Blogmæssige milesten

metaforisk sten
Wordpress fortalte mig for et par dage siden, at jeg skulle ønske mig selv tillykke, for det var nu et år siden, at jeg havde oprettet mig en bruger hos dem. Selve bloggeriet kom først til lidt senere, ret tydeligt fremprovokeret af en hel del vrede, jeg havde brug for at læsse af. Det udmundede sig senere til det her indlæg, som også er et af mine korteste og til dato mest intetsigende. Virkeligheden er nemlig, at jeg allerede blev træt af at skrive efter 2-3 linjer, så jeg fik ret hurtigt rundet af, mens jeg tænkte blogging er overvurderet, smækkede min computer i og gik en tur langs stranden, for det vidste jeg da, hvad var.

Umiddelbart en rigtig dårlig start.

Jeg ved ikke lige, hvad det var, der fik mig til at fortsætte. (‘Jer!’ har jeg lyst til at sige, for det er ret meget sandheden.) Og hermed nogle blogmæssige opture i anledning af min falske fødselsdag.

1. 56 daglige læsere! Hvis mam tæller samtlige af mine veninder og familiemedlemmer sammen, giver det måske 30. Sådan på en god dag. Så da der pludselig var 50+, som læste med, måtte det nødvendigvis betyde, at der var kommet nogen til, som var der helt frivilligt. Og det er nok noget nær det største.

2. Mødet ved Østerport Station for en uge eller to siden, hvor jeg blev standset af en kvinde, som læser min blog. Du var så nydelig og smuk, og jeg var fuldstændig paf over, at du vidste, hvem jeg var. Jeg har det stadig lidt ringe over, at jeg ikke fik spurgt om dit navn – og at jeg faktisk næsten i det hele taget ikke kunne sige noget – for i dag har jeg en hel masse, jeg gerne vil sige til dig. Uanset hvad så tak til dig. Jeg blev meget mere rørt, end jeg fik givet udtryk for. (Og tak, fordi du gav anledning til at gå hjem og læse op på titler som How to deal with very unexpected compliments when you are socially disabled.)

3. Den dag jeg fandt ud af, at det ikke hedder Assistentens Kirkegård. Det burde det.

4. Erkendelsen af at I er gode mennesker. Hvilket blev ekstra tydeligt, den dag jeg udgav mit alle tiders mest selvhøjtidelige indlæg, og ingen dizzede mig for det. Oh my god, Karoline, you are just as big as Chili Klaus. Den beklager jeg.

5. Jeg fik rundet far-sagen af. Både her og i det virkelige liv. Og jævnfør ovenstående punkt tænker jeg ikke, at det var gået så smertefrit uden jer.

6. SKAM blev et hit, og det gjorde skamlæber heldigvis også. Og siden den dag har det været meget nemmere for mig at snakke om kønsdele (undtagen ytringen af ordet skede. Det er altså stadig et grimt navn for noget så smukt) og i dag ved jeg fx, at min venindes tissekone lugter af ’sur fisse, men også lidt sødt’, før hun skal have menstruation. Og det har jeg det egentlig ret godt med.

7. Den pludselige åbenbaring om, at jeg faktisk aldrig er alene. Hverken når det kommer til følelser, skøre forældre, spiseforstyrrelser, eller når man bare står og virkelig godt kunne tænke sig at mødes over en kop kaffe.

8. Det første seriøst sure opstød, da verdens sødeste Jonatan blev kaldt for ‘en røv med ører’. Det var ikke så sjovt, mens det på samme tid var ret sjovt. People.

9. Jeg mødte Frank. Og Miriam.

10. Da det gik op for mig, at det faktisk ikke kan betale sig at få sit liv til at virke perfekt. 

11. At der er gået et år. Og at jeg tilsyneladende ikke er blevet træt af at tale om mig selv endnu. Men når jeg gør, så lover jeg at stoppe.

Blogopsamling #2


Harry Potter, tatoveringer og en TV-casting: Vi endte med at aflyse castingen til Hvem vil være Millionær. I stedet spiste vi en lækker brunch. Derfor er det også med stor ærgrelse, at jeg må meddele, at 1) der går lidt tid, før I kan se mig på TV, 2) jeg muligvis aldrig kommer til at møde Hans Pilgaard igen og 3) at jeg nok aldrig bliver millionær.

Livsviden fra min bror, som tilfældigvis har Aspergers: Min kære bror er stadig kilde til stor glæde, forundring og frustration. Nu kan jeg tilføje endnu et punkt til listen: Det er dumt at bære nag. Det kan være svært, hvis man har en hukommelse som en elefant, men øv dig i at glemme, tilgive og komme videre.

9 fordele ved at have anoreksi: Indlægget havde et lidt sarkastisk take på spiseforstyrrelsens fordele. Men i dag er jeg nået frem til den erkendelse, at min sygdom har gjort mig til et bedre menneske. Det er store ord, men der er ingen tvivl om, at det er rigtigt. Mere om det senere.

Er Harry/Hermione-konstellationen en utopi?: Harry var en Harry. Og Harry var David.

Hvornår er man sådan en rigtig blogger?: Jeg er blevet genkendt af fremmede (som jo egentlig ikke er fremmede, I er søde og dejlige mennesker, som jeg gerne ville drikke en kop kaffe med.) Men det er vist også det eneste punkt, jeg på nuværende tidpunkt kan krydse af. Stadig intet domæne, ingen bloggerbilleder, spejlreflekskameraer, rabatkoder, hatere, dollars eller Spørgerunde-indlæg. Konklusionen må vist være, at jeg på ingen tænkelig måde er ægte blogger endnu.

