Den nat der gik ild i min cykelkurv.

Såå… hader Karoline stadig sig selv?

Det var lidt af et chok, da det gik op for mig, at det allerede er et halvt år siden, jeg ENDELIG fik taget mig sammen til at skrive det der ganske selvhadende stykke tekst om mit liv som den postmoderne Michelin-mand. Set i bakspejlet kan jeg godt blive lidt sur over, at jeg ikke sagde noget som helst i så lang tid, for det kunne godt nok have sparet mig for mange elendige forårsdage, som dybest set bare blev brugt på at væmmes ved mig selv. Der fik lige nogle uger, hvor jeg slet ikke kunne overskue, hvad jeg skulle gøre med al den respons, jeg havde fået. Og så – efter en meget lang tænkepause – gik jeg i gang.

Så.. hvad har jeg gjort siden sidst?
Jeg har..

droppet Instagram, sort of. Jeg er der jo stadig, men kun i begrænset omfang, og det er stort set kun for at kigge på relaterbare billeder, der rammer direkte ned i mit liv, som fx det her:

hvidkaffe

 

smidt gammelt tøj ud og købt nyt, så jeg ikke dagligt bliver mindet om, hvordan ‘noget plejede at sidde’.

…. øvet mig i at lade mine lår røre hinanden og prøvet på ikke at tudbrøle imens. Lidt forhistorie (ellers giver det her nok ikke mening for andre end mig selv): Da jeg var syg og prøvede at blive rask, blev mellemrummet mellem mine lår mit håndgribelige fikspunkt for min vægtøgning. Jo mindre det blev, jo gladere var jeg faktisk, men det var hele tiden med det aber dabei, at hvis de to køller nogensinde fik lov til at røre ved hinanden igen, ville det betyde, at jeg havde fejlet, og at jeg enten kunne dø eller sulte mig igen (hvilket man altså også dør af. I længden.) Yes, anoreksi er altså lidt en melodramatisk medpassager. Men her er jeg altså stadig i dag – med lår, der rører ved hinanden og alt muligt.

meldt mig ud af Fitnessworld. Men hov! Træning er jo fedt, og man bliver glad af det? Tjooo, til en vis grad, men ikke når dit stamcenter agerer andet hjem for en håndfuld ortorektiske piger, og bestemt heller ikke, hvis det aldrig føles sjovt. Til gengæld er jeg begyndt til crossfit, som er noget af det mest motiverende og sjove, jeg længe har medvirket i. Det er selvfølgelig det væsentligste. Men noget andet er, at jeg i langt højere grad bliver eksponeret for kvindekroppe, som jeg kan se mig selv i, og så gør det bare ikke så ondt at sammenligne. Tværtimod tager jeg sommetider mig selv i at tænke ‘hallelujah for vores stærke kroppe, som kan alt det her!’

lavet spejløvelser, som egentlig bare går ud på, at du kigger dig selv i spejlet i forskellige positioner, rører ved dig selv og gør det på en nøgtern, men venlig måde. Eksempel: sæt dig i skrædderstilling, læn dig forover og hiv fat i din mavedelle. I stedet for at tænke ‘Ad, hvor jeg hader dig, og hvor ville livet være meget lettere, hvis du ikke var der’ så sig ‘Hej, der er du så, og du er egentlig god nok.’

omfavnet min menstruation. Hey, du er sund! Du virker!

Arbejdet på at ændre ‘tynd’ som det primære succeskriterie for at være glad. Det er jo helt skudt, at jeg udelukkende har vurderet mit værd og humør ud fra, om jeg brugte størrelse 32 eller ej. Når de tanker dukker op, prøver jeg at sige til mig selv: Men Karo… du er glad. Du kan alt. Er det ikke det vigtigste?

haft tre telefonsamtaler med en psykolog, som fortalte mig, at jeg skulle sige tre gode ting om mig selv hver dag. Hun sagde også, at jeg skulle tænke, at ikke alle mænd er svin, for det er de jo ligesom ikke. THAT IS BRAND NEW INFORMATION. Vi kom aldrig til fjerde session.

prøvet at omfavne det, hvis en mand smiler til mig på gaden. Hvor jeg før var hundrede procent overbevist om, at smilet bundede i morskab eller væmmelse over mig, kæmper jeg nu for at tro på, at en mand smiler, fordi jeg rent faktisk er smilet værd.

