"Adrian, stop. Ellers tilintetgør han dig."

Jeg føler slet ikke, at vi har snakket nok om MIG.

… så her får I en masse ekstra om Yours Truly.

1. Min største drøm er at komme ud i rummet. Hvis jeg en dag bliver milliarder, vil jeg ikke tøve et sekund med at bruge alle pengene på at blive skudt ud i the outer space. Jeg bliver så ør i hovedet af at tænke på livet, universet og alt det der, og jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg nok aldrig kommer til at gå på månen.

2. Mine lilletæer har ingen negle. Kun noget, der minder om, men virkelig ikke kan kvalificere sig til at være det.

3. Jeg har irritabel tyktarm, men jeg skal nok lade være med at specificere, hvad det har af betydning for mine WC-rutiner og (over)forbrug af toiletpapir.

4. Noget af det pinligste, jeg overhovedet kan forestille mig, er at have et udtværet øjenbryn.

5. Jeg har haft en del piercinger, men de fleste er desværre væk for nuværende. Den seneste, der røg, var min smiley piercing, som jeg fik lavet, da jeg var i Sydafrika. Folk troede altid, at jeg havde et stykke broccoli siddende mellem tænderne, men jeg elskede den ufortrødent. Sidste sommer skulle jeg bide en pakke skimmelost op, men smykket satte sig fast og blev revet ud (lidt AV.) Den kom desværre ikke tilbage i hullet igen.

6. MIN ABSOLUTTE DRØMMEMAND er ganske utvivlsomt Phil Dunphy. Faktisk kan jeg ikke forestille mig nogen, jeg ville være lykkeligere sammen med.

7. Jeg er ganske afhængig af taleradio. Det første, jeg gør, når jeg vågner om morgenen, er at tænde for P1, og i weekenderne kører min DAB i døgndrift. Min cyklus lyder på 2 ugers P1, afløst af 1 uges Radio24syv, hvorefter jeg skifter tilbage til P1 igen, fordi jeg i længden får stress af 24syvs værter og – til tider – latterlige vinklinger.

8. Det mest rigtige og urkrafts-agtige, jeg overhovedet kan forestille mig, er at sidde og tisse i naturen. Desværre er den slags ret besværlig at praktisere i København – i hvert fald hvis det skal foregå nogenlunde uforstyrret. Sidste gang blev jeg selvfølgelig opdaget, selvom jeg havde prøvet at gemme mig i en busk. Ved København Zoo.

9. Jeg besidder en sær form for social akavet- og samvittighedsfuldhed, som for det meste kommer til udtryk i indkøbssituationer. For eksempel er jeg et af de mennesker, der kan finde på at svare ‘Nej tak’, når ekspedienten ønsker mig en god dag. Så snart det går op for mig, hvad jeg har gjort, traver jeg tilbage til butikken, hen mod den ansatte, og så lyder det som oftest i retningen af: Undskyld. Jeg troede, at du sagde noget andet. I lige måde, hej hej!

10. Jeg har en dårlig vane med at blive lidt forelsket i mine mandlige lærere.

11. Selvom jeg har boet i Aarhus i 24 år, er det umuligt for mig at tale med en aarhusiansk dialekt (hvilket faktisk passer mig ganske OK, da netop den dialekt er den suverænt grimmeste af alle danske dialekter.) Mit sprog kan vel bedst beskrives som Jysk Rigsdansk – dvs. jeg siger BIL-LED-ER (og ikke BID-LER), men jeg udtaler også ‘Maria’ rigtigt.

12. Jeg smadrede mit korsbånd, efter jeg – med ringe succes – dansede til Cotton-Eyed Joe, da jeg gik i gymnasiet. Det betød, at jeg i tre måneder i 3.g rendte halvdeprimeret rundt med krykker og var sur over livet, fordi jeg ikke kunne en skid (udover at facilitere Limbo-stav på dansegulvet til samtlige skolefester. Det var okay, men det kan ikke måle sig med Jersey Turnpiking.)

Jodel i Aarhus

24 kommentarer

  • Lene

    Jeg er på den med Phil Dunphy, han er for lækker……. suk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er på den med neglene. Og jeg klatter bare neglelak på, men her det sidste år er den ene negl blevet større. Så sidst jeg havde taget neglelak på, kiggede min mand undrende, og spurgte hvad den negl havde gjort, siden den kun måtte få en klat neglelak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, well. Det var da egentlig også et relevant spørgsmål. Go’ negl! Og kado til din mand. Tror, at det er et fåtal, der lægger mærke til den slags. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg har også irritabel tarm! Har du prøvet low fodmap diet? Den virker ret godt, til gengæld er det fucker besværligt og derfor grund til at jeg kronisk ligner en højgravid, fordi jeg ikke gider at følge den 😉
    Og så melder jeg mig også på team udtværede øjenbryn! Det er noget af det værste, jeg kan forestille mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg har OVERVEJET det mange gange, men jeg kan simpelthen ikke overskue tanken. Seriøst. Alt det, man ikke må spise – overhovedet og i begrænsede mængder – er seriøst mine yndlingsting, og det er jeg ikke villig til at give afkald på lige nu. Så vi kan lave et Team Kronisk Gravid, for det er vitterligt også der, jeg er. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg har også irritabel tarm! Har du prøvet low fodmap diet? Den virker ret godt, til gengæld er det fucker besværligt og derfor grund til at jeg kronisk ligner en højgravid, fordi jeg ikke gider at følge den
    Og så melder jeg mig også på team udtværede øjenbryn! Det er noget af det værste, jeg kan forestille mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Jeg blev super meget klogere af det her indlæg!
    Jeg har virkelig haft så ondt af den unge pige der arbejder på den lokale tankstation over, at hun åbentbart havde to stifttænder i overmunden – og at det var så grimt lavet… det har set sådan ud længe, og der er gået for lang tid til at det kunne skyldes at det var en midlertidig løsning som hun måtte tåle, fordi hun gik og ventede på den rigtige protese… Jeg har virkelig tænkt over det, kan du høre 🙂
    Nu har jeg så indset, at det er en smiley piercing og jeg har simpelthen grinet højlydt (på kontoret) over hvor tudse gammel jeg egentlig er! Og jeg griner igen nu hvor jeg tænker på det – hold nu kæft hvor er det sjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hahahahahahahaha, det er seriøst herre sjovt! Og hvor er du bare sød 😀 Man kan virkelig høre, hvor meget det har fyldt, og jeg er vild med det. So no worries, du skal ikke være bekymret eller trist på tankstationspigen. She’ll be just fine – og hvis hun også spiser ost, ryger den helt naturligt på et tidspunkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg er SÅ glad for, at vi nu er to i Har Ingen Negle På Vores Vore Lilletæer-klubben!