I’ve got 99 problems, but working out ain’t oneHar Karoline mon fået sin menstruation tilbage? går I sikkert alle og tænker. Svaret er desværre nej, men jeg kan mærke, at det snart sker. Og jeg har aftalt med mig selv, at det skal fejres med en menstruationskop. Hvem har råd til tamponer?!

Jeg forstår ikke… #11: Felix Andersen må have læst dette indlæg. I hvert fald skrev han til mig i sidste uge, og sendte mig lidt god karma i forbindelse med praktiksøgningen. Good guy or plain creep? Jeg ved det stadig ikke helt.
Hvis I er på bar bund omkring Felix, gadedrengen fra Rungsted, så tjek eventuelt det her ud.

En eremit i udvikling: Altså. Jeg satte jo som klart mål, at jeg skulle blive bedre til at være sammen med mennesker, selvom jeg egentlig ikke har lyst. Det er gået over al forventning. Faktisk er jeg blevet så glad for selskab, der ikke er Facebook og Instagram, at jeg selv er begyndt at opsøge social kontakt. Det er altså ret stort. Og nok også meget sundt.

Test: Er du en tumpe på de sociale medier?: Bloggens første og eneste test, som folk (på nær én, men hun fik heller ikke mange point) tog vældig pænt imod. Jeg går gerne all in på endnu en test, for den her var ret grineren at lave. Jeg har overvejet noget Harry Potter-ish, men blev bremset af tekniske udfordringer. Hvis I har gode ideer, modtages de med kyshånd.

 

 

 

Blogopsamling


Fucking meget single.
Bloggens første indlæg. Jeg kan huske, at jeg sad i et sommerhus i Nordjylland. Vejret var novemberagtigt (dvs. lidt ligesom i dag) og jeg var sur over at have spildt flere måneder på en idiot. Heldigvis varede vreden kun et par dage, og i dag hilser vi høfligt på hinanden, når vi ses på skolen. Hvis min mave nogle dage er ekstra oppustet, bliver jeg dog stadig ramt af en frygt for, at han har befrugtet et af mine æg.

I går mistede jeg en ven. Siden da har jeg kun set Frank en enkelt gang. Det var en smule akavet, og vi udvekslede heller ikke andet end et par kølige blikke.

Tindermatch made in heaven. Jeg slettede Gleager som match dagen efter, og måske fortrød jeg det en smule.

Ting, jeg er flov over at eje, men ikke nænner at smide ud.
Status quo. Faktisk kan jeg tilføje 2 nye punkter til listen. Bagerst i mit køkkenskab fandt jeg en Walden Farms sirup og en pakke shirataki-nudler. Jeg betragter mig selv som helhjertet madspildsaktivist. Meget muligvis kan man diskutere, om vand med fibre og sødemiddel med rette kan kaldes for en fødevare (nok ikke) men jeg nænner ikke at smide det ud. Ergo overvejer jeg en portion  Bolognese a la Zero Calories. Godt, mit køleskab er beriget med ost.

Kan man miste evnen til at blive forelsket? Jeg er tilbøjelig til at sige JA. I hvert fald er jeg stadig ufrivilligt ICE Queen på den front. Hopper snart over til min lillesøster, som er på kanten til at erklære sig selv aseksuel.

Hårfjerningscreme fra Normal.
I sommers havde jeg min debut med hårfjerningscreme, som desværre ikke formåede at fjerne hår. Den glædelige nyhed er til gengæld, at Veet rent faktisk leverer og formår at opløse uønsket hårvækst.

Blogger-bullshit.
Jeg brokkede mig over bloggere, fordi jeg mistænkte dem for at vægte kliks over substans. I mit hoved gav det slet ikke mening. Heldigvis kunne den inkarnerede Miriam fortælle mig, at der åbenbart er $$$ i kliks, hvorfor det faktisk giver meget god mening at lave lækre rubrikker med skodindhold.

Har jeg egentlig fortalt, at jeg er i et forhold? Jeg kan berette, at min far og jeg har slået op. Det kom ret naturligt, efter han tog på en første date, og, efter en halv time med kvinden, besluttede sig for, at de skulle være kærester. Hun flyttede forresten ind på adressen en måned senere. Det fine ved at begge mine forældre er blevet teenageskøre er, at uanset hvad jeg finder på at gøre af hjernedøde kærlighedsrelaterede ting, kan jeg aldrig nogensinde overgå dem. (Psst, fik jeg sagt, at min mor forlod min far til fordel for en belgisk hestehvisker?)

Karoline, kan du overhovedet sætte et komma? Karoline kan stadig ikke sætte et komma, og Karoline læser stadig ikke korrektur på sine indlæg. Hvilket hun burde. Det sker forholdsvist ofte, at jeg genlæser et af mine indlæg og finder tastefejl, stavefejl og kommafejl – og det gør lige tåkrummende ondt hver gang.

Jeg tror lige, jeg er blevet lidt lesbisk. Jeg er gået tilbage til mænd igen, selvom Adéle engang imellem popper op i mine drømme. Blot en genopfordring: har I ikke set filmen, så få det lige gjort.

Projekt betacaroten har desuden været en succes, og jeg render pt. rundt og ligner et let leversvigt.