Har det overhovedet hjulpet?

Ja. De fleste dage er jeg mest glad, men når jeg ikke er det, føles alt det dårlige fuldstændig altoverskyggende, og jeg får lyst til at gå rundt med hovedet i jorden, fordi jeg ikke kan bære, at nogen skal kigge på mig. Det skal nok gå over. Jeg giver det et par år.

 

26 kommentarer

  • Laura

    Har ingen ord, der er dækkende nok til at beskrive, hvor sej du er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Du er seriøst så inspirerende og det hjælper mig virkelig meget at kunne følge med i din proces.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Årh, hvor var det sødt sagt, og jeg er rigtig glad for, at jeg kan hjælpe en smule på det.
      Alt godt til dig – håber det bedste for dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg sidder og tuder (er muligvis lidt pms, men stadig). Dit indlæg rammer bare plet.
    Jeg bakser med præcis de samme ting, og jeg synes vejen virker uendelig lang.
    Du er sej, og det giver mig lidt mod og gør mig glad at du er nået så langt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Åh, kender det.. PMS skruer bare lige 20 procent op for alle følelser – men derfor er det jo stadig reelt nok. Er ked af, at du også render rundt og har det stramt med dig selv. Jeg håber virkelig, at du ved, at det sagtens kan blive rigtig godt, selvom det sommetider er 4 skridt tilbage, før det går frem igen (og det gør det, når du gerne vil det!) Du får lige en masse god karma og kærlighed herfra. Du er selv sej! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Du er så fucking sej !

    Jeg er din fan for evigt.

    Måske jeg selv skulle prøve ovenstående. Baaaah vent, jeg er tyk haha. Fødte for 8 mdr siden og de freaking kg der somehow blev ved mig selvom baby kom ud (hvorfor hedder det babyvægt når det ikke er noget baby vejer!? Snydt blev jeg)… anywho. Du har fat i noget. Gu er jeg da fucking skøn. DU er skøn. Vi er alle skønne <3

    Okay ligger telefonen fra mig nu ZzzZzz. Begynder at lyde fuld (i wish lol)

    Sov godt din lækre laban !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hahahaha, du lyder (lød?) lidt fuld, men seriøst… fred være med det, jeg grinte mig hele vejen igennem, for mest af alt lyder du bare ret skøn. 😀
      Og brug så lige 5 minutter i dag på at kigge skiftevis på dig og baby, dig og baby, dig og baby, og så smil til din bløde mave, fordi den seriøst har været hjem for et lille nyt menneske. Det er sgu da alt for herligt og fantastisk. Tillykke med det – du ser godt ud! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    En lille sidebemærkning: hvor er det skønt at se, hvordan du svarer alle folk med overskud og empati. Det er der ikke mange bloggere, der kan prale af☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er jo den bedste del af det! Men jeg er glad for, at du bemærker det, så tyder noget jo på, at jeg har fat i den lange ende og gør det godt nok. 😘
      Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår dem, som ikke snakker med deres læsere. Jøsses, hvor går de glip af meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor blev jeg glad over at læse dette indlæg. Dejligt, Karoline. Virkelig dejligt.

