Skizoreksi

2 døgn i helvede

– og overdrivelse fremmer forståelsen. 

I forgårs blev jeg sendt hjem fra arbejde, fordi jeg havde det lidt skidt. I ved, ondt i øjenhulerne, lidt tiltagende feber og forkølelse. Da jeg smuttede, var det med afskeden ‘vi ses i morgen!’ for det var jeg oprigtigt sikker på, at vi gjorde. Min krop havde bare andre planer. 

Det sidste døgn har jeg gennemblødt og vendt alle mine dyner, pendlet mellem at ryste af kulde og dryppe af sved (og begge dele på en gang) mens jeg heldigvis ikke har kunnet lugte mig selv, fordi mit snydeskaft har været fyldt op med snot og andet godt. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har været så syg, at jeg ikke har kunnet lave andet end bare at sove. Hvis jeg skal drage nogen form for positiv konklusion ud fra det, må det være, at jeg rent faktisk bare har ligget i min seng. Uden gåture, uden noget noget-som-helst, bare ligget. (Og endelig fået taget hul på Kvinden med den tunge kuffert. Den ER god!) 

Men nu til noget meget mere helvedesagtigt. Nadia, min rumbo altså, bankede på min dør, mens jeg lå og hostede og feberblundede. Jeg havde nok lidt allerede regnet ud, hvorfor hun stod der og så lidt misfornøjet ud. Sagen er den, at hendes kæreste kommer tilbage til København et halvt år før tid, hvilket betyder, at Karo skal ud. 

Så nu er jeg sgu blevet opsagt. Og også snart boligløs, hvis ikke jeg finder et andet værelse at placere min seng og IKEA-kommoder i. Gud, hvor jeg hader at flytte. Og at være syg. Gud, hvor jeg hader, at ting bare ikke kan køre på skinner i mere end et par måneder ad gangen, før et eller andet fucker det up. 

21 kommentarer

  • maya

    Havde aldrig hørt om KMDTK før jeg læste om den her! kan du anbefale flere? Er ringbindsattentatet noget?
    og fedt med advarslen mod pålægschokoladen, feber- næseblodsramt and what not!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Øv! Positive tanker og karma til dig. Håber du snart er frisk og finder en løsning på boligsituationen. :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Tusind tak, søde Michelle. Hvis du hører om noget, må du endelig sige til! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maya

    TAK for anbefalingen af KMDTK! slugte det hele på en eftermiddag.
    Hvornår kommer anmeldelsen/advarslen af det produkt fra lidl du teasede for??? venter i spænding, jo!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Velbekomme! Jeg turde ikke at kalde det for en anbefaling, fordi den er så hype – netop derfor gør det mig totalt glad, at du har fået noget godt ud af det. Dejligt! :-*
      Filans, altså. Det er jo ingenlunde fair at have en teaser hængende så længe – så lorteproduktet er på vej, NU!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej god bedring, sådan at blive slået ud er ikke sjovt, og så sådan en besked om at skulle flytte før tid, ikke sjovt, og ikke rigtig fair.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Nej, sådan føles det heller ikke helt. Men hvad kan man gøre? Tak, Anette. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ikke ret meget med mindre I har en lejekontrakt… og hvor sjovt vil det selv det være at bo hos en som vil smide dig ud? Hvor længe har du? Og hvis jeg ser bolig hvor er så ok?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det har vi, men man kan sagtens blive opsagt alligevel. Anyhow. Ønsker ikke noget fuzz, og det er jo til fordel for hendes kæreste – ham kan jeg ikke hamle op med. 🙂
      Hvor er du sød! Jamen alt i KBH/cykelafstand til mit arbejde på Havneholmen. Dvs. Valby/Vanløse er helt OK.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der høre jeg næppe om noget
      jo jo man kan siges op, men ikke sådan bare lige med mindre man misvelligeholder sin del af aftalen…. så der rimelig store krav til hvorfor der siges op (skal selv bruge) og varsling tid. Men forstår godt du ikke vil lave postyr.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årj, hvor pisse nederen. Sådan virkelig. Jeg er sådan lidt tryghedsnarkoman, så selvom sådan en besked jo ikke er en katastrofe, havde jeg fået psyko-stress. Og blive røvirriteret. Og skære tusinde grimasser og prøve at tage det pænt, uden at kunne. Har ikke engang noget opmundrene at sige, men løse sig skal det jo nok – så jeg krydser bare fingre for, at der dukker en god løsning op, rigtigrigtig hurtigt.
    God bedring og boligjagt kære kaffefrue.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg er nok også alt det ovenstående, så jeg regner lidt med, at der kommer en post-reaktion på det hele, når jeg er rask nok til at bevæge mig (og tænke) igen. Det er nemlig super, super, super nederen.
      Mænne mænne tak skal du ha’. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Sender en masse god energi – håber at det hele løser sig.
    … og ja, hvad sker der for kvinden med den tunge kuffert? Jeg startede i søndags, og var færdig med det onsdag. Med det i ørerne fik jeg pludseligt kæmpe lyst til at gøre rent og rydde op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Mange tak for det, Line. :-* Det hele løser sig nok.
      Ha, det tror jeg på! Det er også godt at falde i søvn til, kan jeg fortælle. Hvis du går i gang med noget andet godt, må du lige tippe om det. Jeg vurderer, at jeg selv snart bliver færdig med Kufferten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • line

      Jamen jeg startede faktisk på Ringbindsattentatet efterfølgende – som også er Third Ear. Det er også helt ok, omend Kufferten er bedre. Og så har jeg hørt så godt om Serial. Det er i sandhed en helt ny verden der har åbnet sig op for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ringbindsattentatet er jeg gået i gang med 4 GANGE(!!) men jeg blev aldrig fanget.
      Serial er MEGA spændende – den kan du roligt gå i krig med! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Kæmpe kram og god bedring til dig!
      Kan lige smide en anbefaling til jer begge om podcasten stown. Den er virkelig god og enormt fængende. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hov. Jeg kan også se, at jeg kom til at lyve før. Det er Rieper-Holm og IKKE Ringbindet, jeg er kørt død i.
      Stown er hermed husket og noteret! 🙂 Vældig, vældig mange gange tak for begge dele, Helle. Møs herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg önsker dig rigtig god bedring og haaber, du snart finder et nyt sted at bo. Kender godt den der med at alt er fucked up, men det ordner sig jo altid i sidste ende. Hvis ikke jeg boede i Schweiz, maatte du gerne bo hos mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Tusind tak, Janne. Hvor er du sød. Ved nærmere eftertanke kunne det da være, at jeg skulle overveje Schweiz.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skizoreksi