14 skøre ting, jeg gjorde, da jeg var syg (i hovedet)

levede af Hokkaido-græskar i 10 måneder. Når jeg siger, jeg levede af det, så er det rent faktisk også, hvordan man skal forstå det. Jeg spiste ikke andet; hokkaido til morgen, middag og aften. I hele den periode pendlede jeg fra dagligvarebutik til dagligvarebutik og shoppede græskar, og jeg konsumerede gerne 2 kg i løbet af en dag. Men så fik jeg heller ikke andet. Stadig 2 år efter (og efter seriøs nedtrapning) var mine hænder og fødder stadig orange (se foto). Og ja, jeg kaster op ved tanken om hokkaido den dag i dag. 

lavet en frisk, nøje afmålt portion granola hver morgen. 12 gram for at være helt præcis. 3 mandler, 4 cashewnødder, en teskefuld hørfrø og et par havregryn ristet på en pande.

(blev efterfølgende meget forurettet, da diætist-Pernille sagde, jeg ikke fik nok fedt i kosten. Kvinde, jeg spiser 7-8 gram nødder om dagen, hvad er det, du ikke forstår). 

haft episk krise, da græskarsæsonen var ovre. Begyndte i stedet af spise piskede æggehvider med sødemiddel og lidt skyr. Og 12 gram frisklavet granola. 

i afmagt bedt min mor om at lave mig et mellemmåltid – hun måtte helt selv bestemme, hvad det skulle bestå af. Da hun så serverede mig en skive ristet rugbrød med smør og banan, skældte jeg hende først ud over hendes valg af menu. Efter min første bid brugte jeg 10 minutter på at skælde hende ud over, at hun ikke havde ristet brødet nok, og hvordan ristet rugbrød er herre klamt, hvis det kun er halvristet. Tog maden, pakkede den ind i køkkenrulle og smed den i skraldespanden.

sat min recocery i bero, fordi jeg blev scoutet af Le Management. Det logiske ræsonnement: jeg kan altid blive rask om 10 år. 

drukket en liter vand før torsdagsvejning. 

arbejdet 2 x 10 timer fredag og lørdag på Northside uden en eneste pause eller bid mad. Da jeg om søndagen ville i føtex om formiddagen (stadig uden mad), faldt jeg om og mistede bevidstheden, blev hentet af min mor og far, og da jeg næste gang kom til lægen, beskyldte jeg mine nye piller for at være synderen.
Hende: – Karoline, jeg er ret sikker på, det er, fordi du ikke får noget mad.

siddet og tænkt, når jeg var i samtalegruppe med andre spiseforstyrrede, at jeg var virkelig heldig, jeg havde anoreksi og ikke bulimi. Først og fremmest var min variant klart mest tyndhedseffektiv, og for det andet behøvede jeg ikke ødelægge min krop ved at kaste op. Fornem det tragikomiske. Det gjorde jeg ikke dengang. 

indtaget 2 liter Faxe Kondi Free samt 3-4 pakker tyggegummi i dagen (og stillet mig uforstående over for, hvorfor min mave altid opførte sig som en kælling). 

kørt bil i den periode, Dagshospitalet truede med at tvangsindlægge mig. Blev påkørt af en ambulance i udrykning. Min far politianmeldte dem.

haft denne første samtale med psykolog-Bo på Risskov:
Bo: – Nå, spiser du så morgenmad?
Mig: – Ja.
Bo: – Hvornår?
Mig: – Klokken 16.30.
Bo: – …
Bo: – Og aftensmad?
Mig: – Ja … ved 11-tiden.
Bo: – Og ikke andet end det?
Mig: – Nej, ikke rigtigt.
Bo: – Det er jo ikke helt nok.
Mig: – Jeg får altså altid 500 gram grøntsager om dagen, sååå … jeg er ret sikker på, jeg er dækket ind.
Bo: – …

FUN FACT: når jeg spiste min 16.30-morgenmad SKULLE jeg læse Miriams Blok. På det tidspunkt havde jeg næsten lige opdaget den, og jeg var startet fra begyndelsen, så hver dag sad jeg i arkiverne og scrollede og scrollede. Fandme hyggeligt!

meldt afbud til samtlige julefrokoster, påskefrokoster, fester, hyggeaftener, alt, og jeg undrede mig over, jeg var så ensom. 

da jeg stadig spiste 1200 kalorier om dagen (før det blev nedjusteret til 300-500) skulle jeg til fest med Baresso-folket. Jeg målte 400 kalorier vodka op i en shaker, spiste 800 kalorier mad i løbet af dagen, og sådan kan du blive stiv på en gennemført syg og kontrolleret måde. 

bedt min far om at forstå nogle af anoreksiens mekanismer (haha, det punkt er nok det skøreste).