Kvinder, der hader kvinder, men elsker mænd. 

Sætninger, som skal dø

Jeg kan nok sommetider virke lidt sløv i optrækket, fordi jeg har tendens til voldsom latenstid, når jeg skal svare folk på noget, der er vigtigt. Enten er jeg rent faktisk bare lidt sløv, eller også er det, fordi jeg tror lidt for meget på, at de ord, vi vælger, skaber den verden, vi har – lige så meget som det omvendte gør sig gældende. Af samme årsag drømte jeg i flere år om at blive Lars Løkkes spindoktor (eller også var det, fordi jeg var håbløst forelsket og havde hede drømme om ham om natten. Nok en kombi.)

For eksempel er det ret nemt at skabe en borgerlig opstand mod SU’en ved at omtale den som cafépenge. Det er også nemt at marginalisere mennesker, når man siger, at de ER psykisk syge kontra at omtale dem som mennesker MED en psykisk sygdom. Man ER jo heller ikke tarmslyng. Vel.

Jeg hader fortsat mennesker, som – 10 minutter inde i en middag – på alles vegne konkluderer: Puuhaaaa, vi spiser da godt nok for stærkt, hva’? Jeg er allerede helt mæt, hold da op! Nu kan vi da vist ikke spise mere!’ underforstået, at vi selvfølgelig alle har det på samme måde, og at vi er nogle grådige svin, hvis vi faktisk tillader os en anden (og tredje!) portion.

Nu tilføjer jeg lige et par nye gloser til listen.

*Efter fysisk aktivitet*: “Arh, nu kan vi lægge os hjem på sofaen med god samvittighed!”

OG

*Også efter fysisk aktivitet*: “Arh, nu har jeg vist gjort mig fortjent til den burger i aften!”

Ok så… det er reelle følelser at have, men det ændrer ikke på, at ræsonnementet bag er helt vildt misforstået (og dumt!), hvorfor jeg foreslår, at vi sender begge sætninger i skammekrogen fra nu af og til evig tid. Som tidligere anorektiker kan jeg ikke se mig fri for, at jeg i høj grad har livet efter devisen ‘Du skal yde, før du kan nyde’, men i den her sammenhæng er tankegangen bare destruktiv.

(Jeg beklager altså, hvis jeg virker mavesur og bedrevidende, men det er vigtigt!) Der er et par ting, jeg ville ønske, at alle forstod:

  1. Allerede gennem det faktum, at vi lever og trækker vejret, har vi fortjent at spise – uanset om det er shawarma eller kålsuppe.
  2. Noglegange er det bedste, du overhovedet kan gøre for dig selv, at ligge en hel dag i sengen og binge Leonardo DiCaprio-film, og det ville faktisk være krænkende for din krop at bede den om at gøre noget som helst andet.

Andre dage er en gåtur det absolut bedste, men uanset hvad har du fortjent pomfritter med ekstra dyppelse. Mit liv blev 1000 gange bedre, da netop det gik op for mig.

billede fra den dag, jeg opsøgte Lars Løkke på hans bopæl

billede fra den dag, jeg opsøgte Lars Løkke på hans bopæl

   

14 kommentarer

  • Er også træt af at blive tvunget i bokse og kasser
    og ja pomfritter har brug for meget dyppelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er også håbløst at putte mennesker i kasser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sia

