Hvorfor leve i nuet, når jeg kan bekymre mig om julen?

Bloganbefalinger: MILKs

hvidkaffeboern

Hvis min blog ikke hed noget med kaffe, så skulle den helt klart have navnet BedreSentEndAldrig.com.
Og med de ord er det tid til anden runde af gode blogs, I kan føje til jeres faste kartotek. Jeg har bemærket, at de blogs, jeg vender tilbage til, stort set altid har samme ting til fælles: Jeg ville smadder gerne drikke en kop kaf’ med mennesket bag ordene.

MILK – MOMS I’D LIKE TO KNOW

#1: Blogsbjerg: Når jeg læser Lindas blog, glemmer jeg lidt, at jeg skal forestille at være journalist (in spe), og jeg labber alting ukritisk til mig. Enten det, eller også er jeg bare foruroligende enig i alt, den kvinde skriver. Blogsbjerg er både sjov, alvorlig og intelligent på samme tid, og så kan jeg utroligt godt lide den for, at der aldrig bliver skrevet ligegyldige og uvedkommende indlæg, som bærer præg af, at ‘jeg skriver noget, fordi det bør jeg jo’. Linda er bare lidt bedre end andre gode koste.

#2: Skøre Liv: Maude, eller det vil sige, det hedder hun ikke, men jeg kender faktisk hendes RIGTIGE navn, gnæk gnæk. Skøre Liv skriver mestendels om sine poder (= børn, that is) og selv om man måske – lidt ligesom undertegnede – ikke helt er hoppet på den galej endnu, er bloggen stadig gennemført læseværdig. Der er rart at være, og Maude virker som et gennemført godt menneske, og så har hun været katalysator for en del latter fra min side, se fx. disse tegninger. Haha, børn er så grineren.

#3: Ida bida: Ida fangede allerede min opmærksomhed, da hun for mange år tilbage var i medierne i forbindelse med Foreningen Danske Modeller, som seriøst var noget af det mest forfriskende, jeg længe havde hørt om. Først laaaang tid efter stødte jeg på Ida-pigens blog, og det tog mig en del indlæg, før jeg havde lagt brikkerne sammen og kunne konstatere, at ‘Guuud, det er da hende den mega seje modello-forkvinde!’. Det var nok forhistorie. Ida er totalt sej og sjov, og så gør hun mig ofte lidt bloggermisundelig, fordi hun kan vinkle hverdagshistorier på meget vellykket vis.

#4: I carried a watermelon: Surprise, surprise… Tidligere på året dedikerede jeg jo faktisk et helt indlæg til Vandmelonen, fordi jeg var så hype over, at kvinden bag Dines the Infotainer var vendt tilbage til Blogland. Når jeg skriver det på den måde, er det, fordi det bestemt og ganske afgjort ikke er Dines, som er skribent denne gang, men i stedet den rigtige kvinde bag. Karoline. Anbefalingen falder ikke, fordi Karolines navn er kodylt, men fordi hun virkelig kan noget med ord og fortællinger, som jeg kun kan drømme om. Hun skriver meget om sorg, og det virker så ærligt, at man nærmest mærker den selv. Desværre er hun ikke så aktiv disse dage, men vi må bare krydse arme og andre lemmer for, at det blot er for en stund.

 

Næste indlæg

Hvorfor leve i nuet, når jeg kan bekymre mig om julen?