Flere fede discountvarer, jeg ALTID har hjemme

Franske horeunger #4


Billede herfra.

#1: I går var jeg ved at kløjes i min kaffe, da jeg stødte på ovenstående billede. Til at starte med var jeg ikke helt klar over, hvem afsenderen var, og jeg fattede ikke, at der fandtes flere idioter på linje med Daniel Carlsen. Meget hurtigt gik det heldigvis op for mig, at det var Frederiksbergsk Folkeparti, som – hvad jeg kun kan opfatte som en reaktion på de seneste Langbortistan-billetter – er ude og lave et statement. Jeg nåede at blive ked af det et enkelt minut eller to, hvilket dog hurtigt gik over, efter jeg fandt ud af, at jeg måske ikke er så uønsket igen. Og så gik der cirka et øjeblik, før jeg blev ked af det igen, eftersom dem i Brøndby ligesom ikke bare kan sige nårh ja, det var jo bare en joke, selvom vi vel alle lidt stadig går og håber på, at det var.

#2: I lørdags cyklede jeg til Rema 1000 mellem Vanløse og Frederiksberg, og jeg var kun derinde i 5 minutter, eftersom jeg bare skulle fylde mit kartoffellager op. Da jeg kommer ud igen, er min cykel væk. Historien kan hurtigt blive meget lang, så jeg sparer jer for detaljer om, hvordan jeg gik rundt og troede, at jeg var blevet dement før tid. I stedet spoler jeg frem til det øjeblik, hvor en meget forhutlet Hus Forbi-sælger hiver fat i mig og siger (på en kombination af engelsk/tysk/dansk/italiensk): YOU GIVE ME MONEY, I GIVE YOU INFORMAZIONE. Først var jeg lidt forvirret, men jeg fik ud fra, at han snakkede om min cykel, så jeg spurgte ham – set i bagklogskabens lys – lidt naivt, om han vidste, hvor den var. Hertil udbryder han I’M NOT STUPID, I’M NOT THE POLICE, I’M NOT SAYING ANYTHING, YOU GIVE ME MONEY, AND I’LL GIVE YOU SOME INFORMAZIONE ABOUT YOUR BICYCLE. Ret overvældet smutter jeg ind i Rema, hæver nogle penge og tilbage til den hjemløse mafioso, som hiver pengene ud af hænderne på mig, tager mig hårdt om armen og trækker mig 200 meter væk til en baggård, hvor han havde dumpet min cykel. Fordi der var meget koldt, begyndte mine øjne at løbe i vand, hvilket fik ham til at omfavne mig og sige NO NO NO WHY ARE YOU CRYING, THIS IS YOUR BIKE. Og det havde han da fuldstændig ret i. Jeg støtter gerne Hus Forbi, men til en anden gang foretrækker jeg altså bare at købe avisen.

#3: Lad os antage, at jeg har været aktiv cyklist i 18 år. I de 18 år er jeg aldrig nogensinde blevet råbt af af andre cyklister eller øvrige medtrafikanter. Da jeg i går var på vej hjem fra arbejde, løftede jeg – med alle de bedste intentioner – min venstre hånd i vejret, og jeg gjorde de endda i flere sekunder, før jeg trak ind til siden og standsede. Min opbremsning blev umidlertid forstyrret af en kvindelig cyklist, som overfusede mig verbalt med HVAD FANDEN HAR DU GANG I DU SKAL LISSOM TRÆKKE IND TIL DEN ANDEN SIDE, SPASSER, TAK! før hun fræsede videre forbi mig. Min første tanke var, at hun var en dum kælling (det var hun selvfølgelig ikke, hun var nok bare sulten). Aldrig før har jeg følt mig så ramt på min retfærdighedssans, eftersom jeg (lidt arrogant) er den lovlydige jyde med 7 lygter og hjelm, som modsat resten af byen aldrig tager et gult lys. Det er mig, som skal råbe af jer og ikke omvendt. Efter tre uger i storbyen har jeg således været udsat for én sukkerkold supercyklist, en hjemløs mafiaboss og to højresvingsulykker (heldigvis ikke nogle alvorlige af slagsen) – København, jeg skal lige vænne mig til dig.

