I’ve got 99 problems, but working out ain’t one


Jeg kan kun forestille mig to situationer, hvor jeg frivilligt ville begive mig ud i løb: 1) på en fodboldbane med en bold foran mig og 2) når jeg skal stå forrest til en Britney-koncert.
Heldigvis kan jeg godt lide at gå og cykle ture, og i perioder er jeg også ret begejstret for at løfte tunge vægte.

Men jeg skriver ikke det her for at pudse en imaginær træningsglorie. Jeg skriver ud fra det udgangspunkt, at jeg ikke har set skyggen af min menstruation i over to år. I lang tid har jeg rendt rundt med fortrængende skyklapper og behændigt undgået at spekulere i, at min krop slet ikke fungerer. I det daglige er det jo også meget rart, at jeg ikke går og bløder en gang om måneden (eller skal bruge penge på tamponer og Ipren.) Over den her sommer begyndte det at fylde mere og mere i mit hoved. Ikke fordi jeg går og planlægger at få børn, mere fordi det er hammer frustrerende at få en ikke-påmindelse ved hver fuldmåne, om at ens krop er gak. Så jeg begyndte at søge en hel masse på internettet.

Og jeg faldt over Anna Bogdanova, som har skrevet bogen Skyhøj Forbrænding. En bog, som blandt andet skulle sikre hormonel balance – hvis man altså bare gør, som hun skriver. Jeg skyndte mig at reservere den og spænede (=hurtig gang) ned på Dokk1 for at få den med hjem og komme i gang. Meget kort fortalt følger man et træningsprogram i 7 uger, som varierer efter, hvilken type man er.

Normalt har jeg ikke meget fidus til sådan nogle programmer, men Anna virker faktisk som en ret kompetent kvinde. Og hvorfor er det her relevant for andre end undertegnede? Jeg er af den opfattelse, at de fleste har et anstrengt eller stresset forhold til træning. Enten fordi man træner for meget, for lidt eller slet ikke. Men hvis man retter sig efter bogen, skal man bare træne i 15 minutter 4 gange om ugen – FOR GUDS SKYLD IKKE MERE! Og hvis jeg virkelig ikke magter det, laver jeg bare nogle vejrtrækningsøvelser, og så er det også helt OK. Endnu mere win er det, at jeg lige nu ernærer mig ved enorme mængder nødder, fløde, laks, hørfrø og smør. Karoline er tilfreds.

Lige nu kører jeg på 4. uge. Min menstruation er (som forventet) stadig i Langbortistan, men jeg er mindre stresset og mere glad, end jeg har været i meget lang tid.

8 thoughts on “I’ve got 99 problems, but working out ain’t one

  1. Lyder virkelig som noget jeg burde undersøge. Har grædt, skældt og smældet i dag. Min tidligere stress er faretruende tæt op igen, hvis jeg ikke får bidt den i røven inden…
    Tak for tip!

    1. Årh, hvor lyder det træls. Men også som noget du virkelig skal være opmærksom på. Jeg vil i så fald helt sikkert anbefale bogen. De første to uger består udelukkende af vejrtræknings- og yogaøvelser, som sænker stressniveauet i kroppen – og jeg kunne allerede mærke bedring efter et par dage. Det er i hvert fald worth a shot. Held og lykke med det – håber, du kan få lidt ro på.

  2. […] I’ve got 99 problems, but working out ain’t one: Har Karoline mon fået sin menstruation tilbage? går I sikkert alle og tænker. Svaret er desværre nej, men jeg kan mærke, at det snart sker. Og jeg har aftalt med mig selv, at det skal fejres med en menstruationskop. Hvem har råd til tamponer?! […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *