De sidste par måneder har været mærkelige. Sådan mildest talt.

Først tænkte jeg, det var midlertidigt og meget forbipasserende, og det er det helt sikkert også, men det trækker ud, og jeg har svært ved at være i det.

Jeg får underlige, flygtige tanker, hvor jeg har lyst til at drikke mig fuld og vælte konfrontatorisk ind i nogle, der kan give mig en knytnæve i hovedet. Tanker om, hvor befriende det egentlig må være at blive kværket til bevidstløshed og ærgrelsen over, at der ikke umiddelbart findes en virkelighedens Fight Club, som jeg kender til.

Når det er inde i min hjerne, det hele gør ondt, er der noget fantastisk forløsende ved tanken om fysisk smerte, et blåt mærke, der er ømt, eller et sår, der bløder. Det er så håndgribeligt. Man kan se meningen med det, hvorfor det er der, hvordan det kom.

Jeg sang Troo.l.s og Orgi-E for mig selv (igen) i dag. Vi prøver alle at væve en gylden tråd gennem livets kaos, men ingen ser, hvor grimt det bliver, for vi har for travlt til at kigge bag os.

Det er nok det, jeg skal gøre nu; få styr på det her rod formerly known as my life. Så jeg smutter for en stund (helt åbenlyst opmærksom på, at jeg i flere måneder har brilleret ved mit fravær). Men ja, I véd sgu nok, hvad jeg mener.

Nærmest alle mine stueplanter er forresten døde. Ikke at det er et tegn eller noget, det er bare pisseirriterende.

Jeg tror, jeg skriver mere – og bedre – når jeg har ægløsning. Problemet er bare, at jeg bløder meget mere, end jeg ægløser.

Tina, en fra crossfit (jeg skal stoppe med at sige det ord), sagde til mig i lørdags, at min hud var virkelig flot og glødende. Så sagde jeg til hende, at det nok var, fordi jeg havde ægløsning.

Så bliver man jo lidt smukkere, lidt mere attraktiv, en lidt bedre udgave af sig selv. Dagen efter begyndte jeg at bløde, og det gik op for mig, at ægget for længst havde givet op, og min pæne hud måske ikke havde noget som helst med min cyklus at gøre.

Måske skyldes det bare selvbruner. Jeg har fået en del komplimenter for min kulør, nemlig. Den består bare af selvbruner.

(Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg snakker om lige nu. Beklager.)

Min hjerne er helt blabbet for tiden. Sidste weekend blev jeg nødt til at ringe til min veninde, og jeg bønfaldte hende om, om jeg ikke nok måtte komme ud til hende, for jeg havde det, som om mit hjerte var sprunget i 1000 stykker. Det var helt henrivende at føle, at jeg faktisk stadig kunne føle noget som helst, jeg havde det, som om jeg var et ægte menneske. Helt ustabil og ude af kontrol.

Jeg har ikke lyst til at spise, det meste mad smager gråt, så jeg river nogle gulerødder og hælder en dåse tun i olie ved siden. Heldigvis har jeg jo lært, at “uden føde stopper Karo med at bløde”. 

Så har jeg sat mig selv op i de dersens søvndyssende anti-psykose-zombiepiller, jeg har taget de sidste 4 år. I stedet for at sluge en enkelt, sluger jeg to, og det hjælper ikke en skid. Ligger bare i sengen med åbne øjne til midt om natten, og så vågner jeg igen klokken 6. Heldigvis er vejret godt, så jeg kan sætte mig ud på terassen og stirre ud i den grå gård, hvor duerne leger et eller andet, der har med parring at gøre.

Jeg parrer ikke. Bløder bare. Egentlig forstår jeg godt min hjerne: i 10 dage har den affundet sig med tunge housetracks og technobeats som en uendelig konstant. Jeg skal have musikken hele tiden, for jeg føler mig så levende og så udsat på samme tid. Er det sådan, det føles at give plads til et andet menneske? For så er jeg ikke sikker på, jeg kan lide det.

Alle de der gigantiske nederlag ved blogbestyrerlivet lader vente på sig, men jeg har lige haft sådan nogle dage, hvor jeg ikke engang har orket at puste mit kalenderlys ud, før jeg er gået i seng (og til trods for det er jeg ikke engang nået ned til den 16. december endnu. Ægte stearin kan altså noget.) Jeg prøver at se bort fra det paradoksale i, at jeg stadig har haft en masse overskud til at tjekke virksomheders Facebooksider og tilfældige korrespondancer ud. Harme over andre mennesker er åbenbart min form for meditation.

Rigtig dejlig søndag!

#1: Man siger jo, at der ikke findes dumme spørgsmål.

#2: En ny variant af ‘Jeg er ikke racist, men…’

#3: Når WeDoFood skal krisehåndtere sin egen krisehåndtering.

#4: Du kan da altid prøve, Sara.

#5: Hidtil ukendt variant af ‘dans på røde roser’. Faste udtryk er bare svære.

#6: Mor + tilfældigt familiemedlem overflødiggør på sofistikeret vis dansk tegnsætning.

