Den der menstruationskop... er den noget ved?

Karoline tester: Schwarzkopf Platinum Lightener (Silver Blonde L101)


Således blev det endnu engang tid til en ny omgang bundfarve til mine gråbrune rødder. Faktisk har det været ret presserende i et par uger nu, men fordi jeg helst vil føle mig blonde and on top på min ferie, har jeg udskudt hårfarvningen til 12 timer før afrejsedagen (sammen med farve af bryn, barbering diverse steder og alle de andre rutiner, der pludselig føles nødvendige før solferie.)

Eftersom den sidste hårfarve ikke var en ubetinget succes, og fordi det er ret kedeligt at anmelde den samme farve to gange, søgte jeg denne gang mod andre afværgende substanser. Denne gang Schwarzkopf, som jeg generelt har flere gode end tisgule erfaringer med. 

Eftersom det er sindssygt hype med silver, grey og ice toner i lyst hår, er der en del forskelligt at vælge imellem – da jeg sidst hjemmefarvede mit hår på fast basis, var der ikke så meget fokus på de kølige nuancer, hvilket betød, at farven for det meste altid fik et semi-gult skær, som kun var tiltagende ugerne efter farvningen. Det vil jeg helst gerne minimere, så jeg prøvede lykken med en Schwarzkopf Platinum Lightener (Silver Blonde L101), som lover en sølvblond, kølig farve samt en great hair feeling. 

Pris: 120 kroner i Matas. Men hold øje med tilbud, jeg fik den til cirka 70 kroner. 

Det får du: Pulver + blonderingsvæske. 2 breve med blå conditioner, hvor et enkelt lige præcis ikke er nok til hele håret. 

Der er rigelig farve til hele bunden, men hvis du er ude i en helfarve, bør du købe to pakker. 

Umiddelbare indtryk: Yes mand, der er noget Goddaw i den her farve! Allerede mens hårfarven bliver fordelt i mit hår, kan man se, at den arbejder, og der går ikke mange minutter, før hele min bund begynder at lysne. 

Svieskala 1-10: 1 1/2. Imponerende!

FLOT FØR

Endnu et. Baghovedet trænger også til en tur med trimmer. 

30 minutter ekstra: håret ser ud til at være tilpas lyst, men jeg kan se, at der er nogle steder, som har suget ekstra meget til sig. Heldigvis er der en lille smule farve tilbage i flasken, som jeg masserer ind for at give lidt ekstra. 

10 minutter efter… har håret trukket, hvad det kunne, og for at undgå skaldede pletter skyller jeg skidtet ud med shampoo – hvilket går nemt – og påfører den medfølgende hårkur. 

Resultat: Håret er MEGET lyst på en HELT tilpas lys måde. Men jeg kan på ingen måde få øje på silverskæret, som jeg ellers er blevet lovet. Det ligner en ganske almindelig afblegning, som med tiden også trækker gul farve. Jeg tænker, at det nok bliver tydeligt om et par uger, men den tid, den sorg. Med lidt blåshampoo + conditioner kan den værste krise fejes væk. 

And What Now? Lige nu har mit hår den perfekte base til en pastelfarve, så bliv ikke overrasket, hvis jeg render rundt med lyserøde lokker om en uges tid. 

Score: ?????????? ud af 6. 


Nu vil jeg smutte i Primark. KYS HERFRA. 

Næste indlæg

Den der menstruationskop... er den noget ved?