Jeg følte, det var på tide at genoptage en gammel kending, nemlig solide anbefalinger af discountprodukter, du kan købe i dit supermarked.
Hvis I er gået glip af de tidligere indlæg, kan du læse dem her, her og her.

Ligesom de sidste par gange er jeg stadig svært begejstret for Lidl, så den del består. Men som et nyt take på dette format har jeg peppet billederne lidt op. Og I ville blive forbløffede over, hvor lang tid det tager at lave noget, der er så grimt, som tilfældet er. Så please, I behøver ikke at bashe mig for den visuelle del af dette indslag. Hvis jeres tanker ledes hen på kitsch, Windows 95 og en betaversion af internettet, er jeg nået i mål!

Temaet for i dag er “kaffepause”, så jeg håber, I kan få øjnene op for nogle nye produkter, I kan gemme allernederst i indkøbskurven.

 

Hvad? Havremælk aka “Oat Drink – Barista edition” fra Vemondo.

Hvor? Lidl.

Pris? 13 kroner.

Hvorfor skal jeg droppe NATURLI’ til fordel for den her? Ok, her kommer lidt anekdotisk forhistorie. Jeg eeelsker letmælk i min kaffe – jeg lever og ånder nærmest for det skidt. For nogle måneder siden opdagede jeg, at der desværre var en sammenhæng mellem mit indtag af komælk og forekomsten af bumser i mit ansigt, og det har betydet, at jeg med stor bedrøvelse af droppet mælken. Så drak jeg lidt havremælk i kaffen, men jeg synes egentlig mest, de smagte lidt surt, og jeg manglede den der søde, cremede mouthfeel, man får af konventionel mælk. Så faldt jeg over Sproud – en form for ærtebaseret mælk – på Motatos, jeg købte 18 liter, og det smagte helt genialt. Problemet var bare, at jeg ikke har kunnet opstøve det siden da, og min jagt på en vegansk afløser fortsatte. Da jeg en dag fornøjet gik rundt i min lokale Lidl, stødte jeg således på deres nye havremælk, som I kan se på billedet, og ved I hvad? Den smager seriøst godt. Ægte cremet, minus syrlighed og en perfekt suppleant til min yndlingsletmælk. Prøv den af!

 

Hvad? Havrekiks med mælkechokolade.

Hvor? Rema 1000.

Pris? 13-14 kroner for 300 gram.

But why? Ganske simpelt fordi det bare er en gedigen chokoladekiks! Selve kiksen er ufatteligt velsmagende, og der er ikke sparet på den søde mælkechokolade. Forleden smagte jeg den dyre variant fra Karen Volf, og den var seriøst virkelig dårlig sammenlignet med discountudgaven; jeg fandt både Volfs kiks en anelse sur, og der var næsten ikke noget chokolade på toppen :'(
Prøv den af – jeg garanterer, at den er enormt tilfredsstillende og perfekt til den der klokken 17-sødhedssult efter arbejde.

 

 

Hvad? Instantkaffe.

Hvor? Lidl.

Pris? 35 kroner for 200 gram.

Kan den hamle op med Nescafé? Her bliver jeg bare nødt til at sige “ja”. Jeg har tidligere anbefalet instantkaffe fra LIDL, hvor jeg godt var klar over, at den nok lidt ville dele vandene. De har nemlig en anden variant – som jeg personligt virkelig godt kan lide – men den har også en ret brændt, sydeuropæisk smag, som ikke falder i god jord hos alle. Denne er dog mild, blød, god og billig.

 

 

Hvad? Chokolade aka “Milk chocolate with almond crocant”.

Hvor? Lidl (selvfølgelig!)

Pris? 9 kroner. *EDIT: Prisskiltet i Lidl sad forkert. Den koster faktisk 23 kroner 🙁

Hvorfor er den så speciel? Jeg føler lidt, at dette muligvis er det mest dårligt markedsførte produkt i hele Lidls katalog. Sagen er nemlig, at denne plade chokolade – som koster friggin’ 9 kroner! – smager som Daim/Marabou med Daim … på en eller anden måde smager det faktisk bedre. Måske det skyldes prisen, hehe. 9 KRONER!

Hvad? Belgiske sukkervafler.

Hvor? Lidl – men Rema 1000 har også nogle, der smager skønt.

Pris? 15-16 kroner for 550 gram.