#7: Ærligt, da jeg var syg, var det også et issue. Hellere 1 1/2 mandel…

Halløjsa 🙂 Så blev det jul! Og i forbindelse med julens komme har jeg selvfølgelig jammet lidt med nogle juleartikler på Femsen, og jeg har lært en masse om, hvorfor det der med gavegivning bare er så enormt besværligt og krævende. En af grundene er, ‘at man giver gaver for at få gaver’, og lidt det samme princip vil jeg gøre brug af her. Jeg har desværre ingen gaver, kun et par tips i ærmet, og til sidst har jeg tænkt mig at række armen ud til jer, for jeg har brug for en slags ekspertise, jeg ikke selv besidder.

FRA MIG TIL JER

• Horze er egentlig en hestewebshop (med et meget flot navn), men det er faktisk også en sand guldgrube for flotte og billige støvler. Kortskaftede læderstøvler – eller Jodphurs – er ret fashion, har jeg hørt, og de har et gigantisk udvalg. Jeg har selv et flot, sort par derfra, og INGEN har gennemskuet, at det er en staldstøvle.
  Edit: Fuck, Horze.dk er åbenbart et affiliatelink, så jeg har lige fjernet det. Klik derind og find ‘Jodphurs’!
• Hvis jeg siger kalkun, hvad siger I så? Måske enten ‘Thanksgiving and stuffing’ eller ‘mega tørt og smagløst stykke protein’, men sådan behøves det heldigvis ikke at være! Kalkunlår er noget af det mest delikate spise, man overhovedet kan komme i nærheden af, hvis bare man tilbereder det korrekt. Korrekt = i lang tid ved lav varme! Krydr med salt, peber plus det løse. Kan købes i LIDL til 29 kroner for 800-900 gram (svarer til to lækre lamselår.)
  Til de ikke-kødspisende kan jeg varmt anbefale LIDLs veganerkøderstatning. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forklare, hvad det er, men jeg har fundet et billede af det her (det er dem i øverste højre hjørne.)
• Vi fortsætter i afdelingen ‘Billige, men nice ting’, og endnu engang er det sko, der er i fokus. På webshoppen M and m kan man købe absurd billige mærkevaresneakers (og alt muligt andet.) Flotte adidas-sneaks til 237 kroner, anyone?
• Jeg har bagt verdens labreste chokoladekage. Den blevet lavet på gefühl, hvorfor jeg ikke har de præcise mål klar, men I skal cirka bruge følgende: En pakke dadler, 100 gram smør, 2 spsk kakao, vanille, 1 tsk instantkaffe, lidt salt, 2 spsk mel/kokosfibre/mandelmel og lidt HUSK (eller et æg). Blend det hele sammen med en stavblender, hak nogle nødder og rør dem i dejen, put i et ovnfast fad og bag ved 190 grader i 20 minutter-ish. Hvis jeg var fan af is, ville jeg anbefale at spise is til.

HVAD JEG HAR BRUG FOR

• Et husmoderråd for at undgå, at appelsiner går i fordærvelse. Hver jul laver jeg nellikeappelsiner, men de sidste par år har jeg oplevet, at mine orange frugter begynder at mugne efter en uges tid. Kan jeg undgå det?
• På fredag skal jeg til Aller-julefrokost, og dresscode er RED CARPET. Problem: Jeg ejer ikke fint tøj. Derfor: Hvor finder jeg den perfekte julefrokostkjole? Mine krav er:
  Den skal være billig.
  Den skal gerne være rød.
  Den skal passe kropstype SBSR (Små Bryster, Stor Røv.)
  Den skal helst have en form for ærmer, men det er ikke et must.
  Den skal kunne være i min varetægt senest den 7. december.
  HJÆLP (gerne til en helt specifik kjole.)

Til sidst en lille gætteleg: Hvem ejer mon bilen? I får ét gæt.

butiksskiltene er skrevet med comic sans.

du dagligt ser mænd komme slæbende med fladskærms-tv, og det seriøst er umuligt at gennemskue, om de lige har stjålet dem eller købt dem over dba.

indbegrebet af kærestehygge er en tur sammen i FW, og café-kaffen er skiftet ud med shakes.

du som jyde føler dig hjemme.

din lokale ClubTan ikke er ved at gå konkurs.

modvind er blevet et livsvilkår.

du ikke er videre imponeret over, at broer kan hæve sig lodret op i luften. Det betyder bare, at du kommer for sent på arbejde.

den største udfordring på cykelstien er at undgå kollision med den indfødte spritter, som har besluttet sig for at krydse vejen.

du relativt ubesværet kan gå på fortovet uden at få associationer til dengang, du var lukket ind i pitten til en Jon Nørgaard-koncert.

du hører ordet ‘Nuna’, og du straks tænker Nam Nam. Og vice versa.

du altid spejder efter Linse og Lone.

du sukker, når dine veninder flytter til Nordvest. Eller Vanløse.

du nogenlunde kender til Norweigans, EasyJets og SAS’ flyveplaner.

du har fundet ud af, at der stadig findes folk, som gemmer deres cigaretskodder bag øret.

det er blevet tydeligt for dig, at udtrådte bamsestøvler og pelsveste aldrig for alvor har været dømt ude. (Eller at de i hvert fald har fået et comeback.)

du forsvarer dit hood med næb og klør.

din gade er en visitationszone, som altid lugter af hash (ok…. Det er vist mest en københavnerting.)