Vero Moda-Pigen

I aftes cyklede jeg endnu engang over Langebro mod Amager efter at have været på vinterferie i Aarhus. Skæbnen ville desværre, at jeg har været syg alle dagene, men på positivsiden har Kanal4 vist en række af de gamle De Unge Mødre-afsnit, så jeg har egentlig været fint underholdt. Aarhus byder på mange ting; bakker, vand og fløjlsbukser, og så også en stor – og ganske yndig – gruppe, jeg i mange år har valgt at kalde Vero Moda-Pigen.

Da jeg var teenager, gik hun primært på Marselisborg eller Statsgymnasiet. Hun havde den der Dekadent-lædertaske, som alle skulle have. I dag læser hun nok et eller andet med psykologi eller kommunikation (eller en spidsfindig kombi af de to.) Vero Moda-Pigen går til Step og Stram Op i Fitnessworld, og hun kommer der kun med sine veninder. Hun ser altid nydelig ud; sorte jeans, sorte støvler, en pæn trenchcoat (fra COS, Moss, Envii… eller Vero Moda) og hendes hår sidder i en pæn hestehale, hvor babyhåret ikke stikker ud. For det meste er håret lyst, men på en naturlig, ikke-afbleget måde. Hun har en kæreste, og hvis du gerne vil se dem sammen, skal du bare sørge for at være i Netto lørdag eftermiddag, for der trækker de rundt på indkøbskurven (eller: Han gør. Hun har indkøbssedlen.) og handler til en bulgursalat med feta og avocado, som de skal spise til aften. Når de rammer køen til betaling, kigger Vero Moda-Pigen op på sin fyr og spørger, om de ikke skal have noget hygge til i aften, og så siger han jo og går på jagt efter den plade Marabou, hun bedst kan lide.

Jeg beundrer hemmeligt Vero Moda-Pigen, for hun kan alt muligt, som jeg ikke kan (og nok heller aldrig lærer.) Min lørdagssport er at grine af, hvor dårlig service jeg får i Matas, fordi jeg ligner en socialt udsat type med udgroninger, dårlig hud og joggingbukser. Samme lørdagssport er knapt så sjov, når jeg står bag Vero Moda-Pigen og hendes kæreste i Netto-køen, og hun er så avocadoglad og velplejet, og jeg er der – helt alene med en pose gulerødder og en halv liter Harboe Light.

Måske er jeg helt ved siden af, men jeg bilder mig ind, at jeg aldrig har været som hende (Bevis 1, Bevis 2) – og jeg bliver det nok aldrig, selv om jeg sommetider gerne vil være det. Det er i de perioder, hvor jeg begynder at shoppe efter sorte jeans på Zalando, og jeg overvejer, om jeg skal investere i en Nunoo-taske. Om jeg skal droppe mine sorte øjenbryn og mit hvid/grå-hår, jeg så godt kan lide. For en time siden gned jeg en toningsfarve med navnet ‘CARAMEL’ i håret, og jeg overvejer lidt, om jeg skal droppe mine kondisko i dag. Så kan det være, at det snart er mig, der står og koger fuldkornskerner i køkkenet.

Nå.. men jeg tror egentlig, at det, jeg faktisk gerne ville ud med, var, om jeg skal prøve at få mit hår hen i en mere “naturlig” leverpostejsretning. Jeg er træt af at farve udgroninger, og så ved jeg ikke helt, om jeg er vokset fra det affarvede look.
Hvis I tænker noget, hvad tænker I så? (Frisøranbefalinger modtages også gerne.) Hav en dejlig søndag. Møs møs.