Det blev ugen, hvor jeg...

TEST: Hvilken hunderace er du?

fullsizerender-jpg

Jeg kunne simpelthen ikke lade være.

Den Store HundeQuiz – HVILKEN HUNDERACE ER DU?

1. Hvis du skulle forestille dig, at du var sådan en type, der dyrkede sport, hvilken gren ville du så owne?

  1. Noget hjernegymnastisk. Sudoku, skak og ordkløveri.
  2. Vandpolo.
  3. Jeg må ikke dyrke sport. Min krop er for porøs.
  4. Joachim Boldsen er mit største idol, så det må nok være håndbold.
  5. I al beskenhed så vil jeg owne alt, jeg sætter mig for.

2. Din venindes hund er lige blevet aflivet, og hun er tydeligt påvirket af tabet. Hvordan prøver du at lette stemningen?

  1. Den bedste kur mod sorg er samtale, så jeg foreslår en gåtur, hvor vi kan snakke om alle de fantastiske stunder, vi nåede at have med Buster.
  2. Intet lindrer hjertesorg som lidt godt til ganen, og ost har som bekendt aldrig slået nogen ihjel.
  3. Jeg er selv ret meget nede og ramme bunden, så jeg foreslår en aften foran fjerneren.
  4. Tabt kærlighed skal blot erstattes af ny kærlighed, så jeg har allerede ringet til det lokale internat. DOG SHOPPING!
  5. Jeg vil nok prøve at trøste hende lidt, men inde i mit hjerte er jeg glad, for det betyder, at hun får mere tid til at være sammen med mig.

3. Hvis din ærkefjende skulle beskrive dig med ét ord, hvad ville det så være?

  1. Bedrevidende.
  2. Grådig.
  3. Hysterisk.
  4. Doven.
  5. Besidderisk.

4. På en skala fra Amøbedrengene til Stephen Hawking, hvor intelligent er du så?

  1. ”I have no idea. People who boast about their I.Q. are losers.”
  2. Der er jeg nok ret average.
  3. Hvis folk beder mig om noget, forstår jeg cirka, hvad de mener, 30 procent af gangene. De resterende 70 procent lader jeg bare som om.
  4. Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg er den hurtigste knallert i Esbjerg, men jeg har til gengæld et hjerte af guld.
  5. Min intelligens fejler ikke noget. Jeg er bare forfærdelig med mennesker.

5. Du sidder til middag med nogle mennesker, du ikke kender specielt godt, det hele føles mildest talt lidt akavet, og snakken er gået i tomgang. Du forsøger at give stemningen et løft, men hvordan?

  1. Jeg spørger værten, om hun ikke har et brætspil. Så kan vi snakke, mens vi spiller.
  2. Sorry, men den slags sker ikke for mig. Jeg oplever aldrig en akavet stemning.
  3. Jeg begynder at snakke meget højt og hurtigt. Dårlig snak er bedre end ingen snak.
  4. Hehe, jeg har lidt magiske tricks i ærmet, og dem fremviser jeg gerne, når muligheden byder sig.
  5. Jeg tager hjem.

6. Yndlingsårstiden?

  1. De er alle gode på hver deres måde, men foråret er ekstra charmerende.
  2. Jeg kan godt lide efterår. Regn er faktisk ret hyggeligt. Og friskbagte boller. Og kakao.
  3. Sommer. Jeg er nok lidt af en frossenpind.
  4. Sommer OG vinter. Jeg spiser sne og slikker sol. 🙂
  5. Det tror jeg ikke helt, at jeg har en holdning til.

7. Du er IKEA med din bedre halvdel. Men hvad laver du?

  1. Jeg driver min kæreste til vanvid ved konstant at hive i hans jakkeærme, fordi jeg vil UD.
  2. Jeg står i cafeteriet og kører 5-kroner-hotdogs ind i skuffen én efter én. 5 KRONER!
  3. Ingen ord kan beskrive mit love/hate-forhold til IKEA. Der er jo virkelig mange fine ting, men på den anden side laver jeg heller ikke andet end at blive sur på alle de mennesker, der fylder på gangene. Flyt. Jer. Nu. Bare. Eller. Jeg. Skriger.
  4. Jeg går rundt i udstillingshjemmene og føler mig godt tilpas, lægger mig i sengen, læser i bøgerne – jeg er ikke til at slæbe væk.
  5. Jeg sidder i bilen i parkeringskælderen og venter på, at min kæreste er færdig.