#4: Valentinsdag. Ingen roser. Ingen chokolade. Kun en hilsen fra Snapchat.

#5: Inden længe vover jeg mig ud i et større gonzojournalistisk feltarbejde, og i den forbindelse har jeg brug for jeres hjælp. Derfor: Hvis du nogensinde i dit liv har haft en kæreste/mand/flirt eller lignende, hvordan og hvor mødte du ham så? Var det over køledisken i Irma, til en Coldplay-koncert, på dansegulvet på Crazy Daisy eller til derby-opgøret mellem FCK og Brøndby? Uanset hvor almindeligt og kedeligt det måtte være, så vil jeg meget gerne høre om jeres første møde med en stor kærlighed.

#6: WC’et i min nye lejlighed er ret småt, hvilket har ledt mig til den vane at gå på toilet for åben dør. Det har et par gange fået mig til at tænke, at mine porcelænsbesøg hurtigt kunne gå hen og blive en mindre privat affære. I går blev den formodning desværre bekræftet, da jeg for fjerde gang på to dage fik øjenkontakt med en midaldrende herre, som stod og stirrede ind i min lejligheden fra den modsatte side af vejen. Det værste var nærmest, at jeg ikke tolkede hans ansigtsudtryk som hverken væmmelse eller forundring, men i stedet noget helt tredje. Og den må I så studse lidt over.

 

86 kommentarer

  • Lika

    Du har sikkert mere end rigeligt, men jeg mødte min mand til en 18 års fødselsdagsfest. Det var dengang vi hørte SASH med Equador, gik i hvide bukser, hvid dunjakke, havde solariebrun face og buffallos. Jeg gik hen til ham og spurgte om, jeg måtte smage hans Cuba caramel & cocio 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Cuba & Cocio? Det lyder utvivlsomt som den sødeste drink, jeg nogensinde har hørt om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Wow. Vild nok hjemløs! :O

    Hvad angår København så ja, folk har som regel ret travlt på deres cykler, og ikke alle er lige godt inde i reglerne. Jeg synes dog ikke, at det er så slemt igen. Mere. Men kan godt huske, at jeg syntes cykelture føltes som vanvidsridt da jeg lige var flyttet til Kbh for 8(?!!) år siden. Byen er dog vokset på mig, og jeg kan ikke forestille mig at flytte tilbage til Jylland. Faktisk føles Kbh lidt lille nogengange. Men jeg er også fra en mindre provinsby – måske er det noget andet når man kommer fra Århus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      I KNOW!
      Det er et eller andet sted meget betryggende at høre. Kan du huske, hvor lang tid der gik, før det ikke længere var forbundet med stress at cykle en tur? I forhold til størrelsen kan jeg sagtens følge dig. Allerede nu efter 3 uger er byen skrumpet til halv størrelse – sådan helt uden fis! Bevares, den er stadig større end Aarhus, men slet ikke på sådan en uoverskuelig måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min første store kærlighed mødte jeg til en fest hos min veninde.

    Min anden store kærlighed traf jeg i den ungdomsbolig hvor han boede, og hvor jeg gjorde rent.

    Den trejde mødte jeg på et tagterrasse i Indien.

    Den fjerde på mediehøjskole i Esbjerg.

    Den femte på læsesalen på Århus Statsbibliotek.