    Hej. Din blog og du er inspirerende 🙂 Hvordan kom du over din spiseforstyrrelse? Hvordan fik du hjælp? Og er du helt over den? Håber ikke det er for personlige spørgsmål (og i så fald, skal du blot se bort fra denne besked) 🙂 god aften, må den være fyldt med ekstra dybbelse med estragonsmag, til dine pomfritter :):):)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Wauw, tak! Det er godt nok en vild anerkendelse at få, og det sætter jeg stor pris på. 😘
      Jeg synes slet ikke, at det er for personlige spørgsmål, til gengæld er det nogle mega gode nogle! Måske jeg skulle skrive lidt mere om det (efter en tænkepause…..) for jeg kan ikke give noget helt konkret svar på stående fod.
      Jeg har erklæret mig selv rask, for jeg opfylder stort set ingen af de kliniske krav til anoreksi længere (Yes!!!) men jeg ved, at det er en sygdom, jeg skal være opmærksom på resten af mit liv. Hvis jeg føler mig lidt stresset, hvilket jeg ofte gør, falder jeg pr. automatik tilbage på spiseforstyrrede vaner, men heldigvis er jeg klar over, at det er min forsvarsmekanisme, så jeg kan godt ‘gøre noget andet’.
      Udover mit netværk fik jeg hjælp af Dagshospitalet på Risskov, hvor jeg var patient i cirka et år (plus et halvt år, hvor jeg var ambulant patient, men det hjalp ikke en skid.) og hvordan? Bum.. det er den svære del. Jeg fik det først bedre, da jeg erkendte præmissen om, at jeg ikke kunne være undervægtig og rask på samme tid. Og så havde jeg den fordel, at jeg – modsat mange andre spiseforstyrrede – havde levet 20 år som vild og glad, så jeg havde en motivation i, hvordan livet også kunne være. Jeg vågnede hver morgen og var træt af, at jeg vågnede, og den erkendelse var nok med til, at jeg til sidst kunne begynde at give fuck-fingeren til sygdommen. 🙂 kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • That guy

    Men at YOBurger alligevel kaster fire forskellige dyppelser i nakken på en, er måske overkill.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Jeg er uenig. 4 bægre dyppelse til 50 gram fritter er helt perfekt afstemt. Min eneste anke er, at to af de forskellige mayoer nærmest smagte ens. Må jeg foreslå en variant med estragon?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • That guy

      Eller måske bare ketter eller noget barbecue-ish i den ene? Der er vel heller ingen, som gider den almene mayo, når du får tre andre varianter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det var da faktisk en god ide med lidt ketchup eller remoulade.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej med dig.
    Den type, der konkluderer på alles vegne kender jeg godt. Min veninde kan finde på at ringe for at brokke sig over sit eget rod, for til sidst at afslutte samtalen med noget a la : “ hvorfor får vi to aldrig styr på det rod?!” Øhh tak for l*** og hvad skal mit rod nu blandes ind i dit for…?
    Det lyder i øvrigt, som om du har forstået hvad man bestemt ikke må gå ned på, nemlig dyppelse.
    Tillykke med det, det er dig en vel ondt erkendelse. Det kunne mange smukke unge mennesker lære af.
    Kh Sabrina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Hej med dig, Sabina!
      Urgh, ja! Den er også træls… mest fordi man ikke gider at være den type, der siger “øh, tal for dig selv, jeg har faktisk ikke et problem med rod”, og så ender man (jeg) bare i en nervøs latter i stedet.
      Og tusind tak. Altid mayo. <3 kh Karo

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skal nok lige reflektere lidt mere over dine ord, men det lyder virkelig rigtigt!

    Men hvad skete der hos Hr. Rasmussen? 🙈😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      ja! Tyg lidt på den. 🙂
      Haha, ikke en skid! Ud over den PET-vogn, der står ved opgangen, er der åbenbart også kamera ved dørtelefonen, så da jeg begyndte at tage billeder, slog den til, som om der var et menneske i den anden ende… og jeg løb skrigende bort i frygt for at blive anklaget for noget kriminelt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie S

      Seriøst, den historie er et indlæg værd i sig selv! Hvor er du god altså og sjov og fortjener så voldsomt meget dyppelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, åh gud.. det er derfor, jeg er elendig til det her. Jeg er slet ikke god nok til at lave anekdoter til blogindlæg 😀 du har helt ret!
      Og hvor er du bare sød! Tusind tak, jeg dypper løs.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinder, der hader kvinder, men elsker mænd.