Diverseposten

Hvis I synes, at jeres liv er kaos…

… så synes jeg måske bare, at vi skal stifte en klub. 

Håndværkerne ankom til Helgesvej i forgårs, og selvom jeg var forberedt på, at de ville bringe kaos med sig, var det måske ikke helt gået op for mig, hvor vidtomspændende det egentlig ville være. 

Projektet går i sin kerne ud på, at den lille lejlighed skal have et bad. Det lyder umiddelbart ret uskyldigt, men i praksis betyder det altså, at der skal rives vægge ned mellem mit værelse og køkken og igen ved køkken og toilet. Som jeg havde forstået det, skulke det foregå lidt i etaper, så kun 50 procent af hjemmet ville være ragnarok ad gangen. Sådan gik det bare ikke. 

Den første mand, der kom til, lagde ud med at afmontere WC og komfur med ordene: Dem skal I ikke regne med at kunne bruge i en måned. 

Bevares, jeg har alligevel altid tænkt, at mad og afføring var for pussies. 

Et sted inde i mig burde der sidde en pige og tude. Hendes hud klør og tørrer ud, fordi der er støv over det hele. Hun kan hverken lave mad, gå på toilet eller finde rundt i noget, for alt er pakket ned og væk. 

Det største lyspunkt, nemlig at hun rent faktisk ender med at kunne gå i bad, hvor hun bor, er heller ikke rigtigt til stede længere. *skifter lige fortæller ud*: Jeg er jo alligevel stemt væk et halvt år før tid. 

Men af en eller anden grund græder jeg ikke. Faktisk er jeg ikke engang bitter, vred eller specielt ked af det. Egentlig er det mest frustrerende, at min lillesøster og jeg kan sidde og vinke til hinanden, hver gang vi skal tisse – og det er ret ofte, for vi har begge to helt tumpede blærer. (Måske bliver det ikke engang så slemt, jeg mener… er I nogensinde blevet sure af at vinke?)

Jeg tror nok lidt på, at det nemmeste nok bare er at smile lidt til livet, når det kaster bomber og boremaskiner, hvor man bor. Om ikke andet er det en god anledning til at få testet Københavns utallige shawarmabarer og de offentlige toiletter, kommunen allervenligst har sat op. 

Her tisser jeg. Med udsigt til køkkenet. Penthouse feel. 

Her opmuntrer håndværkerne til hardcore og beskidt lagengymnastik. They know me too well. 

Her plejede jeg at tage makeup på. Og finde mit tøj. 

Endnu et fint udsigtsbillede fra toilettet. 

Spanden. Den fylder jeg op med vand, som skyller tis ud gennem afløbet. 

heldigvis er håndværkerne søde, og weekenden starter tilsyneladende på en onsdag. Jeg vil gerne gemme det her stykke mur for evigt. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diverseposten