    Den sjette (min mand) på vores daværende fælles arbejdsplads. Første gang jeg så ham, tænkte jeg; “det der kunne godt være ham jeg skal være sammen med resten af mit liv…”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Du giver mig næsten lyst til at skrive en bog. Det der ligner jo nedslag til en chick lit bestseller!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg var i Berlin på praktikophold og ret så aktiv bruger på OKCupid. Det var cirka en lille måneds tid tilbage af min tid i byen, så jeg datede bare løs – og ham jeg nu vågner op ved siden af hver dag, var den fjerde mand jeg var på date med i løbet af dén uge… og efter den date, var der ikke behov for en OKCupid-bruger mere. En god omgang brunch kan alligevel føre meget med sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ihærdighed betaler sig! Godt gået.
      Ps. Hvilken slags praktik var det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg mødte min kæreste til distortion igennem fælles venner 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Wauw. Så har Distortion bragt andet end lugten af urin med sig. Det kan jeg godt lide. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min store og største kærlighed mødte jeg på mit arbejde! Vi var hemmelige og nyforelsket i over et halvt år hvor vi sov sammen. Kørte i hver vores bil på arbejde og stod og sagde “godmorgen!” Som med med alle de andre kollegaer.. vi troede ingen havde opdaget os.. det havde de… hehe. Men virkelig en fed måde at starte et forhold på! Spænding i hverdagen! Nu 3 år senere har vi en dejlig datter, stationcar, hund og købt hus på landet.

    Hvad angår valentines Day, så får jeg heller ikke en skid. Og det er endda min fødselsdag.

