Der er flere grunde til at være utilfreds

En dag kommer der Trustpilot for mennesker. Be kind. Always.


Noget af det mest enerverende i denne hverdagsverden er, når menigmand opfører sig på en sådan måde, at det nærmest kræver overmenneskelige evner bevare roen og den gode tone. 

Lad os tage et par eksempler, hvor min goodwill seriøst er blevet sat på prøve. (Jeg fornemmer lidt, at jeg bliver nødt til at stoppe med at snakke om københavnere på cykler, for det er en uendelighedsforargelse, jeg nok bare skal lære at glemme). Så i stedet tager vi til kiosken i Føtex en lørdag formiddag for ikke så lang tid siden, hvor jeg står i kø. 

Jeg er kæmpe fan af diskretionslinjer – også dem man ikke kan se med det blotte øje, men må optegne med sin fantasipensel, hvorfor jeg stod 1-2 meter bag den kvinde, som netop var ved at blive betjent. 

Da det er min tur, begynder jeg at gå frem mod ekspedienten, mens en lille pige bag mig løber op foran og stiller sig ved disken. Hendes snot(mor)mor går langsomt mod poden, mens hun kigger på mig og siger undskyld. Jeg nikker selvfølgelig overbærende, fordi jeg ligesom forventer, at hun nu vil hente barnet væk og lære hende, at man ikke snyder foran i køen. But I was wrong. Kvindens ‘ Undskyld’ betød rent faktisk ‘Undskyld, men jeg snyder lige foran dig’, og jeg blev så småligt sur og forarget, at jeg kunne have sparket hende langt ned i Føtex’ afdeling med bøger om børneopdragelse. 

I går udspillede der sig en ny DBA-fadæse, som giver mig grund til at mene, at man bør have et moralsk adgangskursus, før man melder sig ind i bytte-bytte-portaler. For hold nu kæft, hvor er det en øvelse i tålmod og tæl til ti. 

Historien i punktform forløber omtrent således:

Karoline sætter sin røremaskine til salg. 

Køber melder sig og vil gerne have maskinen tilsendt. 

Karoline siger OK, det kan vi godt finde ud af. 

Køber insisterer på at bruge DAO, for de er billigst. 

Karoline siger OK, jeg sender til dig ASAP. 

Køber siger OK, og Karoline går København tynd for at spørge i butikker, om de har en stor papkasse liggende, hun må få. Projektet lykkes. 

Karoline udfylder formular på site, som køber har anvist. Porto bliver 99 kroner.

Karoline beder køber om at overføre penge for maskine og porto, så pakken kan blive sendt. 

Køber vil ikke betale porto. Det er for dyrt. Køber spørger, om Karoline ikke kan snyde med vægten, så porto bliver billigere. 

Karoline nægter. Køber stopper med at svare. 


DET ER FUCKING IKKE I ORDEN, er du klar over, at jeg er gået gennem ild og vand for at kunne sende en pakke i din retning, og til gengæld giver du mig verdens mest provokerende næseløse smiley, jeg kan kigge på. Min krop var så boblende og sydende, at jeg ikke ville give hende den sejr at have det sidste ord. Her er cirka, hvad jeg havde lyst til at svare:

1. Du er et forfærdeligt menneske, og jeg hader dig. 

2. Gro en hjerne. 

3. Din opførsel ødelægger mit liv. 

Det skrev jeg selvfølgelig ikke. I stedet sendte jeg hende 8 smilende smileyer som hævn, og så har hun bare at forstå, at de var IRONISKE. Hvor er jeg dog blevet umanerligt tam. 

I et andet liv, eller bare for to år siden, havde jeg nok fortalt kvinden, at hun skulle tage sig sammen. Men når sådan nogle scenarier her udspiller sig, kan jeg ikke slippe tanken om, at vores opførsel – på den ene eller anden måde – bliver gemt. Om det er i form af en eller anden karmalov, eller en online database over os alle sammen, hvor folk, vi er stødt på gennem livet, kan give os anmeldelser. 

