Apropos hende der Vero Moda-Pigen…

så har jeg farvet mit hår. Tonen hedder Vanilla, og det er, hvad det er: super vanilla. Men jeg kan faktisk også god lide det, og hvis ikke, det var, fordi jeg lige havde købt en silverblonde-farve i Kroatien til 25 kroner, var jeg nok gået full basic det næste lange stykke tid. 

… hvilket giver næste apropos: Jeg har lige været et hurtigt smut i Kroatien. Alene. For at arbejde. Det var enormt smukt, meget varmt og sygt hårdt (sammenlign det med en meget krævende studietur, hvor du ikke selv har valgt det selskab, du skal være sammen med 12 timer om dagen.) På turen gik det også op for mig, hvor fint det egentlig er, at Mary fik Frederik (modsat at han var blevet gift med undertegnede, hvilket er et perfekt sandsynligt scenarie). Jeg ville nemlig slet ikke egne mig til at blive prinsesse; på mit fornemme hotel havde jeg sådan en Butler-type, der gerne ville ordne ALTING for mig, og til sidst blev det altså lidt akavet, når jeg insisterede på selv at bære min fucking 0,2 L americano op på mit værelse. Folk skal bare ikke være under mig.

… sidste weekend læste jeg Maria Gerhardts ‘Tranfervindue’ på 40 minutter. Fin bog, som gav mig makabert ondt i maven – måske fordi vi nu har fået at vide, at min mosters cancerbehandling er lindrende og ikke helbredende. Anywho, jeg får nok ikke læst bogen igen, så hvis nogen vil overtage, skal I være så hjerteligt velkomne.

… en af mine gamle venner fra gymnasiet sendte mig et billede af nogle tal fra sådan en fancy vægt, der både kan måle fedtprocent og lean mass og alt det der. Han anfægtede tallenes sandhedsværdi, for han mente altså ikke, at han vejede 91 kg og KUN havde en fedtprocent på 5.
I øjeblikket følte jeg mig sådan lidt farmands-høhø, så jeg besluttede mig for at lave den omvendte “Mand skriver til kvindelig sælger på DBA og beder hende om at tage et billede af den BH, hun sælger, mens hun har den på”-situation (I véd, fordi han gerne vil se hendes patter, ikk) Så jeg skrev til Sebastian, den gamle ven, at han kunne sende et billede af sig selv uden tøj på, så kunne jeg vurdere hans fedtprocent. Åbenbart er den så lav, og hans hjerne så medtaget, at han prompte hoppede på mit trick. Vi blev enige om 8-9 procent.

… min allerkæreste veninde er gravid. Jeg græd, da jeg fik det at vide, og jeg kæmper stadig med tårerne, hver gang jeg tænker på det. Imidlertid føler jeg mig også lidt som en røv, for jeg har også gået og tænkt: “Hmmm… vi har aldrig fået vores sidste bytur. Det er jeg faktisk ikke okay med. Skal vi aldrig jersey turnpike sammen over en flaske tequila igen?” Ér jeg en røv for at være så egoistisk?

… til træning i dag skulle vi lege hypheste i elastikker. Jeg har mange modermærker, men nu har jeg ét mindre. Pludselig gjorde noget meget ondt, der var blodpletter på min trøje, og ja.. jeg kunne virkelig godt lide det modermærke. R.I.P.

… mens jeg skriver dette, har jeg episk griner over den rekordlave billedkvalitet i det her indlæg. Modsat min omsorg rationerer jeg min æstetik.