Ting, der nok ikke ændrer sig som det første

De bedste citater fra 2016

Aarhus

Aarhus

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har skrevet om min far eller andre bekymringer, jeg helst var foruden. Begyndende ligtorne, voksende fedtdepoter og blabbede storesøskende. Med undtagelse af det der Jeg hader mig selv-skriv fra foråret, skriver jeg altid ting på en ret afklaret måde, og jeg er sjældent ked af det, når jeg gør det.

Tidligere på ugen skete der det, at jeg besluttede mig for at læse tilbage på mine faderskriblerier, og meget overraskende skete der det, at jeg blev ked af det og begyndte at græde. Den havde jeg ikke lige regnet med. Derfor lukkede jeg også hurtigt fanen ned og dvælede ikke mere ved det. På cirka samme tid opstod der det, jeg vagt kan betegne som følelsesmæssige udfordringer, og jeg blev nødt til at trække i håndbremsen. Som et helhjertet forsøg på at forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør – fordi jeg er bedre til at skrive end at tale – begyndte han at læse tilbage på min blog, og det kom der faktisk noget ret sjovt ud af (måske er det kun sjovt for mig selv, jeg ved det ikke helt.)

Så her er en tur tilbage i 2016-versionen af Hvid Kaffe – dengang hun nærmest var ubekymret, og der var en hel masse ting, hun slet ikke forstod endnu.

TOTALT UPROVOKERET TOP 10

1. “Min lejlighed lugter af prut og brændt rødkål. Og så sner det.”
– 9. november 2016 / Panikdag

2. “om der står beskrevet i Matas-ansattes arbejdsbeskrivelse, at de skal tale i et supersonisk toneleje.”
– 12. september 2016 / Jeg forstår ikke… #9

3. “Da jeg viste min lillesøster close to naked-udgaven, sagde hun, at mit hoved lignede en kartoffel – og jeg er egentlig tilbøjelig til at give hende ret.”
– 30. august 2016 / Hvad ville Harry gøre?

4. “Men intentionen med dette indlæg er ikke at vise, hvor håbløs en romantiker jeg er. Nej, faktisk vil jeg bare gøre jer opmærksomme på, at der i aften er meteorsværm”
– 11. august 2016 / En servicemeddelelse fra Jesper Fårekylling

5. “Kan man egentlig godt holde sig på måtten, hvis man er glatbarberet?”
– 6. august 2016 / Kropsbehårede tanker

6. “I stedet brækkede jeg mig i Midttrafiks bybus og faldt i søvn med hovedet nede i toilettet, mens min veninde havde banket hovedet ind i badeværelsesfliserne og var besvimet ved siden af mig.”
– 25. juli 2016 / Kan man miste evnen til at blive forelsket?

7. “For bare et år siden begrænsede mine baller sig til et par livløse hudflapper”
– 29. juni 2016 / Om at have en (stram) røv og have det røv)stramt med det.

8. “købte en pakke Dulcolax og (…) jeg gemmer pillerne i tilfælde af, at jeg en dag skal hævne mig på dumme mennesker.”
– 26. juli 2016 / Ting, jeg er flov over at eje, men ikke nænner at smide ud.

9. “hvorfor hovedet ikke er indrettet sådan, at det var pænest set nedefra og ikke oppefra. Hvis det nu var omvendt, ville man slippe for pludselige FaceTime-traumer, og det ville blive så meget nemmere at selfiesnappe både gående og liggende.”
– 28. september 2016 / Jeg forstår ikke… #10

10. “vurdere deres helbred ud fra deres morgenstivert.“
– 17. september 2016 / Hvad mænd dog kan…

Næste indlæg

Ting, der nok ikke ændrer sig som det første