Vero Moda-Pigen

Uden punchline

… bare en masse bavl.

6e9d0d4a-7398-4cbd-92e0-b2fdc50cb807

… nå, men hvis I endnu ikke har set noget frygteligt i dag, så skal I se Fergies optræden her. Jeg tror måske, at hun er i risiko for at blive assasineret af en gal republikaner (iklædt en bluse med Stars and Stripes) efter det her. Jeg er stadig tilbøjelig til at tro, at det er fake – men den er vist god nok.

… på Molslinien mod Odden så jeg en ung, flot fyr stå og ryste en flaske med modermælkserstatning (troede jeg. Der lå en baby ved siden af ham.) jeg blev helt glad og varm, for det var dejligt at se, at faderen sådan kunne tage ansvar for sit barns fødeindtag. Mit verdensbillede blev imidlertid rystet tilbage til status ‘alt er, som det plejer’ kun 15 sekunder efter, da jeg så, at sutteflasken var en drikkedunk, og mælken var en proteinshake.

… sidste uge så jeg en træningstype skrive på Instagram, at hun endelig havde lært at lytte til sin krop. På grund af udmattelse havde hun droppet løbeturen og i stedet svømmet 3,3 kilometer. Hvis du også føler dig lidt fysisk kvæstet og mest har brug for at skåne dit legeme, er tippet hermed givet videre.

… i morges lavede jeg øllebrød – måske for første gang siden.. nogensinde, og det smagte seriøst fantastisk. Smuldr en pakke pumpernikkelbrød, overhæld det med vand i en gryde og lad det trække natten over. Kog med lidt salt og vanillesukker, og spis med græsk yoghurt. Umse gumse.

… til jer, der godt kan lide podcasts: Lyt til ‘24 Mord’. Hvert afsnit omhandler en retsmedicinsk sag, som bliver velfortalt af forfatteren Kristian Ditlev Jensen og den megaseje retsmediciner Jørgen Lange Thomsen. Det er både fængende, informativt og ret klamt.

… jeg føler slet ikke, at vi har brugt nok tid på at være sure og tvære over, hvordan det lader til, at Nemlig-bilerne har givet sig selv et Wildcard til at parkere på cykelstierne i myldretiden.

… og apropos københavnerproblemer så har min gamle Baresso gal pal modtaget nedenstående mail. Hun bor på Nørrebro, og det er ikke en joke.

5a3cc8ef-427c-4553-91ad-187b515e0f76

 

 

   

17 kommentarer

  • Øh band i kælderen! Hørt om mus og rotter, men bander det var en ny type skadedyr.

    Nå så nemlig biller tror også de hævet over loven? Hvor jeg boede før var det en you see bil, pakkede 1 m fra krydset, oversigt = 0.
    Og her er der jævnt hen af vejen håndværker som tror at det smart at sære indgangen til div stier…. kør dog 3 meter frem… der er plads… den næste risikere et foto og et opkald til chefen. .. der jo tlf nr på bilen.
    De tænker vel alle jeg væk om 5 minutter det kan ikke genere nogen, men det kan det.

    Mm god øllebrød er guld.

    At svømme 3,3 km er ikke at slappe af… men ok hvis hun plejer at løbe 10 er det måske… stadig 😲

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, det er en smuk sammmenligning 😀
      Og nej, jeg er glad for at høre, at vi er på bølgelængde ift. det der svømning. Jeg kan nok finde på 763 ting, der ville være mere afslappende end at svømme 3,3 kilometer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Yaaas!! Bedst som jeg troede, at jeg havde lyttet til samtlige gode podcast, og så leverer du den der. Fedt! (Utrolig makaber indstilling egentligt.. Men altså. En livslang drøm om at blive retsmediciner kan måske udleves ved et lyt her).
    Tak for tip og dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Retsmediciner virker også bare som det mest spændende og fucked job nogensinde – og sådan har man det også efter 24 Mord. Håber, at du synes om det – giv lige et pip, når du har hørt lidt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Nå men æh, jeg har så turbo lyttet og er nået til afsnit 12. Sååå.
      Kom endelig med flere podcast anbefalinger (;

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, fremragende! Det er eddermaeme godt gået 😀 Jeg lover, at der er flere på vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    So not the point i forhold til sidste punkt, men kan vi dvæle lidt ved formuleringen: “udstyret I har haft modtaget…”. Er det bare mig der synes den er helt gal?
    Btw så giver bander åbenbart problemer indenfor områder man slet ikke lige forventer. Jeg havde på et tidspunkt problemer med posten (som i at de ikke rigtig leverede de pakker de blev sendt til mig). Da jeg ringede ind for lige at høre hvad der egentlig foregik, forsøgte postdamen at (bort)forklare/undskylde problemet med at de havde store problemer med knallertbander (på fredelige Østerbro) der stjal forsendelser… Ja, det var sådan hun forsøgte at “redde” den. På ingen måde i overensstemmelse med sandheden! Men det var hendes go-to-story. Hun blev dog temmelig tavs da hun blev afsløret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er en sjov brug af grammatisk tid 😀 Ved ikke, om der er en intelligent grund til det (men mit gæt er, at det er der ikke, haha).
      Uuuh… du glemmer noget meget vigtigt i din historie. ‘Da hun blev afsløret’ – hvordan blev hun det? Hvad sagde du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • B

      Det er også mit umiddelbare gæt 🙂
      Mht afsløringen af postdamen, så er den ikke så spændende. Jeg har selv arbejdet som post, og var på det tidspunkt stadig afløser når jeg havde fri fra uni 🙂 Så man kan vel kalde det insider-viden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Uuuh, hardcore! Det fortrød hun nok (seriøst også en elendig løgn. Hvorfor overhovedet lyve?!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • B

      Ja, jeg forstod det heller ikke. Som du skriver; hvorfor lyve? Nok også det der “provokerede” mig til at afsløre hende… Men hun har måske tænkt; det er bedre at det lyder som om (knallert)bander stjæler fra posten end at fortælle at vi bare ikke har styr på folks forsendelser… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Prøv øllebrød med hvidtøl sødet med brun farin og en gang fløde(skum) på. Dét er så lækkert! (Og selvfølgelig mere en dessert end morgenmad, men rugbrød er jo rugbrød, ikke? 🙉)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, så længe rugbrød er basen, er det vel underordnet, hvad der ellers proppes på. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lifehack: Lav øllebrød på hvidtøl i stedet, hvis du er efter luksusudgaven <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      TAK. Jeg er SÅ meget på luksusversionen, men jeg havde simpelthen ingen nisseøl i køkkenet, da trangen opstod. Det bliver næste portion!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fair or not fair, jeg fik øjeblikkeligt flashback til Marilyn Monroes ‘Happy Birthday (Mister President)’. Altså i forhold til Fergie. Ikke i forhold til bandemiljøet i kælderen. Omend det kunne være interessant at kæde de to ting sammen. Jeg finder selv ud! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Ej, ej, ej… eller.. jeg forstår måske, hvordan tanken er opstået hos dig, men.. nej.
      Jeg har en veninde, som er forelsket i Marilyn, og hun ville nok kalde dig blasfemiker, men fred være med det. Du er mere end velkommen til at komme tilbage, hvis det står til mig. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vero Moda-Pigen