    Tak for en dejlig god og velskrevet blog. Det kan man ikke sige nok gange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg grinte højt – og i lang tid – da jeg læste din kommentar. Han lyder ret så dejlig, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til fødselsdagsdelen (bortset fra at grine, hehe.)
      Du har ret. Og tusind tak til dig, Trine. Det er knisme dejligt at høre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Jeg mødte min mand, da han kom for at score min roommate…så så han mig Hø Hø and the rest is history….det kan man godt kalde det, når man er sammen på attende år -Ancient History!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg mødte min kæreste på Zenza i Århus. Jeps! 😉 Der gik dog et år efterfølgende, hvor vi ingen kontakt havde, og så mødte vi hinanden helt samme sted igen. Et par måneder efter tog vi på en “ægte” date, og sommeren efter flyttede vi sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Gode, gamle Zenza… min erfaring med stedet siger mig, at du har været der på det helt rigtige (sjældne) tidspunkt. 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg har mødt mine ekser hhv. til fest hos fælles venner/bekendte, i min gymnasieklasse og på et tilvalgsfag på uni. Og så den lidt odd one out; en fyr på campus som begyndte at smile og vinke til mig hver gang han så mig (et par gange om ugen) i 4-5 uger før vi rent faktisk sagde hej – det blev til 1,5 års dating derfra.
    Og hey, god vind fremover. Det lyder som om, København skylder dig det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er også en god måde at gøde jorden på. 😉
      Tak! Jeg tror på, at her bliver vældig rart.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Mødte min mand på vores fælles arbejdsplads. Han sukkede efter mig i 2,5 år inden han gik til stålet… i de 2,5 år kæmpede jeg en indædt kamp hver gang vi var på arbejde for at finde en sød kæreste til ham. Det endte så med mig, den havde jeg ikke set komme ….. Vi er nu sammen på 16. år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spasser? Really? Siger voksne mennesker virkelig sådan noget? Tsk, de kjøwenhavnere… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg tænkte faktisk lidt det samme. Hun har ikke været helt rigtig. 😀 Dumt var det i hvert fald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit’s ven, blev min ven, da jeg begyndte at komme med i byen. Denne ven, blev venner med en arbejds-kollega, som begyndte tage sin bedste ven med på værtshus, når vores hold af 5-6 venner altid mødtes. Åbenbart altså.
    Jeg opdagede ham nemlig ikke før vi endte på Robin (Aalborgs ‘rockerbar’) over billige fadøl og dårlig techno. Bare en røvsyg tirsdag i august, hvor ovenstående første ven, skrev og spurgte om jeg og en fælles veninde kom i byen. Det gjorde vi. Og der sad han. Og det havde han åbenbart gjort før – jeg var vist bare for fuld, tænkt han var ham der der fjollede med ham den anden fjollede, som ven 1 kendte og som jeg jo ikké havde noget med at gøre… det, og så det faktum, at han en kende genert, havde vist gjort han blev tabt i crowden. For som han sagde den aften; “du er bare så sjov, jeg har slet ikke lige turde at hive fat i dig før nu. Men vi har jo alligevel drukket sammen en 3-4 gange, så det er fedt vi endelig får snakket.”
    Fulde-Anne var straks fan, af det ‘nye bekendskab’, som jo både var høj, sød, sjov, gavmild, nørdet, klog og helt sig selv. Fan, åh jo – men absolut ikke kæresteklar. Som i slet ikke. Jeg er nemlig en af dem, der slet ikke synes jeg kender folk efter mange, mange måneder – og jeg sagde, at det blev der ikke noget af. I næsten et år.
    Men så pludselig, så fortrød jeg – eller retter, pludselig kendte jeg ham. Og ændrede derfor mening. Jeg kendte hans mimik, toneleje, hans berøring og hjerne, bedre end nogen andens. For han holdt ud, holdt ved og blev ved med at sige, han ville (langsomme og ret så urimelige) mig. Så efter tusinde Harry-Potter maratons, kys, madlavningsaftner, pudekampe, Zoo-ture og hyggelige stunder, skete der noget. Pludselig var der en varm boble i maven, som havde boet i hans efter 2 måneder, også i min. Og gudskelov for det, for på sjette år er han stadig det allerbedste jeg ved (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg mødte min kæreste for første gang for ca. 10 år siden. Dengang kendte vi kun hinanden perifert. Årene gik mens vi begge havde andre kærester, og altid hilste på hinanden, når vi mødtes på uni eller i byen… Tilfældigt begyndte vi at støde mere og mere ind i hinanden – dog havde han en ny kæreste, og senere fik jeg en ny kæreste. Alligevel kunne det ikke afholde os fra at have mere og mere kontakt til hinanden. En dejlig påskedag var vi begge pludselig singler og frie, og alt var klar til at vi kunne forelske os. Det har ikke været en lige vej, men jeg er af den overbevisning at omveje er med til at berige os og gøre os kloge på os selv og på livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg mødte min kæreste i 1. g, da vi startede i samme klasse. Kunne nærmest ikke fordrage ham det første år, og vi fandt først sammen de sidste par måneder inden studentereksamenen. Til gengæld har vi været sammen lige siden – 11 år lige om lidt og med barn, hus, bil og kat. Vi er blevet voksne sammen, og det er sgu lidt vildt – og vildt fedt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er nærmest ligesom mine forældre. Jeg håber OG tror dog på, at du har fundet dig en dejlig mand. Hvor er det i øvrigt skønt for jer. Tak for bidraget, Trine.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Hey, fortæl noget mere om det! Det lyder altså spændende. Jeg synes i øvrigt det lyder ret voldsomt det du har været igennem so far – det lyder dog som om du klarer det ret godt.
    Jeg mødte min nuværende kæreste i min HF-klasse, og jeg var forelsket i ham fra day one! Jeg havde dog en anden kæreste på daværende tidspunkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hey, ja, selvfølgelig! Men hvad er det for noget af det, jeg skal fortælle lidt mere om? og tak, Sille. I try!
      Well. Kærlighedens veje er uransagelige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Shit nogle oplevelser! Jeg håber, at “København” begynder at behandle dig lidt pænere <3 Mig og min kæreste mødte hinanden på et højskoleophold langt ude på landet :)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ja, det er jo faktisk lidt urimeligt at blame byen. Men tak! Åh, højskole-love. Dejligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er i CHOK over din cykel-kidnapnings-historie. I CHOK!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Mødte min kæreste som lille pige (og ham lille dreng self) da han havde en sej elektrisk bil – med to sidepladser, sgu! og en vogn bag på. Det eneste jeg husker er, hvor pisse irriterende han var fordi jeg ikke måtte køre bilen – ikke meget har ændret sig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Er I stadig sammen?!?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Hahahaha vi har dog ikke været kærester siden da, det blev vi først laaaaaang tid senere! 2 1/2 år for at være præcis 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda

      Altså, vi har været sammen de sidste 2 1/2 år, nu forvirrer jeg mig selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, så er jeg med igen. Tror jeg! Stadig totalt sødt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Kort sagt: På en ungdomspolitisk sommerlejr.
    Første gang jeg så ham, var han splitternøgen (ligesom stortset alle andre, udover jeg selv og nogle stykker, der stod på poster i natløbet – yes, ungdomspolitik er seriøst).
    Anden gang var dagen efter hvor jeg med 5-dags tømmermænd vovede mig hen til ham, der sad og spillede Fleet Foxes fra sin computer og opdagede, at det var den samme.
    Sådan er der en del i ungdomspolitik der mødes – fælles interesser og 100 bajere 😉
    Jeg undskylder i øvrigt på mine fellow Københavneres vegne – det irriterer mig personligt når folk rækker højre hånd op istedet for venstre!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha. Ungdomspolitik som jeg forestiller mig det. Det lyder sgu ret herligt og sjovt og langt ude på samme tid!
      Du skal skam ikke undskylde. Det burde de selv gøre – eller endnu bedre: ændre deres adfærd. Jeg ville blive så glad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Ej, nej nej nr. 2, jeg er lidt i chok, og jeg kommer endda fra (Stor)København, men jeg kunne heller ikke lade vær med at grine, sådan som du har beskrevet oplevelsen. Håber på lidt bedre cykel karma til dig fremover 😀

    Jeg mødte min kæreste igennem en fælles bekendt. Han gav mit nummer til min kæreste, vi skrev sammen, mødtes og blev kærester noget tid efter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hehehe, tak. Jeg tænker, at det næsten kun kan blive bedre. Tak, P!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er kærester med en, som en gang var en perifer ven, som så blev en ven og til sidste en kæreste. Hvor og hvornår jeg mødte ham første gang har jeg ingen ide om

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ingen ide?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nope – men muligvis i byen eller hos fælles venner (: vi har rendt i de samme kredse i nok 10 år, men jeg lagde aldrig mærke til ham dengang – han var nemlig slet ikke min type. Vi var mildestetalt ikke imponerede over hinanden de første mange år (;

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvom jeg er Københavner blev jeg også mega forarget over Frederiksbergsk Folkeparti – jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er for sjov???

    Jeg mødte min kæreste i New York. Han flyttede et par uger efter til Berlin for at være sammen med mig, hvor jeg boede. Nu er vi begge flyttet til København <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Efter at have læst deres fulde partiprogram føler jeg mig ret overbevist om, at det nødvendigvis må være en joke, haha. Desværre! En voldgrav rundt om Frederiksberg kunne ellers være et skønt tiltag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Min kæreste og jeg mødte hinanden på studiet. Vores studieforeninger lavede et samarbejde. Kærlighed ved første blik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg mødte min nuværende kæreste på en bar, hvor jeg højt råbte ISMAND, da han kyssede med min veninde. Tre år, en del drama og mange øl senere blev han så min kæreste og er det på 7. år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Island har jeg hørt før, men jeg har simpelthen aldrig forstået det. Please explain?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Ad #5: Min nuværende kæreste og jeg mødtes til et bryllup, som dog kun jeg havde modtaget en invitation til, og dette tilmed som +1 for min daværende kæreste. Med til historien hører ekstra finurligheder, der blandt andet tæller; en psykisk ustabil og suicidal kæreste (som jeg vist nok skulle være gået fra en del år forinden), en ny og spændende rockstjerne, der party-crashede med en musikoptræden (åbenbart stærkt påvirket af euforiserende stoffer, hvilket fuldstændigt gik henover mit hovede), et forbudt crush, et spirende håb, et fortvivlende halvt år i helvede, og til slut en forløsning, der om noget gjorde det hele den opslidende færd værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg blev kæreste med min introvejleder, da jeg startede på min bachelor Totalt kliché. Her seks år og et barn senere overvejer jeg stadig at finde på en bedre historie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Til Smukfest. Midt i en L.O.C. koncert. Det var kærlighed ved første blik fra begges side – noget jeg aldrig har prøvet før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Mødte min mand på sexhistorier.dk – pyha alle tror jeg har mødt ham igennem mit arbejde, dengang var det ikke så “normalt” at møde folk fra nettet og slet IKKE på sexhistorier.dk hahaha.. Vi har været sammen i 13 år nu 🙂