Altså … de ser sådan lidt vacuumpakkede ud? Ja, true. Man kunne klart godt have kælet lidt mere for emballagen. På en måde er det lidt en skændsel, at man fyrer det perfekte produkt ned i et grimt, orange plasthelvede. Men her bliver jeg bare nødt til at sige, at disse vafler er noget af det mest himmelske, jeg nogensinde har sat mine tænder i. Jeg spiser dem kolde; så er de stadig sprøde udenpå og helt perfekte og vaflede indeni. For et par år siden spiste jeg så mange af dem, at jeg blev lidt flov over mig selv og blev nødt til at give mig selv en vaffelkarantæne, men nu er de tilbage som en fast bestanddel i min køkkenskuffe, og det er præcis så godt, som jeg husker det!

I to måneder har jeg gået og ventet på et nyt piercingsmykke fra eBay, som skulle være nået til Danmark for lang tid siden. Nu har jeg så kontaktet sælgeren og forklaret min utilfredshed. Som altid fik jeg er klassisk please my dear, do not leave any negative feedback, we can solve this problem. Please dear, let us ship you a new one, hvilket jeg gik med til. Smykket forestiller nemlig en vampyrmund med vampyrtænder, som skal omkranse brystvorten, og sådan et tror jeg simpelthen ikke, jeg kan leve uden. Sælgeren svarede så tilbage, at de ville afsende en ny pakke til min PayPal-adresse. He. He. Det er lidt sjovt, fordi den adresse i dag er min fars, og han sikkert har modtaget en nipplepiercing i løbet af sommeren, kløet sig bag hovedet og tænkt What the Fuck is this Shit. Jeg synes bare, at han skal tage den i brug. 

Nå, men egentlig ville jeg bare dele lidt eBay-begejstring, for jeg er ret glad for det site, selvom det er en ordentlig førstegangs-mundfuld. Så hermed nogle produkter jeg nærmest lige har købt, der både er gode, billige og kommer frem uden told. 

Salicylsyre: Som jeg har snakket begejstret om før. Den holder de tilstoppede porer på et – for mit vedkommende – minimum, og så er der bare noget underligt tilfredsstillende ved at mærke hele ens ansigt brænde. 

Spice Girls-tee: Måske jeg ikke arbejder på den mest repræsentative arbejdsplads, hvad det angår, men køb denne T-shirt, hvis I gerne vil have virkelig mange komplimenter. Forståeligt nok, tænker jeg. Den er jo overdrevent sej. 

Snail Recovery Gel Cream: Jeg har absolut ingen videnskabelige belæg for at sige, at snegleslim har en gavnlig effekt på din hud. Ikke desto mindre var det den oplevelse, jeg selv havde. Cremen, eller gelen, har lidt konsistens som aloe vera, og den har fungeret super fint som dagcreme (ovenpå serum), og jeg bilder mig ind, at den lidt har en matterende og primende effekt. 

Hvis man er til lidt poppet tøj, hvilket mange pr. popdefinition er, vil jeg anbefale at slå vejen forbi Monki. De har lige smidt deres sommertøj retur og fået den nye kollektion ind. Jeg nåede ikke at kigge på så meget af det, for den eneste grund til, at jeg befandt mig i butikken, var, at jeg havde en grå t-shirt på, og mine armhuler kampsvedte. I krisesituationer (inkl. den 31. december) er Monki et pragtfuldt sted at være, og denne gang skuffede de heller ikke. Der var fyldt op med billige t-shirts – mange af dem med et eller andet girlpower/pussy statement – og de fleste af dem kunne erhverves til den nette sum af 80 kroner. Svedkatastrofe afblæst. Jeg endte med at køre den safe, og render således rundt med avocadopatter. Tip hermed videregivet. 

(Da jeg gik videre efterfølgende, var der ret mange, de kiggede på mine bryster. Enten var det, fordi toppen er lidt gennemsigtig, og jeg undgår bh eller også tiltrækker strategisk placerede avocadoer bare automatisk folks blikke. Det skal I nok have med i jeres overvejelser.)

#1: Det der dødsstraf… det løber mig altså koldt ned ad ryggen. Og det blev virkelig ikke nemmere for mig at håndtere, efter jeg stødte på denne side, hvor man kan klikke sig ind på de enkelte henrettelser, der har fundet sted i USA. De er blandt andet ledsaget af årsag til henrettelse, billede samt den henrettedes sidste ord, som bliver skriblet ned på et stykke papir. Dét er meget, meget foruroligende læsning.

#2: Har I nogensinde overvejet, hvordan det mon har været at befinde sig på et af de kaprede fly ved 9/11? Da jeg var lille, var det faktisk et hyppigt tilbagevendende mareridt. Nu har jeg fundet ud af, at man rent faktisk kan læse båndudskriften fra flyet lige her – der er også fra mange andre flystyrt, og enkelte af dem er også suppleret med lydoptagelser.

#3: Videnskab.dk svarer på spørgsmålet: Kan man beslutte sig for at dø?

