De episke nedture ved at være *ægte blogger*

aKa The Bloggle Struggle™️

Som den narrebloggerfisse jeg nu engang er, meddelte jeg engang for hundrede år siden (= 7 måneder), at jeg havde skrevet om de omsiggribende personlige nedture, udfordringer og kampe, *man* som blogger står overfor som følge af  beslutningen om at krænge sit liv ud til en masse fremmede mennesker, hvoraf de fleste ikke engang vil dig det godt (her taler jeg selvfølgelig stadig om ‘man’ – det vil sige ‘alle andre end undertegnede’). Ok, lang sætning. Nu har jeg omsider kvindet mig op, så her er listen over det hårde bloggerliv og de hårde bloggerproblemer.

Du får et forskruet forhold til tal, og du synes ikke længere, det er en smule sygt og surrealistisk, at 1045 mennesker følger dig på Instagram. 10K, så kan vi begynde at tale om det. #SwipeUpEllerDøSomEnTaber.

Du er genetisk uheldig, og rent survival of the fittest-mæssigt giver du ingen mening. I hvert fald findes der ikke den skavank, du ikke døjer med. Heldigvis kan et sponsoreret produkt altid afhjælpe de ubehagelige gener for en stund.

Du tager dig selv for seriøst – for hurtigt, så når du efter 2 uger som selvudnævnt blogger udtrykker ‘at dit domæne er i rivende udvikling’, så tror jeg ikke på dig. Men jeg er glad, hvis du tror på dig selv.

Du er givetvis hammerirriterende i virkeligheden. Men altså … hvad kom først? Hønen eller ægget?

Du vil for altid være stigmatiseret som værende egoistisk, navlepillende og ekshibitionistisk. Både af Nationen, den akademiske/kulturelle elite og af mænd helt generelt.

Du tror, at alle skal kunne lide dig. Og resultatet bliver så kantløst og beige, at ingen kan lide dig.

Du er plaget af konstante mindreværdskomplekser, fordi du ved, at din blog er lig med dig, summen af dine handlinger og din real life persona. Faldende læsertal vil derfor pr. definition betyde, at du:
1. Ikke længere er sjov.
2. Har mistet ‘magien’.
3. Lever et liv, der ikke længere er værd at følge med i.

(Løsning kan være digital detox. Skriv om det, når du er tilbage igen. Skriv også, hvordan du har lært, at Bloggen ikke er life).

Du mister glæden ved virkeligheden, fordi alt, der sker i dit liv, har blogpotentiale, og jeg kan forklare det ved hjælp af en sætning, som forhåbentlig vækker resonans: “That’s a good vending. Maybe vi can use that in another afsnit.”

Udskift bare “afsnit” med “indlæg”, så ved I, hvordan bloggere tænker.

Du skal altid være venlig og overskudsagtig, fordi din næste kan være en læser. (Min erfaring tilsiger mig imidlertid, at mange bloginfluenzere har overset det her punkt, og det er lidt en skam, synes jeg). And pardon my bitch-fjæs – måske ser jeg sur ud, men jeg opfører mig sgu som en putte.

Du er sandsynligvis kvinde – og selv om det er et helt håbløst udgangspunkt, er der hjælp at hente: Iklæd dig noget marineblåt tøj, skriv om magtstrukturer, politik og store tænkere, få din blog tilknyttet Berlingske, og kald dig selv meningsdanner i stedet.