Franske horeunger #7

Blogmæssige milesten

metaforisk sten

WordPress fortalte mig for et par dage siden, at jeg skulle ønske mig selv tillykke, for det var nu et år siden, at jeg havde oprettet mig en bruger hos dem. Selve bloggeriet kom først til lidt senere, ret tydeligt fremprovokeret af en hel del vrede, jeg havde brug for at læsse af. Det udmundede sig senere til det her indlæg, som også er et af mine korteste og til dato mest intetsigende. Virkeligheden er nemlig, at jeg allerede blev træt af at skrive efter 2-3 linjer, så jeg fik ret hurtigt rundet af, mens jeg tænkte blogging er overvurderet, smækkede min computer i og gik en tur langs stranden, for det vidste jeg da, hvad var.

Umiddelbart en rigtig dårlig start.

Jeg ved ikke lige, hvad det var, der fik mig til at fortsætte. (‘Jer!’ har jeg lyst til at sige, for det er ret meget sandheden.) Og hermed nogle blogmæssige opture i anledning af min falske fødselsdag.

1. 56 daglige læsere! Hvis man tæller samtlige af mine veninder og familiemedlemmer sammen, giver det måske 30. Sådan på en god dag. Så da der pludselig var 50+, som læste med, måtte det nødvendigvis betyde, at der var kommet nogen til, som var der helt frivilligt. Og det er nok noget nær det største.

2. Mødet ved Østerport Station for en uge eller to siden, hvor jeg blev standset af en kvinde, som læser min blog. Du var så nydelig og smuk, og jeg var fuldstændig paf over, at du vidste, hvem jeg var. Jeg har det stadig lidt ringe over, at jeg ikke fik spurgt om dit navn – og at jeg faktisk næsten i det hele taget ikke kunne sige noget – for i dag har jeg en hel masse, jeg gerne vil sige til dig. Uanset hvad så tak til dig. Jeg blev meget mere rørt, end jeg fik givet udtryk for. (Og tak, fordi du gav anledning til at gå hjem og læse op på titler som How to deal with very unexpected compliments when you are socially disabled.)

3. Den dag jeg fandt ud af, at det ikke hedder Assistentens Kirkegård. Det burde det.

4. Erkendelsen af at I er gode mennesker. Hvilket blev ekstra tydeligt, den dag jeg udgav mit alle tiders mest selvhøjtidelige indlæg, og ingen dizzede mig for det. Oh my god, Karoline, you are just as big as Chili Klaus. Den beklager jeg.

5. Jeg fik rundet far-sagen af. Både her og i det virkelige liv. Og jævnfør ovenstående punkt tænker jeg ikke, at det var gået så smertefrit uden jer.

6. SKAM blev et hit, og det gjorde skamlæber heldigvis også. Og siden den dag har det været meget nemmere for mig at snakke om kønsdele (undtagen ytringen af ordet skede. Det er altså stadig et grimt navn for noget så smukt) og i dag ved jeg fx, at min venindes tissekone lugter af ’sur fisse, men også lidt sødt’, før hun skal have menstruation. Og det har jeg det egentlig ret godt med.

7. Den pludselige åbenbaring om, at jeg faktisk aldrig er alene. Hverken når det kommer til følelser, skøre forældre, spiseforstyrrelser, eller når man bare står og virkelig godt kunne tænke sig at mødes over en kop kaffe.

8. Det første seriøst sure opstød, da verdens sødeste Jonatan blev kaldt for ‘en røv med ører’. Det var ikke så sjovt, mens det på samme tid var ret sjovt. People.

9. Jeg mødte Frank. Og Miriam.

10. Da det gik op for mig, at det faktisk ikke kan betale sig at få sit liv til at virke perfekt. 

11. At der er gået et år. Og at jeg tilsyneladende ikke er blevet træt af at tale om mig selv endnu. Men når jeg gør, så lover jeg at stoppe.

17 kommentarer

  • Sarah Skarum

    Så håber jeg, det er sjovt nu.

    Jeg griner jævnligt af det. Hold nu bare kæft Sarah, nogle gange skal man slappe af.

    S.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Ja, men no hard feelings fra nogen leder eller kanter, Sarah. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina R. Stender

    Det gjorde ingenting, Karoline. Jeg forstod godt det overrrumplende og overvældende lige der i forårssolen, også selvom det ikke fik ord.

    Kvinden ved Østerport St.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hvor er det fantastisk, at du skriver, Karina. Du gjorde mig så glad, og jeg er stadig helt høj på det. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvis du lige gider lade være med at blive træt af, at snakke om dig selv, så kunne det være super! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jøsses! Jeg læste først din kommentar som ‘hvis du lige gider blive træt af at snakke om dig selv, ville det være super’. Men det stod der heldigvis ikke, så nu er jeg glad igen. <3 Jeg prøver!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Hahaha, er glad for du lige læste den en gang mere 😉
      PS. Er med på den med kirkegården.. jeg forstår det ikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Så dejligt at have dig her, Karoline. Don’t ever change.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det kommer jeg helt sikkert ikke til. :-* Tak søde Laura, og i lige måde til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank vil gerne snart se dig igen. Jeg kan også muligvis lokkes til at være der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Selvom jeg ville have det pragtfuldt på tomandshånd med Frank, vil dit selskab helt sikkert trække op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En af de bedste blogs der findes. Tilykke 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Ejj, du har lige ødelagt Assistentens Kirkegård for mig. Hvordan kan det ikke hedde det, og har den virkelig aldrig gjort det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Franske horeunger #7