#4: Det her er i grunden nok lige dele sjovt og lige dele langt ude. Selvet.dk er ‘Danmarks spirituelle webmagasin’, og jeg lover jer, at der er guf at hente, hvis man er nysgerrig på diskussioner af okkulte emner. Personligt havner jeg der altid, når jeg er forurettet over ikke at være en del af Frimurerlogens hemmeligheder. Lad mig lige citere fra dette kommentarspor (klik for billede af djævledyrkende stjerner): “Så kan vi igen tage en diskussion om, dette så betyder noget ondt eller ej. Men jeg fastholder, at benytter man dette symbol, viser man udadtil, at man er til hr. Lucifer. Langt størstedelen af verdens mest feterede popsangere og skuespillere er Lucifer-dyrkere. Læg mærke til at de viser troskab til Lucifer ved at lave Eye of Horus. Nogle af dem laver også et 666-håndtegn (lave en cirkel med to fingre og så stritte de øvrige tre fingre opad – så former man tre 6-taller:666). Man kan ikke gøre karriere i Hollywood eller i den amerikanske popbranche uden at sælge sin sjæl til Lucifer. Det er derfor alle amerikanske popidoler og skuespillere laver disse okkulte tegn. Det er meget naivt at tro, at det blot er et tilfælde.” Hvad siger I? Er det bare os, der er nogle agnostiske ignoranter?

#5: Dr. James Fallon er hjerneforsker (og en dygtig en af slagsen), og så har han selv en hjerne som en psykopat. Selv betegner han sig som en pro-social psychopath. Hans fortælling folder sig ud på en ret sej måde i 6 Scary Realities of Working with Actual Psychopaths  – VICE har selvfølgelig også lavet interview med ham, hvor han blandt andet forklarer, hvorfor kvinder har en tendens til at falde for kolde idioter – eller borderline psykopater som ham selv.

Hvis I har brug for sider, der er decideret ubehagelige, kan jeg anbefale jer at downloade browseren Tor, som giver jer mulighed for at luske rundt på the deep web (= det skjulte/mørke net, som skønnes at være 500 gange større end ‘det net’, vi normalt tilgår. Få det forklaret her.) Før I giver jer I kast med det, vil jeg bare anbefale at tjekke det her ud – hvis deres testimonials er sande, skal jeg aldrig, aldrig, ALDRIG gå på opdagelse på den mørke side.

Og til sidst…

… en uhyggelig bog: Uhyret i Brønden af Dennis Jürgensen, og den er vel ret beset tiltænkt teenagere som det primære publikum. But I don’t care, this shit is crazy, og aldrig har jeg oplevet en hund være så klam, som i denne bog. Giv den et skud!

Og..

… en uhyggelig film: Sinister. Det er en god gyser. God og uhyggelig på den gedigne gysermåde. Hvis du vil have noget mere psykologisk – men også ganske ubehageligt – så kan jeg anbefale Hard Candy, hvor Ellen Page giver den gas med kastrationer, mens hun ligner Den Lille Rødhætte.

I 2011 var der cirka registreret 74.000 danske blogs. Jeg læser troligt 2 håndfulde, og så klikker jeg mig ind på alt på Bloggers Delights forside, som fanger min interesse. Men lad mig sige det, som det er: nogle dage kan der være langt mellem snapsene. Det betyder også, at jeg sommetider på ingen måde kan få mit blog binge-behov opfyldt, og det er ærligt talt en skam, når jeg nu ved, at der er så meget uopdaget ordguld derude. 

Derfor vil jeg super gerne høre jeres bedste anbefalinger. Om det er et shoutout for jeres egen eller en andens blog er helt og aldeles underordnet – bare I nyder at læse med. 

Instruktionerne er som følger:

1. Skriv en kommentar med dit blognavn (eller en anden persons blog, som du gerne vil anbefale.)
2. Forklar, hvorfor den er god.
3. Følg mig på Instagram. 
4. … og på Facebook. 
5. Og Bloglovin’. 
6. Klap den næste hund, du møder. 
7. Se bort fra punkt 3-5. 

Som udgangspunkt interesserer jeg mig ikke for: sport, biler, droner eller sundhed/helse i overdrevne mængder (det vil altså sige, at selvom Jannis Vægttabsblog – Følg min rejse fra 200 til 20 kg er super velskrevet, vil jeg helst ikke læse den. 

Til gengæld er jeg smadder begejstret for: personlighed, humor, en nogenlunde forståelse for Retstavningsordbogen, korrekt nutids-R og sofistikeret spydighed. Men mindre kan bestemt også gøre det. 

