Uden punchline

Den skudsikre guide: Sådan kommer du ind på Journalisthøjskolen

når du smiler frækt til Kristian Jensen

når du smiler frækt til Kristian Jensen

Det er egentlig lidt pudsigt, at stort set alle, uanset hvor lidt journalistik-interesserede de måtte være, ved, at adgangsbilletten til Journalisthøjskolen er en optagelsesprøve, og “Den er virkelig svær, er den ikke?”
Hvorvidt den er nemmere eller sværere end så meget andet, vil jeg helst ikke kloge mig på, men jeg vil sige, at den er frustrerende, fordi den lidt svarer til en af de skriftlige eksamener, man bare ikke kan læse tilfredsstillende op til. Min personlige erfaring fortæller mig, at man heldigvis ikke behøver at læse op for at komme ind, så overvej nøje, hvor meget forberedende krudt du vil bruge på den.

Hvis jeg imidlertid skal give 5 gode råd, lyder de som følger:

1. Lær, at sætte korrekt komma (hvis du bliver lidt sur af at læse forrige sætning, er du godt kørende).
Hvis proceduren stadig er som dengang, jeg søgte ind, bliver Komma/sprogtesten og Videnstesten rettet før de to andre opgaver. Hvis Komma- og Vidensdelen ikke er bestået, bliver resten ikke rettet, og du er ikke kommet ind. Derfor vil jeg mene, at dansk grammatik er det eneste sted, du for alvor kan læse op. Det er ligemeget, om du glemmer det hele bagefter, du skal nok lære det igen på 1. semester (for at glemme det på ny. Ligesom mig. Jeg kan ikke sætte komma).

2. Lyt til P1 – fra nu af og til du dør. Du vil ikke bare blive rustet til optagelsesprøven, det er også et must, hvis du vil bestå Samfundsfag på 2. semester.

3. Læs en masse bøger. Ikke om journalistik, bare bøger. Læg mærke til, hvornår sprog fungerer, og hvornår det ikke gør (det er primært ved brug af tunge klicheer. Hold dig fra dem.) Der er ikke patent på sprog og fortællestil, så stjæl, hvor du kan.

4. Læs artikler og holdningsstof. Både på grund af Punkt 3, men også fordi holdningsstof er en god måde at få aktuelle samfundstematikker ind i systemet på. Det kan også være fremragende inspiration til, hvordan du argumenterer sagligt, men på en IKKE-kedelig og tør akademisk måde (og det er nærmest altid en del af optagelsesprøven!) Hvilket leder mig videre til sidste punkt…

5. Giv færre fucks. Er du det, man normalt kalder en pligtopfyldende 12-talspige, så forsøg at lægge det lidt fra dig. Hold fokus på noget lækkert og kreativt sprog, og prøv for alt i verden at lade være med at lyde som en fysikrapport fyldt med formalia. Din prøve bliver IKKE vurderet på, om du ved, hvordan man opbygger en nyhedsartikel, eller om du kan skrive efter Wall Street-modellen – det er sådan noget, du lærer, når du er kommet ind. Du bliver vurderet på (din grammatik), din evne til at tænke logisk, komme på ideer, at skrive kreativt og at formidle komplekst materiale – IKKE på om du har læst Den Journalistiske Encyklopædi, før du tropper op.

Før du søger ind, synes jeg, du skal vide, at…

… Journalisthøjskolen ikke er røv-svær, den er bare røv-fucking-tidskrævende, og det kan være en udfordring at have et super velfungerende og overskudsagtigt fritidsliv ved siden af.

… det føles som at gå på gymnasiet. Der er mødepligt hver dag fra 9-15, du har en “klasselærer” på hvert semester, og du skal gennem 1., 2. og 3.g, før du kan smutte i praktik.

…der findes noget, vi kalder Panikdag og praktiksøgning – og det er noget af det hårdeste, du nogensinde kommer til at udsætte dig selv for.

… man laver alting i grupper eller makkerpar, så hvis du trives bedst med at arbejde alene, bliver det en stor udfordring.

… Journalistuddannelsen er grænseoverskridende. Interviews og kildekontakt begynder nærmest fra dag 1, og som udgangspunkt er intet af dit arbejde privat.

… der er fokus på det praktiske – frem for det teoretiske. Lav en masse fejl og lær først bagefter, hvad du skulle have gjort anderledes.

… skolen forventer, at uddannelsen er dit liv. Hvis din historie ligger i København, tager du til København – også selv om du har underskud på SU-kontoen, og du egentlig skulle til din mors 50-års fødselsdag.

… der er en del idioter. Men på den måde afspejler skolen resten af samfundet, så betragt det som en øvelse i voksenlivet.


Du ved, du går på Journalisthøjskolen, når… // Du ved, du går på Journalisthøjskolen, når… #2 // Bunkerlivet: Fyrene på Journalisthøjskolen // Bunkerlivet: Tøserne på Journalisthøjskolen

Næste indlæg

Uden punchline