Screenshots

Kærlighed(sskod)karma

“Måske er du bare for kræsen, Karo. Har du overvejet at give ham en chance til?” spurgte min mor mig på en aftengåtur i sommers. Jeg kvitterede hendes kommentar ved at kaste en gren fra hækken ved Ringgaden i hovedet på hende.

“Kræsen? Han har været sammen med en anden! Synes du ikke, at det er meget rimeligt at sætte grænsen der?” svarede jeg og kiggede på min mor, som var ved at fjerne blade fra sin islandske uldsweater.

“Jo jo… eller… måske du bare skulle prøve at overveje, om du ikke sætter for mange krav til fyre. Det ville nok gøre det nemmere for dig.” Så kiggede jeg på hende, og jeg kan ikke huske, hvad der så blev sagt, men det endte i hvert fald med, at vi blev rygende uvenner.

I hendes øjne er jeg kold i røven, kynisk og kræsen, og i mine øjne er hun en tryghedssøgende pushover med elendig smag i mænd. Og lige siden den sommeraften har vi ikke talt med hinanden om kærlighed.

Jeg synes ikke selv, at jeg er kræsen. Hvis nogen bad mig om at skrive en liste over krav til en potentiel valentinsdate, ville jeg hurtigt gå i stå. For på papiret kan jeg ikke komme i tanke om ret meget, jeg hverken kan leve med eller uden. Det er et andet sted, filmen knækker for mig.

Her for et par dage siden, skete der nemlig det, at en tredje P3-vært dukkede op. Og i stedet for at blive smigret – eller på nogen som helst anden måde begejstret eller glad – drog jeg straks konklusionen, at radiovært 1, 2 og 3 ganske afgjort måtte have et væddemål med overskriften Kan Karo Knaldes kørende. Så jeg trak mig med det samme.

Det er stadigvæk ikke længe siden, at jeg endelig formåede at sætte ord på, at jeg har det svært med mænd. Og det har hjulpet mig, fordi jeg også er blevet klar over, at det ikke er virkeligheden. Mænd kan være gode. Ligesom kvinder også kan være onde.

Sidste uge læste jeg en avisrubrik, som lød noget i retning af Forskning viser, at det altid er mandens skyld, at der er problemer i parforholdet. Jeg gad ikke engang klikke ind på artiklen, for udsagnet lød ikke blot dumt, det lød også som noget, mine personlige forholds-erfaringer meget hurtigt kan afkræfte. Min sidste, og eneste, voksenkæreste og jeg, var med stor sandsynlighed stadig sammen (sikkert både samlevende og højgravide) hvis ikke det havde været for mig og mit lort.

Det her lort var hverken jalousi, klæbende adfærd eller lunefuldhed. Det var snarere det modsatte, og det var på ingen måde i orden. Jeg ville hellere rede op på sofaen end at få ødelagt min nattesøvn i hans varme favn. Når vi var i byen, flirtede og jeg jeg altid op til andre mænd, også selvom han var der. Og da jeg var i Afrika knaldede jeg godt nok ikke med de australske surferdudes, men jeg gjorde så meget andet, der var fuldstændig over grænsen. Jeg fatter ikke, hvorfor han aldrig nogensinde knaldede mig en.

Det er skørt, for jeg vidste jo godt, at det var forkert. Men alligevel blev jeg ved og gjorde det igen og igen. Og nu har jeg fundet ud af, at jeg er bange for, at jeg altid vil blive ved og ved med at gøre gode mennesker kede af det.

I fredags kiggede min bedste veninde på mig og sagde: “Forstå mig ret, men jeg tror virkelig, at du ville have godt af at gå til psykolog.” Det er nok ikke verdens dårligste råd.

20 kommentarer

  • S

    Daddy issues 101. Du føler dig afvist af far, så du afviser fyrene før de har mulighed for at gøre det samme. På den måde får du mulighed for at bestemme hvornår legen er slut. Jeg har lige sparet dig 931 kroner 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ja, den er ret åbenlys. 😉 Jeg mangler mere noget a la: How to: MOVE THE FUCK ON

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Det var først da jeg satte mig ned og tænkte over, hvad jeg egentlig ledte efter i en mand at jeg begyndte at finde ud af det der med kærester. At stille krav behøver ikke være lig med at du aldrig finder en der matcher. Det kan også føre til at du ikke spilder tid på nogen du egentlig ikke passer sammen med, og på den anden side: giver slip og lader dig selv væres sårbar, når den rigtige kommer forbi.

