Genmæle - første del

Ting, jeg bakser med i øjeblikket


At få styr på min mave. Bare fordi det kunne være ret smukt at spare lidt penge på toiletpapir og bruge dem på en ferie i stedet.

At få forberedt et oplæg til pårørendearrangementet på Risskov. Eller i det mindste bare komme på en eller andet åbning, som kan sætte mit selektivt funktionsdygtige snakketøj i gang. Hende, der holdt oplæg, da jeg selv var indlagt, havde lavet et powerpoint-show med korte overskrifter og fine billeder, men jeg kan med hundrede procents sikkerhed sige, at det ikke kommer til at ske. Måske jeg bare skal lægge op til en spørgerunde.

At overkomme det bureaukratiske aspekt af en flytning. Altså ikke underforstået at alt det praktiske er overstået, for jeg har ikke så meget som investeret i en flyttekasse endnu. Men alt det der med at opsige abonnementer, ændre i ens forsikringer, melde flytning x 2 (hvilket er teknisk umuligt, hvis man ikke har intentioner om at skifte læge. Tror jeg nok. Det er i hvert fald ikke gået igennem.) Findes det ikke en eller anden tjekliste for dummies, som flytter fra den ene ende af landet til den anden?

At få restitueret mine fusser ASAP, ellers bliver det en meget smertefuld flytteproces, jeg snart kan se frem til. Her i disse ferieperioder, hvor jeg ikke er tvunget til at sidde i et auditorium eller foran en skærm og skrive artikler, bruger jeg mange af mine dage på at gå lange ture. Det er sådan set fint nok, problemet er bare, at jeg er mester i forkert fodtøj. I sommers fik jeg betændelse og åbne sår i mine fødder, fordi jeg over ferien havde gået 20-40 kilometer dagligt i mine Birkenstocks (som jeg troede kunne klare alt, men jeg blev slemt overrasket.) Nu er den gal igen, og mine tæer, hæle og puder både banker, bløder og brokker sig. Jeg har brug for en fornuftig, men stadig flot, sko, og jeg er efterhånden klar til at gøre det til en investering.

At finde ud af, hvad jeg fremadrettet skal stille op med tunge vægte. I fredags stod jeg i prøverummet i Monki, hvilket på alle tænkelige måder var en nedslående oplevelse. Det var også lidt af en åbenbaring, for pludselig midt i no flex in’, no pumpin’, havde jeg gigantiske muskler over det hele. Altså, efter 2 års konsistent træning burde det ikke komme bag på mig, at mine biceps ville begynde at bule lidt, men det gjorde det altså alligevel. Og nu tror jeg altså ikke, at de behøver at blive større. Hvad gør man/jeg så? Køber en af Anne Bechs Guide til Gudindekrop og følger den i stedet?

At overkomme menneskemængden i København. Man vil med rette kunne argumentere for, at det var et relativt dristigt træk at vove sig ind på Falkoner Allé og Gammel Kongevej på en lørdag omkring middagstid. Så. Mange. Mennesker. (I min gåbane, hele tiden.) hvis det altid er så mange mennesker i byen, er jeg ikke sikker på, at vi er et godt match.

At gennemskue voksne og ældre mennesker i offentlig transport-regi, for umiddelbart tænker jeg, at de jo egentlig har haft et langt liv til at finde ud af, hvordan man gebærder sig i forbindelse med toge, busser og sådan, men af en eller anden grund er det altid gamle damer, som upåvirkede og frygtløse stormer ind i menneskemængden, som er ved at stige ud af linje C på Københavns Hovedbanegård. Modigt eller bare dumt.

At forstå DSB, for jeg vil så gerne holde af dem. Én ting er, at de har indført røgfri perroner, hvilket jeg egentlig har respekt nok for, selvom en cigarets levetid altid plejede at passe med togenes sædvanlige 5 minutters forsinkelse. De har også været så gavmilde at sælge mig Orange-billetter, så jeg har kunnet passere sundet for den beskedne sum af 90 kroner, men det retfærdiggør seriøst ikke, at man hverken kan købe kaffe på en tre timer lang strækning, udeblivelsen af bænke til aflastning af tung bagage på perronerne og den svigtende internetforbindelse, som gør det noget nær umuligt for mig at gennemstalke alle mine foretrukne blogs og instaprofiler. Please, DSB… der skal så lidt til, før det er rigtig godt.

Næste indlæg

Genmæle - første del