Jeg føler slet ikke, at vi har snakket nok om MIG.

Hvad hjernen er fuld af


… uforståenhed over for de mennesker, der brokker sig over licens. Må jeg lige minde jer om, at DR både genudsender Den Store Bagedyst og Rejseholdet denne sommer. Nu vil være et rigtig godt tidspunkt at spare lidt på sine streamingtjenester. 

… hvordan jeg indtil i går har været hundredetusinde procent sikker på, at Benal var en del af Sivas/Gilli/MellemFingaMuzik-klanen, når han nok snarere er Simon Emil Ammitzbølls hemmelige bror, end han er noget som helst andet. 

… min indlægskladde med den uimodståelige titel ‘Tips til at undgå mennesker’, som jeg har brygget på i snart et år. Nu, efter 4 dage i sommerhus, tror jeg bare, at jeg dropper skidtet og kommer med ét enkelt råd: Flyt til Ålbæk. Hvis min mor ikke var her, begyndte jeg nok snart at snakke med mig selv. 

… om der er en eller andet fysiologisk årsag til, at man bliver fucking cranky af at gå ude i stærk blæst. (Jeg blev helt seriøst sur på min mor, fordi hun tillod sig at mene, at man sagtens kan servere thaiwok til fiskefileter. You can not.)

… erindringen om, at den danske sommer altid var nogenlunde stabil og varm, om den erindring er det pure opspind, og hvis ikke, om den så nogensinde kommer tilbage. 

… manglen på Security-tjek på MolsLinjen. Hvis jeg nu siger, at det nok er relativt nemt at laste en hel bil med bomber og kapre et skib, hvad siger du så?

… færgemad. Og hvor glad jeg er for altid at huske en madpakke.  

… jordbær, som ser modne ud under falske forudsætninger. Nu skal I høre: jeg har engang fået at vide, at jordbær modnes fra toppen og ned. Langt de fleste jordbær i supermarkedet har en grøn-hvid top. Hvis førnævnte er faktuelt korrekt, betyder det, at vi størstedelen af tiden køber jordbær, som NOGEN har farvet røde for at få dem til at se lækre og spiseklar ud. (Kilde mangler.) 

God aften. Jeg håber, at solen skinner på jer alle. 😀

8 kommentarer

  • Ida

    Håber Molslinjen læser med her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    I disse dage er der også ganske fredeligt i Skagen, hvor jeg har søgt tilflugt denne sommer. Meen mon ikke det ændrer sig snart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Puha, hvis du kan lide det på den måde, må du hellere sørge for at søge sydpå i uge 29. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Den der med Molslinjen. Jeg tænker på det hver eneste gang jeg sejler der. Det ville være skræmmende let.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Vi er åbenbart flere med den tanke. Jeg krydser fingre for, at dårlige mennesker aldrig får den ide. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig spøjst med Mols-linjen, jeg har tænkt præcis det samme. Jeg har muligvis set for mange dårlige film. Men Speed 2 på Mols-linjen er bare ikke helt det samme, vel?
    I øvrigt synes jeg virkelig du skal gøre alvor af det indlæg med hvordan man undgår mennesker. Jeg tænker der bliver lidt overrendt i Ålbæk med mennesker der gerne vil være alene, nu hvor du lissom har løftet sløret for at det er der det sker?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Oh shit, jeg havde lige glemt Speed 2 – det er jo et filmisk mesterværk uden lige. Men jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der er en smule paranoid. 😀
      Well. Du har jo nok ret, det kan nemt give en utilsigtet lemmingvirkning, det her. Jeg brainer videre på det oprindelige indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler slet ikke, at vi har snakket nok om MIG.