    Jeg fik rigtig meget ud af at læse en bog med den vanvittige tittel “If I’m so wonderful, why I am still single”. Den er meget amerikansk, så det skal man lige sluge. Efter at jeg havde læst den ændrede jeg nogle mønstre ift til mænd – af den simple grund at jeg var klar over at mønsteret var der. Fx at blive lidt for længe ved “Better than nothing” fyren.

    Jeg har ikke så meget at bidrage med ift til at gå over grænsen, men det tror jeg faktisk løser sig selv når du møder den rigtige 🙂 Held og lykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Når du skriver det på den måde, giver det jo ret meget mening. Tak skal du have, Astrid. Jeg tager det hele med mig.. og undersøger den bog der med den meget skræmmende titel. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Din historie lyder bekendt. Er den det, kan jeg trøste dig med, at der er håb forude 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er godt nok betryggende at høre. Og det mener jeg virkelig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Kære Karoline. Du er bestemt ikke kræsen! Det er så fair, at man ikke vil dele den, man elsker med nogen – og hvis de er sammen med en anden, så er det et totalt tillidsbrud. Nogle gange kan – og skal – man komme over det, men det handler om, hvad forholdet har i bagagen.

    Min far er selv en skodfar, og jeg syntes i lang tid, at det med kærligheden var svært. Jeg tænkte tanker som: “hvis min far ikke engang elsker mig ordentligt, hvorfor skulle andre så kunne?”. Nu ved jeg, at det er min far, der er den underlige og ikke mig. Mit værd afgøres ikke ud fra hans accept. Når jeg blev forelsket, var jeg bange for, om de en dag ville opdage, at jeg ikke var noget værd. Og jeg var bange for, at jeg ville behandle dem dårligt, fordi det er nemmere at være den, der skrider, end den der bliver smidt ud. Det vendte da jeg snakkede med en psykolog om det og fik sat ord på mine tanker.

    Du er en fantastisk formidler, så måske det også kan hjælpe dig at skrive dig ud af det. Jeg har gennem tiden lavet en masse små tekster om min far, om mine bekymringer osv. Nogle gange handler de åbenlyst om mig, andre gange hedder personerne noget andet for, at jeg kan være i det.

    Håber du kan bruge mine erfaringer – men mest af alt vil jeg bare sige, at der er en udvej af det her mønster, og det skal du nok finde.

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Kære Kathrine. Først: Tak. Det er virkelig rart at få slået fast. Det er klart, at det skal vurderes ud fra en lang række omstændigheder, men som udgangspunkt må det være OK at stoppe den der. (dog må jeg hellere sige, at det ikke var derfor, vi droppede hinanden. Jeg fandt først ud af det med pigen dagen efter.)
      Fuck, hvor er det bare uacceptabelt, at én skodfar kan have så stor indvirkning på en. De tanker, du haft haft om dig selv, er jo helt urimelige. Jeg har ikke selv haft dem så eksplicit, men der er garanteret flere ligheder.
      Du skal have virkelig mange gange tak. Både for rosen og for at dele det. Selvom det er tough shit, er det rart at vide, at man kan komme videre. Det lyder det, som om du er. Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad din venindes kendskab til psykologer er, men min personlige erfaring er, at folk som ikke har prøvet det selv, ser psykologer som en eller anden almægtig størrelse, der kan give alle en helt ny indsigt i sig selv og sine problemer. Og sådan har det ikke været for mig eller flere af dem jeg kender, der har gået til psykolog. Det kan være rart at have 50 min. dedikeret til refleksion engang imellem, og jeg tror ikke det kan gøre en situation værre, men det var bare lige “my 2 cents”, at psykologer ikke nødvendigvis har svaret på det hele.