Jeg datede Karoline i 2013, det var fandme fedt. God personlighed! eller Karoline og jeg delte cykelsti i 18 måneder, dengang vi begge boede i København. Jeg har aldrig snakket med hende, men hun bruger ikke cykelhjelm, så hun må da være ret hjernedød. To stjerner herfra. 

Altså. Jeg håber VIRKELIG ikke, at det kommer til at ske. Men det kunne være episk fedt, hvis lidt flere begyndte at kalkulere med risikoen for, at det måske bare er et spørgsmål om tid. 

34 kommentarer

  • Medhensyn til kø r der 2 ting der irreterende mig
    dem der snyder foran… specielt når de gør som her.
    Og dem der insistere på at stå 2 cm fra mig… plads tak….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en klaphat
    glad for jeg kræver porto forud
    med hensyn til røre maskine… hvad slags? Jeg over vejer nemlig at skaffe en…. og hvis det nu r sådan en du har (som jeg ikke kan huske hvad heder, altså den jeg gerne vil have) så kunne vi jo være smarte..

    Hvad gør du med den betalte porto? Kan dao give penge tilbage? Er selv lige egyndt at bruge dem og er faktisk lidt fan af deres service… elsker deres sms service.

    Og ja mennesker på dba er hmm mystiske

    Sådan et rating system ville nok mest være skidt (tænker menneskers evne til misbrug… samt hvem der kontroller det) men samtidig rart nogle gange. Gad ihvertfald godt at man på en eller anden måde kunne vurdere kunder og sælger på dba….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er ikke en Kitchen Aid, men en OBH Nordica. 😉
      Heldigvis nåede jeg ikke at gennemføre betalingen, så ingen skade sket. Måske får jeg den solgt i dag, men hvis ikke giver jeg gerne en heads up. Den fungerer upåklageligt. 😀
      Det ville hundrede procent være skidt. Hvis man kun kunne efterlade positive anmeldelser, ville jeg derimod være anderledes stemt for konceptet. Men sådan ved vi jo godt, at det ikke bliver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmm så det ikke den jeg kikker efter. Håber du får den solgt.
      godt du ikke havde købt porto.
      altså man kunne jo godt lave et karma system, det har de på nogle forums, det rent positivt, du kan give karma point (et klik pr person pr x tid, og du kan max give til 5 forskellige om ugen) et enkelt karma klik giver så flere point til modtageren hvis du selv har mange (du mister ikke dine point ved at give) og karma klikket kan gives med en personlig kommentar (feks tak for god handel) som andre ikke kan se, de kan kun se mængden af point.
      håber det gave lidt megning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille what
      har en Noa Noa kjole sat til en 50 på dba, nu der en dr har budt 50 inklusiv porto… glem det med indpakning, transport til byen og porto så ville jeg betale hende for at tage kjolen! Helt ærligt så giver jeg den heler til genbrug eller da stoffet er fint syr noget andet

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Haha, de er ikke kede af det! Suk, altså! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det sagt køber hun alle mine kjoler så der ca. 14% rabat. .. så det kan hun jo gøre hvis hun vil spare ellers kan jeg sy meget af stoffet, nyt tøj, puder, julepynt, brødkurv, hundedækner m.m. og få meget mere får det jeg sælger på julemarked et ud af 1 kjole end 50 kr…. lige netop denne kjole kunne faktisk nemt blive tilmed rigtig fedt forklæde, men har også gode pude potentialer…. men hey stof nok til begge dele.

      Får en idé. … lige som Miriam har hemligheder m.m. så kunne en lave sjove historier fra dba (og ligne) mon ikke vi kunne dele et par grin….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Det er en rigtig god ide! Men jeg vil ikke løbe med Miriams koncept, så måske du kan foreslå det til hende? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det vil jeg gøre… linker lige til dette indlæg

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Uh så smukt formuleret, brugt-bytte-handel er en udfordring, har i trods lukket alle mine annoncer ned.
    Elsker din reaktion med smilyerne, den er genial!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg forstår dig ViRKeLIG godt! 😀
      Tak hehehehehe, men jeg tror nu alligevel, at jeg finder på noget andet næste gang

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er begyndt at øve mig med sådanne folk!