    P.S. Tak for en virkelig rar og meningsfyldt blog! Du virker så rar. Sender dig en cyberkrammer, gør jeg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Faktisk er vi tre! Josefine har heller ingen negle! Har du nogle gode tricks til at skønhedsoptimere området? 😉
      PS. Velbekomme. Men endnu mere tak til dig. <3 kæmpe kram tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Juhuuu! Ej, jeg er SÅ glad for, at vi er flere! Men, æhm, nej… Min skønhedsoptimerings-rutine er at stikke mine (ualmindeligt grimme) fødder i et par All Stars… og sådan har det været, siden jeg var 15 – og jeg tror bare ikke, at det nogensinde bliver anderledes

      Tak for krammer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Du skylder dine fødder et par Birkenstocks. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal man have ost – så skal man have ost. Den slags kræver ofre <3
    Jeg har kun haft næsepiercing, hvor smykket var en fuckfinger et helt år i træk. Ikke engang for at være provokerende, som sådan – syntes faktisk, det var voldsomt morsomt, at det kunne forarge nogle. I dag kan jeg da sagtens se, det var dumsmart. Dumsmart óg morsomt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      You get it. Ost. Hvad man dog ikke gør for ost. <3
      Haha, ej undskyld. Men den piercing lyder helt håbløs. Imidlertid er jeg stadig helt vild med konceptet! Rock on!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Okay, 2 ting:

    1) Jeg har også irriteret tyktarm. Eller hvad det er. Og jeg hader det og nogle gange skider jeg virkelig meget og nogle gange skider jeg slet ikke og jeg blev bare så glad over ikke at være den eneste unge kvinde i verden med et efterhånden lettere anstrengt forhold til toiletpapir (som SKAL være blødt. I disse dage. Fordi av.)

    2) Jeg er kærester med en mand der vitterligt ER Phil Dunphy. Han er det dejligste menneske i verden og jeg håber virkelig du finder din Phil. (…han er selvfølgelig ikke udelukkende Phil Dunphy men en total solid blanding af Phil Dunphy, Chandler Bing, Marshall Eriksen og Nick Miller. Mega score)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      1. Dårligt toiletpapir burde skrives ind på Menneskets Synderliste. Av, min stakkels røv.
      Du er bestemt ikke alene. Sender dig en varm tanke, næste gang jeg går på toilet. Dvs. nok om 5 minutter.
      2. Haha, jeg drømte seriøst i nat, at jeg googlede din kæreste! Fuck, hvor er det snyd. Han lyder seriøst guld! Har han nogle søde venner, der minder om ham?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Også mig! Det med de manglende negle på mine lille(små??)tæer. Og det med taleradio.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Klatter du også bare neglelak på og lader som om? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Haha jeg har heller ingen rigtig negl på lilletæerne – og ja, jeg putter også bare neglelak på :b
      Kan i øvrigt også nikke genkendende til 4’eren.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Godt så. Der er nok heller ikke så meget andet for. 🙁
      JA – TAK! Pandaøjne er egentlig ligegyldigt, men øjenbryn.. christ..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tænk, at man kan blive helt glad for at læse #2. Jeg har også en forsvindende lille negl på min lilletå.. Er nærmest glad for ikke at være alene om det. Min datter ser ud til at have arvet netop dén feature fra mig. Jeg er allerede begyndt at undskylde på forhånd. Og ja, om sommeren klatter jeg også neglelak på for at få det til at ligne en negl… Og så skal jeg altid beslutte mig for hvilken lakfarve jeg går med flere uger frem, for den lille negl jeg har sidder i en dum vinkel så det er nærmest umuligt at fjerne igen, så det skal gro ud… #beklagerdetaljerne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Hvem havde troet, at det var en ‘thing’?! Vi er jo lige pludselig mange, og hvor er det bare skønt! 😀
      Husk på, at neglen stadig kan nå at komme – jeg krydser fingre på din datters vegne.
      PS. Detaljer er altid velkomne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Jeps, eller skjuler dem i lukkede sko

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Adrian, stop. Ellers tilintetgør han dig."