    Hold da op et møde med en mafia-hjemløs, sikke da et rødhul, ligesom hende den råbende dame, geeeez altså…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Sexhistorier? Den kender jeg slet ikke, men det lyder frækt.
      Jep. Faktisk kan jeg mindst lide damen. Den hjemløse er lidt nemmere at have ondt af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg satte mig ved siden af ham i tysk (suppleringskursus). Det første jeg lagde mærke til var hans øjne, fordi det ene er blåt og det andet brunt. Senere fik jeg af vide at det første han lagde mærke til var min numse. Så jeg er sikker på det er for resten af livet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hahahahahahaha. = forskellen på mænd og kvinder i to sætninger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg mødte min kæreste i det ungdomsparti, hvor vi begge er aktive (DSU). Han var kærester med en anden, og det var jeg også. Men nu har vi været kærester i 5 år og er også nye jyder på Frederiksberg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jamen så skal I da også have en kæmpe velkommen til det konservative højland!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det lyder som om KBH beriger dig med oplevelser på godt og ondt – cykelkulturen har jeg endnu ikke turde opleve på egen krop, når jeg er på besøg hos min søster. Tænker det er en hel verden for sig selv med egne regler, som udefrakommende jyder som mig har svært ved at begærde sig i – for slet ikke at tale om mafiosooplevelserne! 😉