    Hvis nogen prøver at snyde foran mig i køen, siger jeg venligt “undskyld, men køen starter faktisk her, nu skal jeg lige flytte mig så du kan komme bag mig.” De kan simpelthen ikke tillade sig at blive stående foran derefter, for selv hvis de lader som om de ikke har set hvor køen starter, er de nu blevet gjort opmærksomme på det (og gerne så højt at andre hører det), at de er jordens største idioter, hvis de bliver. Desuden overrumpler man dem ikke med skældsord og vrede, som de nok nærmest ellers forventer, hvis nogen prøver at påpege deres uhumane opførsel (for det er hvad den slags snyd er) – de bliver nærmere befippede og går pænt om bagved.

    (og ja, se det der Black Mirror afsnit – jeg tror det er første episode i tredje sæson)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg påpeger det faktisk altid for folk, hvis de snyder foran mig i køen. Altid. Og det er slet intet problem. 🙂
      Her kom det bare bag på mig, fordi jeg ikke vidste, at det rent faktisk var det, hun havde gang i – kvinden sagde jo undskyld for pokker!
      Black Mirror is on! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu hvor jeg har gået og filosoferet lidt (en del!) over dit indlæg, har jeg fået lyst til at dele en lille historie med dig, som handler om min veninde, som for mange år siden står i IKEA, hvor hun opdager – da hun skal til at betale – at hun har tabt sin pung. En flink mand, lad os kalde ham Carsten, tilbyder at betale for hende, for han er da sikker på, at hun betaler tilbage. Hun har aldrig mødt ham før. Han tilbyder tilmed at køre hende og alt hendes IKEA-habengut hjem, fordi hun nu også mangler sit klippekort, og han skal alligevel samme vej. Nu ville de fleste nok tænke, at Carsten var en klam type med skumle bagtanker. Det var Carsten ikke. Carsten var bare glad i låget, og – som han sagde – troede han på, at alt det gode man gør, kommer tilbage igen. Det kan selvfølgelig siges at være naivt, men min veninde gik selvfølgelig sporenstrengs hjem og overførte penge til Carsten. Hermed ikke en opfordring til at køre med fremmede fyre, men blot for at sige, at den dag i dag har Carsten stadig en meget stor stjerne hos min veninde, selvom hun ikke har set ham siden. Han ville med andre ord score højt på trust pilot’en, og jeg synes det er fantastisk. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Først og fremmest: Det er virkelig sjovt, at du vælger navnet Carsten – han har nemlig altid været min John Doe for gode mænd. Allerede der er jeg solgt! Og hvor er det bare godt gjort – det lyder, som om det var før MobilePay, og dengang har det ganske givet krævet en spandfuld med tillid at gøre sådan noget. Hvis I en dag møder Carsten igen, så giv ham et kæmpe kram herfra, for det fortjener han sgu! Tak for den historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skulle også til at anbefale dig ‘Nosedive’ i Black Mirror-serien, men jeg var forståeligt nok ikke den eneste med den tanke. Det er virkelig et skræmmende scenarie! Man kan sagtens se det afsnit uden at se de andre først (men de andre er også enormt gode!), og selvom jeg også dagligt ønsker mig en sådan funktion, fik det mig i hvert fald til at tænke lidt. Jeg er naturligvis et ufejlbarligt og venligt menneske altid, men alligevel… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Jeg har engang set to afsnit af en serie: i det første var der en Premierminister, som skulle have samleje med en gris, og i et andet var der en kvinde, som fik lavet en robot , der imiterede hendes afdøde mand. Har det måske været Black Mirror? Det var i hvert fald sådan noget dystopisk sci-fi fremtids-noget, og jeg var ret vild med det! 😀
      Haha. JA! Det er jeg hundrede procent overbevist om – du ville nok ligge med en stabil høj rating, so no need to worry!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja, det er lige præcis Black Mirror! 😀 Der er kun tretten afsnit i alt, så det er en overkommelig overspringshandling, der som sagt bestemt kan anbefales. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Fantastisk! Jeg går sgu i gang i aften! Tak for det! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal se afsnittet “Nosedive”, trejde sæson af Black Mirror. Der er nemlig kommet trustpilot for mennesker! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår ikke de mange smileys der. Jeg læste dem ikke som ironisk, men som et forsøg på at kommunikere, at du ikke er sur; at den gode stemning er intakt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan alt for godt forholde mig til dine frustrationer. Generelt er alt salg på nettet en prøvelse af min tålmodighed, men jeg ville nødig risikere at andre kunne se hvordan jeg eventuelt har mistet tålmodigheden. Jeg tror nogså det vender tilbage til mig hvis jeg på den ene eller den anden måde lader frustrationerne tage over og giver udtryk for dem – om ikke andet så med henblik på senere salg.
    Der ved køen ville have lettere ved at tælle til en milliard og lade det passere, men det er helt ærligt heller ikke i orden, overhovedet. De der DBA-købere kan gå mig på i flere dage og det burde de ikke, men for helvede.
    Thumbs up til kommentaren om Black Mirror dog. Det afsnit er virkeligt fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Har det fuldstændig på samme måde. Eller faktisk føler jeg nok lidt, at jeg er en ansat, som skal stå til ansvar for en chef – så man begynder ikke at diskutere med folk eller skælde dem ud. Det er nok meget godt – selvom det er ufatteligt svært at lade være. For det hænger ved! I lang tid!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Har du set Black Mirror? Primært afsnittet “Nosedive” som netop handler om at kunne bedømme/rate andre mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Nej, det har jeg ikke. Men det tror jeg da lige, at jeg skal. Det lyder SYGT.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Shit, Jeg havde ikke kunne styre mig af vrede. Well done!

