“Du bliver nødt til at blive tynd igen” // Den brune plet

“Hellere holde rent end at gøre rent” er ret fast praksis hjemme hos mig, og det var netop, som jeg var ved at holde min seng i orden, at jeg opdagede pletten på mit dynebetræk. Der gik lige et par sekunder, hvor jeg bare stod og gloede, så rykkede jeg hovedet tættere på og nærstuderede den lille, brunlige plet. Bagefter brød jeg ud i dyb latter, fordi den satte gang i en ny blogliste inde i mit hoved, og jeg syntes, at det her punkt var ret sjovt.

Bagefter satte jeg mig ud på altanen med en kop kaffe og smilte, mens jeg sagde til mig selv: Karoline, du er vist snart klar til at erklære dig for rask. Kaffen smagte ekstra godt. Så kom jeg til at tænke på min blog… hvid kaffe… smagte lidt på ordene. HVID. Da jeg lavede bloggen, drak jeg ikke mælk i min kaffe, for jeg havde regnet ud, at det svarede til cirka 7000 unødvendige kalorier om året, og kaffe smager jo også godt, når den er sort, så hvorfor overhovedet spilde energi på det?

I dag drikker jeg næsten altid min kaffe med letmælk, og sådan er der så meget.

Samme dag hen på aftenen, jeg tror faktisk, det var i går, lå jeg i min seng og grublede på den der måde, man kun kan gruble, lige før man skal sove.

Jeg kom i tanke om min praktiktid, der snart er forbi, Ludwig, min mor, min far, journalisthøjskolen, husleje, LIVET GENERELT, og så flashbacks til da jeg var syg og ikke var tynget af noget som helst, udover den sygdom, der var ved at tage livet af mig. Lige dér var der noget, der hviskede:

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Du bliver nødt til at blive tynd igen.

Så nikkede jeg og faldt i søvn.

Da jeg vågnede i morges, grinte jeg igen for mig selv. Det er godt nok en latterlig stemme, og den kan godt nok få mig til at tro på de latterligste ting, tænkte jeg og gik ud og kogte vand til min kaffe. Jeg drak den sort.

… og spiste kage, da jeg kom på arbejde. Det er nok sådan, det bliver resten af mit liv. Ikke rigtigt syg, men heller ikke helt rask. Og med de ord…

Du ved, du er (sort of) anoreksi-rask , når du…

… får øje på en brun plet på dit dynebetræk, og du oprigtigt er i tvivl om, om det er chokolade eller menstruation. (Det er sjovt, fordi anorektikere typisk ikke spiser chokolade. Eller menstruerer.)

… køber (og spiser) pomfritter, kebab og burger ungefähr 3-4 gange om ugen, og du kun fortryder det på din pengepungs vegne.

… ikke længere har en top-søgehistorik, der lyder som følger:

• calculate your bmi
• low carb low fat recipes / low calorie recipes / zero calorie foods
• egg white recipes
• does chewing gum make you gain weight
• constipation
• how many calories do I burn……………………..
• walden farms tilbud
• et cetera

… står med et halvdødt og blødt halvt hvidkålshoved i hænderne, og pludselig kan forholde dig til det der brokkeri fra raske mennesker, som “aldrig får tømt grøntsagsskuffen, før det hele bliver for gammelt”.

… seriøst har det morsomt over, at du ville kunne tage en fucking pull-up, hvis bare din mumbu jumbo numse vejede fem kg mindre.

… sætter meget stor pris på eftermiddagskage på arbejde.

… kan svede igen.

… ikke længere “reagerer dårligt” på sukker, gluten, ris, whatever, når du spiser med andre mennesker.

… ( spiser med andre mennesker).

… føler, at du har levet mere end 7 forskellige liv.

Og selvfølgelig, når du kan grine alene med dig selv, fordi du med ret stor sikkerhed ved, at der altid er noget at grine af – og hvis ikke, kan du altid grine lidt af dig selv.