    Og så lige et lille pip fra en, der selv går til CrossFit og til tider (særligt lige pt.) døjer med at føle sig både tyk og klam, selvom ingen af delene er tilfældet: JA sgu. Stærk er godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg bliver SÅ glad for dine søde ord, men også ret ærgerlig over, at du bakser med dig selv. Især når du egentlig godt ved, at du hverken er tyk eller klam. Så er du jo bare mega urimelig mod dig selv. Kan du ikke prøve at fortælle din hjerne det?
      Og enig! Stærk er godt.. og praktisk! Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor i landet du bor, men sig til, hvis du i ny og næ har brug for en træningsmakker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du får et hjerte <3 for at bruge et Friends-citat og et hjerte <3 fordi du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hehe, ja! Så er det svært at holde igen med hjerterne (som jeg bare er såååå glad for!) Tusind tak, Sofie. Det ved jeg for a fact, at du også er. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg er virkelig glad for, du er her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Du er så luksus, at selv det halve er nok. Virkelig. Jeg kender dig slet ikke, men du er den blog (sammen med Miriam), som jeg altid får det godt af at læse. Fordi du er ægte. Sjov. Pokkers god med ord og ualmindeligt pæn. Jo, det sidste ved jeg, vi gik engang forbi hinanden på gammel kongevej. Og du har SÅ mange gode grunde til at holde hovedet højt, se dig i samtlige spejle og smile tilbage til alle de mænd, som smiler til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      😳😳😳
      Anne Sofie, jeg er FULDSTÆNDIG overvældet over din besked, og nu har jeg læst den og læst den og læst den igen og igen, og jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan for at suge det hele i mig.
      Føler det desuden også nødvendigt at sige, at jeg digger dit ordvalg, du kan selv være mega luksus (det ER du!) Jeg prøver det der med hovedet – især i dag! 100.000.000 gange tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det er en spændende rejse du er på. Jeg har selv været det bare med andre “symptomer” end anoreksi. I starten oplevede jeg alting meget meget intenst og det gav nogle vilde følelser af Lykke men også af sorg. Siden er bølgerne faldet mere til ro, men det var sgu en vild tid at genopdage og genopbygge sig selv.
    Du er sej og jeg er sikker på, at du skridt for skridt nærmer dig Karoline og kommer længere og længere væk fra sygdommen og selvhadet. Rejsen er super hård, spændende og lærerig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det kan jeg sagtens følge dig i. Jeg tror, at det har meget at gøre med, at alle de tanker om ens egen fysik i virkeligheden er udtryk for alle mulige andre ting, man går og bakser med indeni – blandt andet hvem man er, hvad man skal blive til, hvordan livet fungerer, og hvor man gerne vil hen. Dybe eksistentielle spørgsmål som er pisse svære at kapere.. så er det immervæk mere håndgribeligt at gå til angreb på kroppen. Det ved man da, hvad er.
      Jeg håber, at du har det godt, hvor du er nu. <3 Af hjertet tak for din besked – jeg er blevet meget klogere i løbet af de sidste par år, nu skal jeg bare lige have 'meget gladere' med også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Det lyder som rigtig gode og fornuftige fremskridt. ❤️ Jeg var selv anorektisk i mine tidlige teenageår og hold nu op hvor har det været svært at acceptere, at min krop som voksen kvindekrop, bare ikke er tynd, men derimod mere kurvet fra naturens side. Øvelsen med at sige pæne ting til sig selv hver dag lyder så åndssvag til at starte med, men jeg synes også at det har hjulpet mig til en større kropsaccept, og det er sgu vigtigt. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg har tænkt det helt samme, som du har. Det kan stadig virke dumt og banalt at rose sig selv, men så længe det har en positiv effekt, er det værd at bide i sig.
      Det er så ærgerligt, at vi er så dygtige til at slå os selv oven i hovedet. Jeg kan kun tale på mine egne vegne, men jeg synes simpelthen, at kurvede kroppe er så smukke – bare ikke lige når det er min egen. Totalt tåbeligt, men jeg ved, at det kommer på et tidspunkt, som det lader til, at det er for dig (hvilket bare er så dejligt at høre!) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Stærkt! Du er på rette spor. Din krop er for vild – tænk på alt det, den kan og gør helt af sig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ja, det er nemlig det. Nøj, hvor er jeg god til at negligere alt det, der bare fungerer. Og tak for kommentaren, det er så rart at læse. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ej hvor er du go’! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hæ, det ved jeg nu ikke, men jeg prøver virkelig! 😀
      Tak, for filan, Pernille. :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den nat der gik ild i min cykelkurv.