Mit (blog)manifest


Manifestskriver-stillingen

I må bære over med mig, hvis jeg går og gentager mig selv, men det er jo sådan, at Hvid Kaffe er et resultat af en pludselig feberhandling (eller det vil sige den kendsgerning, at ham, jeg var sammen med, var sammen med en anden, og det kan være godt det samme.) Men før det havde jeg i flere år leget med tanken om en blog. Jeg havde specifikke ideer til indlæg, de havde bare ikke et sted at tage form – og det var nok også meget godt

 Jeg havde en eller anden ide om, at man skulle have en klar visuel og indholdsmæssig identitet, for det havde jeg jo læst alle mulige steder, at man skulle have. Ingen gider at kigge på grimme billeder og segmentfokusering, min bare! Det var lidt, som om der på forhånd var en masse benspænd, hvilket dybest set er tåbeligt, eftersom blogs af alle steder er helt dit eget. Måske derfor gik der lang tid, før jeg prøvede mig ad. Eller også var det, fordi jeg blev syg, og min mor i en periode var min helt egen bugtaler. Eller også er det en kombination af de to. Anyhow. Lang tid før shit got really real, skriblede jeg et par punkter ned til et blogmanifest. Mine egne skræddersyede retningslinjer, om man vil. De blev imidlertid slettet og ideen droppet igen, men det er gået op for mig, at nogle af dem har hængt ved, mens andre ubevidst er kommet til. 

Du må aldrig bruge ordene sundt og usundt. Kun hvis det drejer sig om noget så indiskutabelt hjernedødt som rygning. Forsøg i så fald at holde dig til vendinger som godt/mindre godt for helbredet. 

Du må aldrig blive ved med at bede folk om at følge dig diverse steder. Men I må selvfølgelig gerne. 

Du må aldrig skrive om, hvor meget du træner. Kun hvis meget er virkelig lidt. Fitspo, schmitso. Andres træningsflow genererer oftest dårlig samvittighed, selvom motivation var hovedmålet. 

Du må aldrig runde et indlæg af med hashtags. #almindeligesætningerfungererfint. 

Du må aldrig lave engelske rubrikker. Eller translatere dit indhold.

Du må aldrig bedrive social medie-intertekstualitet. “Jeg har skrevet om skamlæber. 🙇‍♀️ Link i bio!”  

Du må aldrig bruge ordet retarderet. Heller ikke om folk der er det. Det er politisk ukorrekt. 

Du må aldrig udgive et indlæg bare for at udgive et indlæg. 

Du må aldrig hoppe væk fra din egen banehalvdel. Kun hvis der er en virkelig god grund til det. Og det er der faktisk yderst sjældent. 

Du må aldrig gøre det til vane at runde af med et interaktionssøgende spørgsmål. Jeg kan umuligt være den eneste, der har det på den måde. Eller hvad tænker I?

18 thoughts on “Mit (blog)manifest

    1. Hahahahahahaha 😀 jeg HÅBER, at det virker som en ligeså stor joke, som det er tiltænkt. Ellers graver jeg mig ned.

          1. Lettelsen er stor! 😀
            Og ja, de pokkers emojis har det med at forsvinde, og jeg forstår det ikke. For en sikkerheds skyld kører jeg altid oldschool kolon parantes <3

  1. Hahaha åååh jeg elsker (eller hader?) alle punkterne!
    Nogle bloggere viser helt klart en interesse i at kommunikere med sine læsere (fx nutidensmor), så der virker det rimelig naturligt.
    Men de der ‘jeg vil bare gerne have en masse kommentarer, og derfor smider jeg lige et malplaceret ‘Hvad har I af dejlige planer i weekenden’-spørgsmål ind til sidst’.. Cringe!!

    Og engelske rubrikker/oversættelser. Get over yourself!

    1. Yes! 😀
      Helt enig. Det kan sagtens fungere skide godt, men når det ikke lige er tilfældet, er det nærmest tåkrummende.

    1. Hvis jeg gjorde, ville jeg være pænt arbejdsløs. 😉 Og blog-wise lover jeg at hænge ved lidt endnu.
      (Tusind tak, Line. Kan så godt lide dig.)

  2. Kloge ord. Når et indlæg slutter med et malplaceret spørgsmål efterfulgt af nul svar, synes jeg altid, det er lidt som at se David Brent i The Office…

      1. Hahahaha, jeg er ligeglad med, om komplimentet faldt igennem, for du fik mig til at flække af grin. 😀 TAAK, Maiken!

  3. fedt manifest
    sjovt med den sidste det har jeg fået fortalt at man BØR slutte med… selv gør jeg det bare når det giver lidt mening… måske, hvis jeg vil….

    hmm måske skulle jeg skrive et manifest, men har jo lidt gjort det i min velkomst og mit indlæg om afsnittene… hmm

    1. Tak. 🙂
      Jeg tror bare, at man skal gøre, hvad man har lyst til, og så skal det sgu nok blive godt.

  4. Du er simpelthen SÅ god med ord!! Hurra for at du begyndte at blogge, det er altid en glæde at læse din ord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *