Tindermatch made in heaven

I går mistede jeg en ven

IMG_4926Ovenstående billede ligner Frank på en prik. Frank mener, at det mere ligner hans far.

Jeg kan godt lide skæve bekendtskaber. Mennesker, som er helt anderledes end jeg. De har altid en historie at fortælle, eller et nyt synspunkt på en sag, jeg måske ikke havde overvejet. Jeg tror på, at de skæve bekendtskaber gør mig klogere. Og sommetider udvikler de sig til venskaber, som stadig er skæve på en eller anden måde.

Frank fyldte 70 år i lørdags. Han har været en skæv ven for mig, og det har han været i et års tid nu. Men det er han ikke længere.

Da jeg var 13 år gammel, blev jeg meldt ind i et lille træningslokale på Teknologisk Institut lidt uden for Aarhus. Her er alle de muligheder, man også har i Fitnessworld. Forskellen er bare, at jeg kun træner med mødre og ældre mennesker, som er ansatte på instituttet. (Hvilket slet og ret er den eneste grund til, at jeg tager mig sammen til at træne. Jeg ville få så meget præstationsangst over at skulle vise mig i et stort center, at jeg aldrig nogensinde ville komme afsted.)

Lige for tiden træner jeg ret ofte. Frank er på pension, så nu træner han hver tirsdag og torsdag fra klokken 11-14 – eller når han ikke gider længere. Faktisk er han bare ret sej. Han er også armenier, men har boet flere år i Canada. Han har altid styr på Kardahsian-familien, og når vi træner sammen, sørger han altid for, at vi lytter til MTV. Han hjælper også med vægte eller kommer med gode tips til træningen. Frank er en rigtig sød mand, men i går gik det sgu lidt galt for ham.

Jeg står på løbebåndet og køler af, mens Frank kommer gående over til mig. Han stiller sig ved min side og kigger på mig. Efter et par sekunders tavshed peger han på mig.
Du er ved at blive lidt tyk,” siger han. Det ville være godt, hvis du tabte dig lidt.”

Farvel, Frank. Jeg finder på noget andet at lave tirsdag og torsdag formiddag.

 

 

 

Næste indlæg

Tindermatch made in heaven