Da jeg begyndte på Femsen, havde jeg ikke den fjerneste ide om, hvilke frynsegoder der fulgte med. En af dem er selvsagt, at jeg har adgang til stort set alle magasiner og ugeblade, når de kommer, duftende af tryksværte, direkte fra trykkeriet. Et af dem er Se&Hør, som vi alle elsker/hader eller bare elsker at hade.

Når bladet kommer ind, finder jeg straks frem til den mere kuriøse endesektion. I ved, den med manden og kvinden, som altid brillerer med deres fravær af påklædning. Der har egentlig aldrig været så meget andet i det end at more mig åbenlyst på andres bekostning, men den ekstra dimension er så altså opstået nu.

Ideen er ikke min egen, men tyvstjålet fra en eller anden studerende, som havde overtaget Journalisthøjskolens instagramprofil (ja, det er en thing.) Nu har jeg valgt at kalde det Kender du Typen? #Se&Hør-Edition, men Se&Hør-spillet kan også gå an.

Reglerne er som følger:

1. Find en makker/modstander, som du kan dyste imod.
2. Bladr om på de to nøgne mennesker på det bagerste sider. Sørg for, at I ikke kommer til at smugkigge tekstboksene. Disse skal dækkes til – eventuelt bare med en hånd.
3. Nu skal den første spiller, ud fra billedet, gætte, hvad der står i tekstboksen. Start ud med navn, og kør videre til de næste punkter (alder, by, ’interesser’, ‘livret’, ‘3 ting på en øde ø’ osv.) når I har gættet rigtigt.
4. Når første spiller har gennemført og svaret rigtigt på alle punkter, skifter I, og det er den anden persons tur til at gætte.

Heeey, er det ikke mega svært? Der findes jo 17.309 forskellige madretter og 2 milliarder ting at tage med på en øde ø?

Her bliver jeg nødt til at sige nej. Det er faktisk så tilpas nemt, at jeg forledes til at tro, at de er tvunget til at beskrive sig selv ud fra et afkrydsningsskema, hvor der maksimalt er 5 valgmuligheder ved hvert spørgsmål.

Hermed et par konstateringer, som kan gøre det nemmere for jer.

• Tænk i forstæder og provinsbyer. De kommer MEGET sjældent fra større byer.
• Mange af pigerne har dobbeltnavne, og fritidsinteresserne, der oftest går igen, er: Heste, gå i byen, hygge med venner og familie.
• De fleste af mændene interesserer sig derimod for træning, fester og gaming.
• Livret, som gør sig gældende for begge køn, er ALTID: Sushi (hvis vedkommende træner) ELLERS lasagne, boller i karry, spagetti med kødsovs, pizza ELLER bøf (med sovs og kartofler.)
• Mændene er OFTE OFTE OFTE håndværkere.
• Begge køn beskriver primært sig selv med ordene ‘sød, smilende, glad og fræk’.
• Og til Øde Ø-spørgsmålet vil de fleste gerne hive deres kæreste med. Ellers vil de gerne have en båd, så de kan sejle hjem igen, mens de mindre pragmatiske blot ønsker sig en smartphone, hængekøje og nogle tændstikker.

GOD FORNØWLS’!

… hvor tæt jeg var på at give kundeservicemedarbekderen i Kvickly et møgfald, da hun prøvede at belære mig om skyr, og på samme tid nægtede at give mig de 13 kroner retur, som butikken uretmæssigt havde stjålet fra mit Dankort. Undskyld, jeg var ret sulten, og til en anden gang skal jeg nok lade være med at bruge ordene ‘alternative facts’ i en indkøbssituation.

… cyklisterne i København. De er sindssyge, anarkistiske og tydeligvis ret OK med at dø i en højresvingsulykke. Derfor er jeg også lidt foruroliget over min egen cykeladfærd, som alle dage har grænset til at være irriterende regelret, men at jeg allerede er begyndt at adaptere den uacceptable adfærd, som hersker på de københavnske cykelstier. Heldigvis har jeg fået mig en cykelhjelm. (IKEA, 179 kroner. Og den er flot og sort.)

… at det i morgen er den 1. februar. Det betyder, at det er min første dag i praktik. På Femina. Et rigtigt voksenjob. Jeg kan ikke engang finde ud af at skifte en støvsugerpose, jeg har stadig til gode at finde ud af, hvad en forskudsopgørelse er, og om det er noget, jeg bør tage stilling til, og sommetider glemmer jeg at lukke min mund, så der løber savl ned fra min hage. Det skal nok blive godt, det her.

… at have en roomie, som ligesom også har madvarer stående i køkkenet. De er ikke mine, og det kræver altså lidt tilvænning. Nu har jeg drukket halvdelen af hendes letmælk (første gang var et uheld) og jeg har minimum spist halvdelen af hendes tyrkisk peber-bolcher. Det var ikke et uheld.

… min far. Ja, ham. Igen. Fortsættelse følger.

… at i morgen også bliver den første gang i et halvt år, hvor jeg kommer til at iføre mig en BH (eller i hvert fald bare sådan en blondesag uden bøjler.) Mine lunger er allerede begyndt at brokke sig.