8. Du er ude og spise på BIKS – Danmarks Største Buffet. Hvordan griber du det an?

  1. Jeg fylder min tallerken med salaterne og finder mig et stykke grillet laks.
  2. Min tilgang til sådanne situationer må klart være ‘én af hver slags’ – ligesom så meget andet!
  3. Jeg er ret småtspisende, så jeg spiser mig mæt i en enkelt ret, og jeg bliver lige sur over det hver gang.
  4. Jeg rykker direkte mod grillen, og jeg kommer nok til at spise et måltid, som består 97 procent af kød.
  5. Jeg holder mig til det, jeg kender.

9. Hvordan ser du ud?

  1. Godt, tror jeg. Især efter en tur hos frisøren. Det gør virkelig noget for min selvtillid.
  2. Jeg ved, at jeg er tiltrækkende. Personligt ville jeg nok foretrække, hvis jeg vejede lidt mindre, men jeg har fundet ud af, at de ekstra ekstra kilo er udtryk for livskvalitet, og det kan jeg sagtens leve med.
  3. Mine træk er ret fine, min krop er ret fin, men det er min stemme, jeg sætter mest pris på.
  4. Jeg er ret grim.
  5. Jeg er gudesmuk, og det er jeg overbevist om, at alle andre også synes.

10. Hvad er din rolle i vennegruppen?

  1. Der er jeg nok ‘Den Kloge og Eftertænksomme’. Altså… ikke så meget, at det er irriterende, for jeg prøver at holde igen, men jeg er nok lidt mere reflekteret, end de er.
  2. Min livsfilosofi er, at man kun har det FUN, MAN SELV BLANDER, og jeg blander min saft med spas og kærlighed, så mere eller mindre er jeg nok den ven, som er alles ven, og som alle bare elsker. <3
  3. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg er nok den, der råber lidt højt og nemt bliver skinger. Hvad kalder man den rolle? Vennen, som altid kan høres?
  4. Jeg er ikke den klassiske leder, for jeg hader at tage beslutninger, men alligevel ender vi tit med at gøre, hvad jeg gør. Det kaldes nok likeability.
  5. Vennegruppe? Sådan en er jeg ikke en del af. Jeg ser kun folk på énmandshånd, og det er mere end rigeligt for mig.

11. Du skal i biografen med en veninde, men hun ringer i sidste øjeblik og aflyser. Hvad gør du?

  1. Tilgiver.
  2. Ringer til en anden. Der skal meget mere til at bringe mig ud af kurs.
  3. Bliver sur og skælder hende ud. Fandme dårlig stil, mand!
  4. Tager hjem og sover.
  5. Jeg er ligeglad, havde alligevel tænkt mig også at brænde hende af. Det må blive næste gang.

 

!!!!!!RESULTAT!!!!!!!!

 

FLESTE 1’ere: DU ER EN PUDDEL!
Ved første øjekast kan du godt virke lidt reserveret og ophøjet, men den antagelse er faktisk helt forkert. Du er både sød, hengiven og loyal. På grund af din fornuft og intelligens kan du godt virke lidt bedrevidende, men det skal du ikke være ked af. Hvis folk virkelig vil dig det bedste, bliver de hos dig.

Foto her

Foto her

FLEST 2’ere: DU ER EN LABRADOR!
Da gud skabte kærlighed, var det med dig som muse. Du er indbegrebet af glæde og hjertevarme, du elsker at være sammen med dine venner og familie, og du er altid i et godt humør. Selv hvis du skruede 30 procent ned for charmen, ville du stadig være en bombe af overskud. Derfor: Du kan sagtens slappe lidt af. Ingen vil bebrejde dig for det.

 

Foto: Max Pixel

FLEST 3’ere: DU ER EN CHIHUAHUA!
Dybest set er du nok rigtig sød og dejlig, men du har også et temperament, der nemt stikker af, og det har du brændt dig på ved flere lejligheder. Heldigvis har du nemt ved at tiltrække nye mennesker, fordi du sagtens kan være charmerende, når du har besluttet dig for at være det.

chihuahua-1393442_960_720

FLEST 4’ere: DU ER EN ENGELSK BULLDOG!
Du er godmodig, rolig og nem at holde af. Dit hjerte brænder for dine nærmeste, men du har også et stort behov for alenetid, så du kan sove og genoplade. Du er meget trofast, og du har en imponerende evne til at få folk til at le, og du skal ikke engang prøve. Naturtalent, kaldes det nok.

english-bulldog

FLEST 5’ere: DU ER EN KAT!
Beklager, men du er simpelthen ikke nogen hund. 🙁

kat

Næste indlæg

Det blev ugen, hvor jeg...