Brev til en teenager (og hendes forældre)

Priviligeret som jeg er, er jeg havnet på en arbejdsplads med en hulans masse kloge kvinder, som ved meget mere, end jeg selv gør. De er et par skridt foran mig, hvad det meste angår. Ofte misunder jeg dem lidt for, hvor fornemt de synes at håndtere livet, og hvordan de alle har udviklet en misundelsesværdig Pyt-knap, der bare gør det hele lidt nemmere. Desværre ser jeg dem også bakse med særligt ét væsen, som i allerhøjeste grad er Pyt-resistent: Teenageren.

Jeg aner simpelthen ikke, hvem Rasmus Brohave eller Lakserytteren er, jeg bruger udelukkende YouTube til at høre musik, og jeg ved kun, hvad ‘krid’ og ‘kran’ betyder, fordi jeg skulle skrive en artikel om ordene for et par måneder siden. Alligevel bilder jeg mig ind, at jeg stadig godt kan huske, hvordan det var at være teenager, og hvorledes min hjerne – for det meste ikke – fungerede.

Flere gange om ugen lytter jeg til frustrerede mødre, som ikke kan forstå, hvordan det gik til, at deres børn endte i en teflonbelagt hormonklokke foret med snus, skældsord og dårlige ideer. Fordi jeg ikke kan lade være, og jeg hader mig selv for det, kommer jeg altid med et bagklogt råd, hvor pointen og indledningen for det meste lyder noget i retningen af: “Nu er det jo ikke så længe siden, jeg var teenager, og tro mig: Det går over.”

ELLER

“Nu er det jo ikke så længe siden, jeg var teenager, og tro mig: Uanset hvad du siger, kommer dit barn nok til at gøre det alligevel.” (Det = få en grim tatovering, ryge hash, klatre over et hegn i påvirket tilstand, knalde uden kondom bla bla).

Min egen mor gav mig en del råd og formaninger med på vejen, og lige lidt hjalp det. Jeg var stadig en omvandrende, vodkabelagt fortrydelsespille. Så jeg tror egentlig, at det bedste, man som forælder kan håbe på, er, at ens børn får sig nogle gode venner, som ikke ser fornuften i at gøre alt for mange dumme ting. Som man siger: monkey see, monkey do.

Det ypperste ville være at have sin egen guru, for sådan en kunne jeg ærligt talt godt have brugt. Hvis jeg havde haft en, havde jeg håbet, at hun ville sige disse ting til mig:

Du må hellere end gerne iklæde dig Everlast-bukser, Dolce and Gabbana, Canada Goose og extensions på én og samme gang. Så skal du også bare forberede dig på, at du en dag har brug for professionel hjælp til at rette dine tæer ud, når du ser på gamle billeder af dig selv.

Når din mormor ligger på sit dødsleje, skal du sige ja til enetid med hende. Det kan godt være, at du bilder dig ind, at du ikke betyder nok, men det gør du.

Spis lidt flere pomfritter. Det gør ikke noget, at du tager på, du får alligevel anoreksi om et par år.

Du har ikke travlt med at få en kæreste og gøre alle de ting, der forventes, at kærester gør. Der venter et helt voksenliv med forventninger og krav.

Husk at få inviteret onkel Jørgen med til din 18-års fødselsdag. Og få sagt ordentligt farvel. Han vil dø kort tid efter.

Det brev, du har sendt til dine forældre, men alligevel har sørget for, de ikke har fået… det skal du give til dem. Ellers kommer du altid til at tænke ‘hvad nu hvis’.

Lad være med at gå efter den fyr, din bedste veninde er forelsket i. Det kan godt være, at du også har fået følelser for ham også, men hun kom først.

… og over for selvsamme veninde skal du ikke lade  alle dine frustrationer gå ud over hende. Hun fortjener bedre, og du ender med at ødelægge jeres venskab.

Din far er psykopat. Jeg ved godt, at du elsker ham, men han er uforbederlig. Så stop med at håbe på, at det nogensinde bliver bedre. Det gør det ikke. Øv dig i steder for på at sige fra over for ham, og kryds så fingre for, at din mor vil gøre dig kunsten efter.

Lad være med at tage så meget sol. Brug pengene på spray tan i stedet.

Det er fint, at du godt kan lide at være fuld, men øv dig lidt i mådehold. Det har aldrig klædt nogen at svømme rundt i sit eget tis klokken 9 fredag aften.

Husk kondom. Hver gang! – og lad også lige være med at tage de mest farve- og smagsrige med i skole. Det demonstrerer ikke modenhed eller seksuelt frisind, det er bare opmærksomhedskrævende.

Vælg dine veninder med omhu. Giver de dig flere bekymringer end glæder, skal du ikke holde ud. De gode skal nok blive ved din side.

Vælg en anden kjole. Du kommer til at flashe over for din idrætslærer, og det bliver akavet.

Du SKAL ikke græde, men du må gerne. Det samme gælder for alle andre mennesker, selvom din far har lært dig det modsatte.

Genovervej din politiske observans. Måske har du brug for andre lykkesmede end dig selv.

Sig dit job op på Baresso, også selvom det betyder, at du ikke har job eller penge. Din chef gør dig syg, og du kommer til at bruge resten af dit liv på at blive rask.

Det der med at blande piller med alkohol, ikk’? Stop. Prompte. Det er en ordre.

Vent et par år med at se The Grudge. Ellers kommer du til at undgå mørke de næste mange år.

Smil lidt mere. Lyt lidt mere. Giv lidt flere krammere. Også til dig selv.

Jeg tror, at min guru ville se nogenlunde sådan ud.