Det her er ikke et rigtigt blogindlæg. Og så alligevel …

De sidste par måneder har været mærkelige. Sådan mildest talt.

Først tænkte jeg, det var midlertidigt og meget forbipasserende, og det er det helt sikkert også, men det trækker ud, og jeg har svært ved at være i det.

Jeg får underlige, flygtige tanker, hvor jeg har lyst til at drikke mig fuld og vælte konfrontatorisk ind i nogle, der kan give mig en knytnæve i hovedet. Tanker om, hvor befriende det egentlig må være at blive kværket til bevidstløshed og ærgrelsen over, at der ikke umiddelbart findes en virkelighedens Fight Club, som jeg kender til.

Når det er inde i min hjerne, det hele gør ondt, er der noget fantastisk forløsende ved tanken om fysisk smerte, et blåt mærke, der er ømt, eller et sår, der bløder. Det er så håndgribeligt. Man kan se meningen med det, hvorfor det er der, hvordan det kom.

Jeg sang Troo.l.s og Orgi-E for mig selv (igen) i dag. Vi prøver alle at væve en gylden tråd gennem livets kaos, men ingen ser, hvor grimt det bliver, for vi har for travlt til at kigge bag os.

Det er nok det, jeg skal gøre nu; få styr på det her rod formerly known as my life. Så jeg smutter for en stund (helt åbenlyst opmærksom på, at jeg i flere måneder har brilleret ved mit fravær). Men ja, I véd sgu nok, hvad jeg mener.

Nærmest alle mine stueplanter er forresten døde. Ikke at det er et tegn eller noget, det er bare pisseirriterende.

 

Franske horeunger #10 (havde nær glemt dem!)

#1: Læste i sidste uge rubrikker med ordlyden: Danmark indfører sine første stærekasser.
Min tanke: Fandme godt for fuglene, altså!

#2: I husker det nok ikke, men blandt nogle tidligere horeunger brugte jeg en del spalteplads på at gå amok over en journaliststuderende, som kontaktede mig, fordi hun gerne ville bruge mig som kilde, og da jeg svarede hende, hørte jeg aldrig fra hende igen.

Plot twist på den historie består i, at min medpraktikant i sidste uge skulle sende mig en sms, og det var der, det gik op for hende, at vi havde været i kontakt før. Søde Josefine er nemlig den respektløse studerende, der aldrig svarede mig. For at runde historien af på en lykkelig måde kan jeg berette, at vi i dag har det dejligt sammen, og at vi delte hytte til Folkemøde helt uden komplikationer. Vores skriftlige kommunikation har imidlertid ikke udviklet sig stort siden da:

#3: Kender I det der med, at man står i køen i Lidl, og pludselig er der en eller anden, der lugter så dårligt, at man tror, éns næsegang aldrig bliver det samme igen? Den person har jeg været to gange i løbet af den forgangne uge.

#4: Det kan virke kontraintuitivt, at jeg bliver ældre og ældre, men mere og mere smidig. Men det er tilsyneladende det, der er ved at ske. Forleden aften fandt jeg nemlig ud af, at jeg kan gå i spagat. I kan måske godt se det på mig, at netop den kendsgerning reddede hele min aften. Og den efterfølgende morgen, da jeg stadig kunne.

#5: I dag skal jeg huske at søge SU. Det forholder sig således, at jeg er færdig på Femsen om 20 dage. 20 dage, hva’ gir’ I mig?

#6: Lidt i samme afdeling havde jeg jo et erklæret mål om, at jeg – inden min tid på Aller var ovre – skulle konfrontere Mads Christensen med mine følelser for ham. Det kommer nok ikke til at ske, men i sidste uge blinkede han til mig (fortæller jeg mig selv), og jeg må nok erkende, at det er det bedste, jeg kan få på den front.

#7: Min storesøster har fået en kæreste. Det er selvfølgelig godt for hende, men jeg tænker nu – mere end nogensinde før – at der seriøst er noget galt med mig.

#8: Sad og læste op på Billings-metoden (sådan et ægløsnings/naturlig-præventionskoncept, hvor man tjekker udseendet ud på “sit sekret” (not my words) for at finde ud af, hvornår man er ultra-fertil). Efter at have gennemgået basisprincipperne, som egentlig var meget smarte, men også ret diffuse, begyndte tekstens tone at være sådan lidt … kondom-kritisk. Jeg fandt så ud af, at jeg var havnet på en fundamentalistisk, katolsk hjemmeside, og jeg synes nu, de skulle finde noget andet at bruge deres tid på. Fx på børn, hvis forældre ikke kan tage sig af dem.