    Med hensyn til punkt 5 så har jeg mødt min nuværende mand på et lidt skummelt provinsværtshus, da vi begge var 18 år og ret så fulde. Det var midt i læseferien i 2.g, hvor en veninde og jeg havde besluttet os for at disse fysiklæsningen ved at frekventere vores stamværtshus og over fuldemandssnak og halvvarme Tuborgere mærker jeg et sæt øjne på mig, og da jeg scanner lokalet for at se, hvem der kigger, får jeg øje på den her mega flotte mand med de mørke øjne og det skæve smil der står og blinker til mig! Jeg har aldrig set én så flot som ham have interesse i mig, så jeg tør overhovedet ikke nærme mig ham, men nøjes med intense smil og blink tilbage, men da han er afsted med en flok drenge, der hele tiden vil videre fra det ene værtshus til det andet forsvinder han pludselig. Jeg ærger mig over det men i fællesskab med min veninde beslutter vi os for at tage videre til næste stamsted, og den flotte mand er nu også det nye sted og fortsætter med at smile og kigge. Hele aftenen roterer vi mellem værtshuse og fortsætter med at stirre og smile til hinanden uden at nogen af os gør noget ved det, og da han pludselig smutter ved 5-tiden om morgen uden at jeg kunne finde ham nogen steder, må jeg indse at kampen er tabt. En time efter tikker der imidlertid en sms ind på min tlf, hvor der står noget i retningen af, at jeg tydeligvis har en beundrer, der har været vild efter at snakke med mig hele aftenen og at han også fornemmede at interessen var gengældt fra min side, så han håbede at det var ok at han fandt mit nr i vores gymnasies scorebog, for han synes jeg så vildt dejlig ud og at han håbede, at jeg havde lyst til at mødes med ham en af de kommende dage. Til slut blev smsen afsluttet med “kærlig hilsen din rødhårede beundrer” 😉 Det er den ultimative sødeste måde jeg er blevet scoret på. Til juli har vi været sammen i 9 år! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Et godt tip: fortsæt som du har gjort hidtil. Cykling er en stressende aktivitet herovre!
      Årh, han lyder sgu som en kæmpe putte, ham din rødhårede beundrer! God scoring! Og tak for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    København skal man vænne sig til især cyklisterne (selv om jeg nok heller ikk gør alt lovlydigt 😉 )
    Min mand og jeg mødte hinanden in en stor brandert på Roskilde! Hvis det kan bruges til noget må du sige til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Altså Roskilde festivalen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ha! Nej, det er alt for nemt at gå lemming! Det smitter!
      Tak. Roskilde-festival. Totalt smart. Så har man ligesom set hinanden, når man er klammest. Derefter kan det kun blive bedre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den husforbi sælger var nok en falsk sælger… magen til frækhed.
    Anyway i tilfælde af han er ægte sælger så har han et sælger nr… og “uniform” … jeg ville overveje at melde ham, for det ikke ok lige meget hvor dårligt stillet man er.
    Som dig vil jeg da også heler købe bladet, at jeg så ikke får det læst og derfor giver min lokale sælger penge for at hundesitter (læs holde øje med om Zorro opføre sig ordentligt når han venter) vi har en god sælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Han var skam ‘god nok’. Personligt har jeg heller aldrig oplevet andet end elskværdige sælgere, så jeg var lidt forbløffet. lyder som en god hundepasser-ordning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis han var rigtig sælger vil han mindst få en advarsel for den opførsel… og det finder jeg absolut fair, afpresning som det er ikke ok.
      ja vores sælger er god.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rubi

    Hahhaha!! #3 jeg ved lige præcis, hvad du mener.. Jeg har boet i København i snart fire år, og jeg har stadig ikke vænnet mig til byen 🙁 Jeg flytter 100% tilbage til dejlige Jylland, sekundet efter, at jeg får mit endelige eksamensbevis i hånden 😉
    Tusinde milliarder tak for din blog! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      He, det kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg er selv spændt på, hvor jeg står om et års tid. Tal til dig, Rubi. ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg mødte min gymnasiekæreste til vores introfest da vi startede på gym. Jeg havde snakket med ham nogle dage forinden, da vi havde fælles venner. Til festen kyssede vi pludseligt og jeg kan huske jeg tænkte ‘wooow han kusser dårligt, ham gider jeg ikke kysse igen’ hvor efter jeg brugte resten af aftenen på at kysse andre uskyldige gymnasiegutter. Skæbnen ville dog at vi efter et års fumlen frem og tilbage blev kærester og var det on/off i fire år……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hahaha! Der er intet som et dårligt kys, der kan ødelægge en god stemning. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Til din #5:
    Vi gik på efterskole sammen, hvor jeg var kærester med hans rumbo. Det gav et par akavede stunder, og det gik heller ikke helt. Så vi fandt først rigtigt sammen et år efter, vi var stoppet på efterskolen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg mødte min kæreste da vi begge startede i 1.g og fik nye fælles venner. Og begge manglede en galladate 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Seriøst? Jeg fik ingen hilsen fra Snapchat. Eller noget andet. Og jeg har en kæreste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som du ved, mødte jeg min nuværende kæreste på Tinder, men hvor detaljeret og hvor? vil du have det? ☺

    Jeg er glad for, du trods den dårlige cykelkarma, ikke har taget traktoren tilbage til bøjlandet. KBH har brug for sådan nogle som dig – som god cyklist, men også fordi du er sød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er helt super. Den fulde historie må jeg få vil kaffelejlighed. Tak.
      Hæ, hvor er du sød! Og jeg er kommet for at blive (lidt endnu!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere fede discountvarer, jeg ALTID har hjemme