Jeg har ofte held i bøssen, når jeg afprøver nye produkter, men sommetider – heldigvis ret sjældent – bliver jeg også slemt skuffet. Forhåbentlig kan indlægget her tjene som en ‘lav ikke den samme fejl, som jeg gjorde’. Velbekomme!

MAC Eyebrow Pencil
Indrømmet. Jeg er ingen makeup-ørn, men jeg har alligevel stadig en del erfaring med optegning af bryn. MAC har efterhånden fået kultstatus, hvilket vel mestendels er relativt velfortjent – men det er eddermaeme ikke på grund af deres eyebrow pen. Den holdt cirka til 20 x sorte bryn, hvilket altså ikke er godt nok, når den koster 150 kroner. I løbet af dens levetid nåede jeg aldrig at blive fortrolig med den – måske jeg havde været fan, hvis de havde givet mig lidt mere at arbejde med.

nordik dampcigaret
Jeg er ret cool, men det synes jeg beklageligvis ikke, at dampcigaretmaskiner er. Fordi det er vigtigt for mig at opretholde mit image, søgte jeg efter en damper, som var lidt mere classy at kigge på. Og jeg fandt den! Desværre er den ret dårlig, og det nordiske navn og design kan ikke helt opveje det faktum, at den slet ikke kan tilfredsstille mit nikotinbehov. Desuden skulle én dampkapsel(?) svare til to pakker smokes, men også her holder den mere, end den kan love.

Aussie 3 Minute Miracle Light (en slags hårkur i mousse-form)
Efter første gang med moussen føltes mit hår mest af alt swimmingpool/klorramt, stridt og umuligt at rede ud. Da jeg gav kuren en chance nummer to, satte den der tryk-dims sig fast, og moussen sprøjtede ud i stride strømme over hele badet. Til trods for et helhjertet redningsforsøg med skum i hele munden som følge, var der ikke noget at gøre, og beholderens indhold skyllede ubrugt ned i fællesbadets tarvelige afløb. Til gengæld var 3 Minute Miracle Light mindst ligeså tarvelig, så dybest var tabet nok ikke så stort.

L’oreal Extraordinary CLAY Dryshampoo
Jeg fandt denne den i SuperBrugsens rodekurv til sølle 10 kroner, hvilket gør det noget nemmere at komme sig over, hvor udueligt et produkt det er. Tørshampoo skulle helst gerne skjule det værste hårfedt, og hvis den er god, bidrager den også med god duft og ekstra fylde. Den her gør intet. Dit hår bliver hverken mere eller mindre flot eller fedtet, det bliver bare præcis, som hvis du havde gjort absolut ingenting.

Go’e Kyllingefrikadeller med gulerødder
Ja, jeg kunne måske have sagt mig selv, at det her ikke var det mest geniale køb, men jeg orkede ikke selv at røre en fars, jeg var sulten, og Netto var tættest på. Frikadellerne er så kønsløse, at jeg ikke engang ville fodre dem til legekammeraterne til mit imaginære barns fødselsdagsfest.

Og til slut et lille tip…
Jeg har lige købt to nye jakker, som jeg ret beset ikke havde brug for (men de var sorte og pæne, og så ved I godt, at der ikke er noget at gøre.) Jeg gav kun 130 kroner for dem, selvom de egentlig kostede 630 kroner. Cirka en gang om måneden handler jeg også gratis for 100 kroner i Kvickly og SuperBrugsen. For at komme væk fra den kryptiske tone kan førnævnte lade sig gøre, fordi jeg er tilmeldt sådan nogle brugerpaneler – M3 Panel og Userneeds (sidstnævnte bliver man medlem af ved at deltage i deres surveys, som kan poppe op på hjemmesider, ofte DMI, hvorefter man er medlem. Alternativt kan jeg henvise jer pr. mail, så send en kommentar i min retning, hvis I vil ind i logen) – som flere gange om ugen inviterer mig til spørgeskemaundersøgelser pr. mail. Hvis I har en tendens til at bruge 2 timer på Instagram om aftenen, når I egentlig burde sove, vil jeg opfordre jer til at prøve det her gak af og bruge tiden på det i stedet. Fidusen er, at I optjener point for hver undersøgelse, I udfylder. Point, som I senere kan indløse til gaver og/eller gavekort. Jeg har lige fået foræret 500 kroner til Zalando, og i morgen regner jeg med, at der kommer et gavekort til Coop gennem min brevsprække. Undersøgelserne handler som oftest om et nyt Arlaprodukt, streamingtjenester eller bankservices – noget sjovere end andet – men jeg synes faktisk, at det er ret afstressende at sidde og klikke felter af, mens mine sovepiller begynder at virke.