13 dage. Plus det løse.

Det var også på tide: Ny liste.

En er rigtig kommet ud af fosterstilling, hva

Jeg bruger min juleferies sidste fredag aften på at skrive en artikel. Eller “på at skrive” er i sandhed en meget diplomatisk formulade, for jeg skriver cirka, som om jeg blogger, og så er det dybest set nok mest konstruktivt at være her i stedet. For tiden befinder jeg mig i sådan en mærkværdig og ganske ubehagelige social skærsild, hvor jeg hverken kan holde ud at være alene eller at være sammen med andre mennesker. Det, der hjælper mig ud af ensomheden, er at skrive. Så det prøver jeg nu. Denne gang i form af en liste – og den er præcis lige så uvinklet som den artikel, jeg (ikke) har skrevet. I plejer heldigvis at være overbærende.

# Alle vil bolle med Jesper Buch.

# Speaking of bolle: Efter mit keglesnit har jeg oplevet nye tilstande i mit underliv. Ikke nok med at have livmoderhalssmerter når jeg har menstruation, har jeg dem nu også i generøse mængder, når jeg har ægløsning. Og når jeg er liderlig. Det føles lidt, som om et menneske med meget skarpe gelé-negle niver hårdt og længe i mig. Er jeg den eneste?

# Som jeg lige gik og håbede, at dette Herrens år ville være året, vi ikke længere skulle cope med turistcyklister og dertilhørende foruroligende adfærd i trafikken, overværede jeg den 1. januar tre styks af førnævnte i bilernes venstresvingsbane ved Christmas Møllers Plads (for reference svarer det lidt til at cykle i nødsporet på E45). Det mest imponerende? De virkede på ingen øjensynlig måde påvirkede af, at alle mennesker i en radius af 10 kilometer kollektivt facepalmede og dyttede af dem.

# Findeløn til den første, der kan sende link til den mest kvalificerede analyse af Iran/USA/Irak/Verdenssituationen lige nu.

# Den her er måske lidt indforstået, og måske er I heller ikke de rigtige at spørge, men: Kigger I nogensinde på videoer af mænd, der dødløfter? Hvis ikke, så prøv det lige. Og bemærk så, hvordan de (mændene, that is) helt konsekvent trækker vægtstangen op til klunkerne, således der opstår et øjebliks bolle hviler på stang-situation. I am not to judge, men virker det ikke umiddelbart som noget, der burde være ganske ubehageligt?

Forleden lavede jeg Tiramisu, men på grund af nytåret havde mange fået lignende ide, og det var således ganske umuligt at opdrive ladyfingers på hele Amager. Heldigvis skal der mere til at slå mig ud af kurs, så jeg brugte Bastogne-kiks i stedet. OG SERIØST! PRØV DET.

# Lige som jeg naivt gik og håbede på, at mennesker blev klogere, lærte af deres fejl og den slags, stødte jeg på nedenstående. Nok er nok, siger jeg!

 

8 kommentarer

  • Annette Aarre Dalsgaard

    Jeg ville bolle med Jesper allerede i folkeskolen i Vamdrup….jep gik klassen under ham
    Uhhh Bastogne-kiks -INTERESSANT

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      HA HA! Se, det er sgu da noget til cv’er! Var han ligeså Jesper Buch-agtig dengang?
      (Do it!! Bastogne, that is!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annette Aarre Dalsgaard

      Totally Jesper Buch-agtig, men det var desværre sjældent, at han var med til festerne, fordi han sad og nørdede derhjemme….med hvad der skulle gå hen og blive en succes
      Jeg tror sgu, at jeg hopper ud i Bastogne 😉
      Kram fra surrogat-forældren

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Haha, det er sgu imponerende – og slet ikke overraskende. Man må tage hatten af for ham.
      Surrogat-forælder! Åh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Dejligt med skriv fra dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Tak. ❤️ Det er rigtig dejligt at høre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er dejligt at du skriver igen; interessante personlige bloggere er en mangelvare.

    Mht. Mellemøsten er der blevet skrevet et hav af analyser i løbet af i dag, men New York Times’ opsamlende artikler giver et godt overblik:

    https://www.nytimes.com/2020/01/03/world/middleeast/suleimani-dead.html

    https://www.nytimes.com/2020/01/03/world/middleeast/trump-iran-suleimani.html

    Det er nok mest for de særligt interesserede, men hvis du vil vide hvem Suleimani var og hvorfor hans død er så stor en ting, så lavede New Yorker et fremragende portræt af for nogle år siden:

    https://www.newyorker.com/magazine/2013/09/30/the-shadow-commander

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline Mathilde

      Det er jeg simpelthen så glad for at høre, og jeg er glad for, at du siger det. Tak 🙂
      Ligeledes tak for links (nu skylder jeg!) – de var lige det, jeg manglede. Alle tre styks.
      Ps. Jeg bogmærker altså lige sofisten.dk!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13 dage. Plus det løse.