Kaffepause

Man bør tale pænt om sig selv, men…

hvem pokker skriver ordet ansøgelser? (Hint: det gjorde jeg i mit sidste indlæg. Jeg bliver en elendig journalist.)

hvorfor er der ingen, som har kommenteret på mine sokker-i-Birkenstocks-look, som jeg flasher på samtlige billeder i det her indlæg? (Jeg ville også være en elendig modeblogger.)

er man dum eller bare dum, når man beslutter sig for at give sit ansigt en kemisk peeling aftenen før, man skal møde medierne for første gang?

jeg gav mig i kast med min skraber i morges, hvilket i og for sig ikke var en dårlig ide. Desværre glemte jeg min venstre armhule, og halvdelen af bikinilinjen og 50 procent af mine ben.

Mit navn er Karoline. Jeg er ramt af praktikhjerne (som jeg går ud fra er den journaliststuderendes udgave af ammehjerne). På ovenstående billede står jeg på en sjællandsk rasteplads og tager billeder af en postkasse. Der var ikke noget specielt ved den, men teksten var nærmest lyrisk.


Vi kører snart ind i København, hvor jeg skal være hele næste uge (bortset fra et hurtigt smut hjem til Aarhus på tirsdag.)

Selvom det udelukkende bliver arbejde, arbejde, arbejde, regner jeg alligevel med at skulle have noget ordentligt at spise. Så hvis I ligger inde med nogle gode (og pengevenlige) madforslag, så modtages de med kyshånd.

Det her er forresten mit indlæg nummer 100, og egentlig er det lidt ærgerligt, at det ikke bliver markeret med et lidt mere vigtigt indlæg. Undskyld. Jeg lover at tage revanche.

Næste indlæg

Kaffepause