    Men jeg sender vildt meget kærlighedskarma og håber du finder hjælp og svar og en ordentlig mand, som du vil være ordentlig overfor <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Nej, det er nok en udbredt misforståelse.. hmm, en smule. Og jeg snakkede da også selv lidt med Psykolog Bo, da jeg var patient på Risskov. Og det er rart at snakke (eller, egentlig ikke, men man får da vendt nogle ting og sådan) Jeg bilder mig ind, at min blog er lidt terapeutisk, men sommetider kunne jeg godt bruge lidt mere.
      Ooog mænne mænne tak for det – både dine to cents og al den gode karma. Det føles godt nok rart. ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • At trække grænsen ved utroskab er langt fra at være kræsen.
    men når du flirtede sådan mens du selv havde kæreste, så har din veninde måske ret, i at noget skal tales igennem.
    det med din liste fik mig til at tænke over at en evt liste fra mig heler ikke er lang, det største problem er min angst, men den dag jeg er klar…. så listen ganske kort… f.eks. orker jeg ikke han ryger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jep. Nok et rimeligt ræsonnement, hvis man kan kalde det det.
      Altså.. røg lugter forfærdeligt, men rygere kan faktisk også være ganske gode mennesker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • De kan være fantastiske… jeg får det bare så dårligt af røg at jeg ikke ville kunne side tæt på en særlig længe… har reageret alergi sk på cigaret røg…. så rent praktisk (ligesom han skal kunne leve med hund)
      Ang tale igennem behøves det jo ikke være en psykolog, veninde eller potentiel partner ovs kan også være godt, det vigtige er det er et menneske med forståelse

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ja, det giver selvfølgelig fin mening. Så går røg nok ikke an. Og du har lige mindet mig om første punkt på min liste: han skal elske hunde. Intet mindre. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja elske dem… dyr generelt.. vil være bedst… men kan han leve sammen med dem og mig på en fornuftig måde så det ok… hvis ellers den rigtig (tror bare aldrig vi kommer ret langt uden han syntes det fantastisk en date er en tur i hundeskov)
      Det grundlæggende er vel at værdier og livsstil passer nogenlunde sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Helt afgjort.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kom så afsted, Karoline! Der er dælme aldrig noget menneske der har taget skade af at gå til psykolog! (Hvis de dygtige, that is).
    Jeg ser det tit som et løbe træne. Lad os sige at du kan løbe 5 kilometer på 30 minutter, så bliver du jo heller ikke bare ved dét. Så vil du gerne have bedre løbeteknik, bedre tid, bedre distance osv osv. Ligesom i dit sind, jaja lige nu er det ok og jeg slår hverken mig selv eller andre ihjel, men det kunne jo være meget nice hvis det blev liiiidt bedre.
    Kom så afsted! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Aaah haha, nu er det jo sådan, at jeg af hele mit hjerte hader at løbe! But I get the point. Du har nok ret – tager det hele med mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Kære Karoline.
    Du vil måske undre dig over hvad en kvinde på 44, gift og mor til 2 laver på din blog…. men jeg elsker den. Er simpelthen nødt til at kommentere på det med at være lidt for flirtende trods kæreste/mand. Jeg har været der for år tilbage, hvorfor ? Fordi jeg kunne… og vel i bund og grund bare ønskede bekræftelse. Jeg havde samme frygt som dig, bliver det ved for altid, falder jeg aldrig til ro. Mit vendepunkt kom da jeg mødte en mand, mens jeg var gift, som jeg bare måtte have. Han havde været noget om sig på damefronten på den useriøse måde. Han ville heldigvis også mig, så vi startede med at være bundærlige over for hinanden, lagde alle kort på bordet i forhold til tidligere bekendtskaber og opførsel. Så blev vi enige om at det fra nu af var slut, det ville ikke mere tolereres fra nogens side. Det hjalp på os begge, vi har haft mange lange snakke om emnet. Vi er idag sammen på 16. år og har fået 2 børn sammen.
    Denne smøre var bare for at fortælle dig, at der er lys forude, det er en “fase”, og nu hvor du selv er klar over problemet kan det løses. Men det kræver noget, at vise sin sårbare side… og jeg har aldrig gået til psykolog.
    Knus T

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Kære T.
      Slet ikke! Faktisk synes jeg kun, at det er fantastisk, at så mange forskellige mennesker følger med – det gør jo netop, at jeg får så mange forskellige inputs.
      Jeg har ikke seriøst overvejet, om det kunne handle om bekræftelse, for sådan føles det ikke, mens det står på. Men det er noget, jeg seriøst vil overveje, selvom det ikke virker specielt charmerende at grave rundt de steder…
      Tusind tak for ‘din lange smøre’. Det er stof til eftertanke. Og hvor er det i øvrigt fedt at høre med dig og din mand – det lyder, som om I har fat i den lange ende! Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Screenshots