    Oplevede også for nylig en køber på dba der gerne ville købe mit fejlkøb. Fint. De siger om de kan komme i dag, jeg siger fint. Jeg hører ikke mere. Før et par dage efter hvor han “beklager” og noget med deres bil og noget med gået i stykker. Okay fair nok, det kan vel ske for alle.. jeg siger så jeg gerne vil holde den til dem hvis de forsat vil købe – og så hører jeg aldrig mere. Helt ærligt!! Kan man ikke i det mindste bare lige skrive hey undskyld men vi springer sgu fra? Jeg nåede heldigvis at returnere mit fejlkøb (ville hellere sælge da det kostede 79 Kr at returnere den…). Nogle gange hader jeg dba…. Sådan rigtig meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      Dårlig stil! Desværre lyder det som en DBA/Trendsales-classic. Det er lige før, at man hellere vil være de 79 kroner foruden, og så undgå hele det show. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Dig for prez! Så rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hvidkaffe

      HAHA :-* Det ville jeg simpelthen være SÅ herre dårlig til. Men tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Nøj du er god. Jeg havde aldrig kunne holde til det der :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PREACH!
    Jeg er så med på din tankegang! Og har næsten lige haft lignende oplevelse med dba. Grrr!
    Forleden kom jeg ufrivilligt til at få betjening før en anden, og det var vildt ubehageligt. Ham pandekagesælgeren ville bare lave min først, selvom hans buddy havde taget imod en anden kvindes bestilling først. Det var absurd nederen indtil mit yngste yngel begyndte at charme alle. Thank god! Så var stemningen igen god og min harmoni oprettet – oveni havde kvinde ikke held med sin mobilepay. Så jeg fandt det legit på en måde. Skøre indbildte forestillinger!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er flere grunde til at være utilfreds