… gamle damer med gangstativ på Falkoner Allé/Gammel Kongevej/Vesterbrogade/alle andre gader.

Ønsk mig nu lige held og lykke, ing’?

Og heldigvis for det. Rygtet er så småt begyndt at sive, efter jeg offentliggjorde en lettet og tømmermændramt skumfidus på Instagram. Panikdagen gik godt i nærmest alle henseender, men I skal selvfølgelig ikke snydes for højdepunkterne.

• Klokken 13.30 gik hornet, og få sekunder efter begyndte min telefon at bimle. I løbet af et par minutter blev jeg både ringet op af Femina, Alt for Damerne og Ekstra Bladet. Femina føltes helt rigtigt i mit hjerte, så jeg tøvede ikke et sekund, før jeg takkede ja til at blive deres kommende praktikant. I dag føles det stadig lige som det skal, og sådan regner jeg med, at det bliver de næste to år.
  Dagen efter skrev Radio24syv også til mig for at fortælle, at jeg havde været på toppen af deres liste; bare ikke lige top to. Og det kan jeg helt afgjort sagtens leve med. Jeg skal jo på Femina!
• Der var ikke så meget gråd på Bunkerens gange, som man før har oplevet til Panikdagen. Og langt de fleste af mine rare studiekammerater fik også deres drømmepladser. Desværre måtte min søde og dygtige studieveninde gå tomhændet hjem. Så hvis der sidder en sej mediehaj med et godt tip eller en praktikplads, så sig lige til.
• Nogle af de søde piger holdt kombineret Bagedyst/sladderhjørne/forfest i Skejby, hvor jeg fik serveret en drink, som smagte af vanille og kærlighed. Efter et par slurke følte jeg mig allerede halvberuset og som en Snooki på et dansegulv. Gulvet var desuden prydet med det notoriske Ellos-tæppe, som – indrømmet – er meget pænt og helt ufatteligt rart at ligge på. Det blev selvfølgelig foreviget med et (eller fem) tæppeselfies.
• Jeg fik danset min frødans, og jeg fik jersey turnpiket. Ikke meget, men nok til at blive mindet om, at jeg burde gøre det lidt oftere. Også selvom det har været lidt svært at gå i dag.
• Senere på aftenen tog vi på Kuhstall, hvor nogle overskudsagtige hoveder (ikke mig) havde arrangeret en Panikfest. Egentlig havde jeg nok lidt frygtet, at det ville resultere i en meget lang Ananas-seance, hvor folk ville snakke om dem selv, deres praktikplads og deres liv generelt (hvilket for tiden også bare er praktik.) Jeg var mere i humør til at danse, drikke og ikke tænke så meget på det der voksenliv, som ligger og venter på mig. Til min store gru fandt jeg ud af, at jeg selv var uforskammet ringe til ikke at tale om praktik. Det meste af min aften gik med at opsøge 1. og 2. semesterstuderende og give dem gode råd til praktiksøgningen (#1 Don’t Panic.) Ingen af dem havde imidlertid bedt om min konsultation, så jeg har vist bare været ret irriterende.
• I alt brugte jeg cirka 300 kroner på tequilashots og andre klare væsker med procenter. Jeg faldt i snak med en fyr, som gerne ville give en drink, jeg skulle bare fortælle ham, hvad jeg ville have. Vodka/danskvand var mit svar, hvortil han råber ind i ansigtet på mig kald det nu bare, hvad det er! På det tidspunkt var min hjerne måske sat lidt ud af spil, for jeg fattede ikke helt, hvor han ville hen. Jeg fandt så ud af, at han søgte efter en skinny bitch. Nu er jeg ædru igen, og jeg kan ikke lade være med at efterrationalisere lidt over netop dette. Ved at sige vodka/danskvand siger man netop, hvad det er? Er det ikke lidt misvisende (og forkert) at bestille en mager kælling? Eller er det bare mig?
• Omkring klokken 2 var jeg så fuld, at jeg begyndte at frygte for, at jeg ville kaste op ud over nogen. Så jeg smuttede fra Kuhstall, og meget snedigt tænkte jeg, at jeg hellere måtte lave noget proaktivt damage control i forhold til potentielle tømmermænd. Derfor ringede jeg til Gerners Grill, og samtalen lød nogenlunde som følger:
  Mig: Hej.
  Pige: Hej.
  Mig: Har I åbent?
  Pige: Ja.
  Mig: Ej, hvor dejligt. Det er jeg så glad for at høre.
  Pige: …
  Mig: Hvornår lukker I?
  Pige: Klokken 3.
  Mig: OK, fedt *lang pause* Ved du, hvad klokken er?
  Pige: 2.03.
  Mig: Ja, fedt! Så ses vi om lidt. Hej!
  Og det gjorde vi. En halv time senere og 90 kroner fattigere lå jeg i min seng med verdens mest salte portion pomfritter. Men det gjorde ikke noget. For jeg var glad. Og det er jeg stadig.