Kære Julie. Det var dog en helt igennem fantastisk besked at få! Jeg er SÅ glad for, at jeg måske kan udfylde et lille hul i din bloggerverden, og det vil jeg hellere end gerne blive ved med.
      Og hey, journalisthøjskolen er pisse fin, så hvis du oprigtigt har interesse for det, så go get it! Til sidst vil jeg lige understrege: TAK. Det var sindssygt dejligt, at du skrev. Kærlighed til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, elsker den slags random shit. Tror dog personligt, at jeg ville date en af Weasley-tvillingerne. Let’s face it – ingen i de film (bortset fra Robert Pattinson) er castet for deres good looks, men tvillingerne er bare alt, alt, alt for herlige til ikke at crushe i det mindste en lille smule over 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg giver dig mega meget ret. Men Fred virker mest grineren, så det var nok ham, man ville gå efter. Og så synes jeg egentlig, at Dean er OK snacket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan godt være de hænder er store, men de er godt nok PÆNE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Wauw, jeg havde slet ikke lige forberedt mig på håndkomplimenter. Du er simpelthen så gennemført sød. PS. Har du insta?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ved du hvad – det har jeg faktisk ikke. Er kørt lidt død på sociale medier (bort set fra blogs…), så har taget en lang pause. Men måske en dag…

      Kram til dig søde Karoline

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det kender jeg godt. Meget fornuftigt træk fra din side – det går jo smukt hånd i hånd med dit koncept. Hvis dagen kommer, må du sige til. Rætti god weekend og kæmpe kram til dig også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at læse dine svar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste har virkelig også store hænder, så måske han kunne slå dig i, hvem der besidder de største? :b

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det håber jeg virkelig ikke! Men jeg har jo ikke vundet, før jeg har mødt den bedste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Yes du er for nice!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Line, i like u a lot.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • line

      Alene det faktum at du henviser til din insta med instantkaffe gør at jeg uden videre kan sige ilm ilm ilm <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hehehehe, det var resultatet af et øjebliks klarsyn. En mindre åbenbaring, faktisk. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg tror næsten jeg elsker dig, Karoline. Du giver mig simpelthen den største griner helt ned i maven på hver gang jeg læser noget fra dig (æh.. de humoristiske indlæg altså, jeg griner pænt meget ikke over dem om din far eller om spiseforstyrrelsen.). Du gør mit liv bedre! Elsker det! Og jeg synes det er vildt sejt du har så store hænder jeg ved ikke hvorfor men jeg synes altså det er mega cool.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hæhæ, dem må du også gerne grine af. Det gør jeg selv, men det er mere på sådan en tør og forbitret måde.
      Hvor er du dejlig, Michelle. Du lyser altid min dag op med dine søde ord. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili Klaus-forbandelsen