2 1/2 dage i Aarhus

Lørdag aften gik jeg gennem en helt mennesketom banegård (der også glimrede ved sit fravær af duer) og nu er jeg omsider klar på en hurtig ajourføring af det sidste døgn.


— Søndag formiddag tog vi på Restaurant Ombord i Jægergårdsgade, hvor man får brunch og bobler for 200 kroner. Ombord er det gamle Rarbar, og ejerskiftet har vist kun gjort stedet godt. Brunchen? Jeg kan bedre lide Casablancas, men de har netop skudt priserne i vejret på deres, så fra nu af bliver det nok alternativet på Frederiksbjerg, der får lov til at lave kafferefill på repeat.

— I går blev jeg så sur på min mor, at jeg blev nødt til at forlade hendes hjem i vrede. Årsagen til min overreaktion var, at jeg ikke måtte låne hendes cykel. Hun tilbød mig, at jeg bare kunne tage hendes bil, men eftersom jeg ved, at det vil ende med mord, blev jeg nødt til at takke nej. Før jeg lukkede hoveddøren bag mig, fik jeg sagt Du taler om din cykel, som var den et af dine organer! Jeg bliver altså snart 25.

(Til gengæld agter jeg at tage hendes islandske sweater på i dag uden at spørge. Tag den.)

— Min lillesøster har fået lysere hår end mig, og jeg føler mig så meget som en grå mus, at jeg bliver nødt til at investere i en pakke Schwarzkopf Platinum Blonde Ultra Lightning +++, selvom jeg ved, at det aldrig nogensinde vil blive vellykket.

— Jeg er blevet indlogeret på sofaen, og jeg har et Smart TV lige foran mig, hvilket bare virker gennemført smart, eftersom jeg ikke har andet end min computer at gøre godt med derhjemme. Under samme ombæring er jeg gået i gang med at se 13 Reasons Why sammen med Mutterfix, men jeg ved altså ikke helt, om jeg er verdens største fan.

— Før jeg flyttede til København, kunne jeg faktisk slet ikke lide København. Det skyldtes primært, at jeg var af den overbevisning, at vejret altid var frostkoldt/mørkt/blæsende/stormende. Egentlig har det holdt ret meget stik, men det er vist det samme her i Aarhus. Desværre.

— Min lillebror var forleden i Vejlegade og hjælpe min far med at rydde loftet for tidligere lejeres glemte sager. Han fandt to par sko a la Buffalo i størrelse 41, og det måtte nærmest være skæbnen. I hvert fald tog han dem med hjem til mig. De er ikke flotte, men jeg har drømt om sådan nogle nærmest hele mit liv, hvorfor jeg også agter at gå med dem. (Desuden er jeg jo blevet meget klar over, at uanset hvor gakket jeg klæder mig i hovedstaden, vil jeg altid være mindre gakket end 70 procent af den resterende befolkning. Det er faktisk ret betryggende.)

I morgen aften ved midnatstid triller jeg igen mod Københavns Hovedbanegård, hvorefter jeg lynende hurtigt skal ompakke til en kabinekuffert og på jagt efter mit pas. Jeg tager nemlig til Edinburgh med en håndfuld af de andre praktikanter ude på Aller. Godt nok er det en studietur, hvorfor der er en eller anden forventning om, at vi laver nogle ting, der har en vis faglig relevans, men lige nu bider jeg mest mærke i to ting. 1) Edinburgh har en Primark(!!!). 2) og en HARRY POTTER TOUR (som man heldigvis selv kan gå!) Lyder det ikke magisk?

Bortset fra det er mit kendskab til byen mildest talt mangelfuld, så ligger I inde med gode tips og tricks, lækre spisesteder, klima know-how og lignende, så giv det endelig videre.

39 thoughts on “2 1/2 dage i Aarhus

  1. I flyet til Edinburgh mødte jeg en lokal der fortalte byens talemåde om vejret; “hvis du ikke kan se slottet, så regner det – hvis du kan se slottet, så begynder det snart at regne” Et par skiftesko og en paraply er midt bedste tip

    1. Smileys kommer åbenbart ikke med :-/ Nu ligner det bare en sur besked! Indsæt selv de smilende gule væsner 😉

      1. Haha, jeg har vænnet mig til at sætte emojis ind i beskeder uden, så jeg læser alting som noget muntert. 😉
        I forhold til vejret. Så. Ja. Det lyder en kende surt, men desværre også meget realistisk. Jeg husker regnjakken og vandafvisende ting i det hele taget. Tak for tippet!

  2. Hvor er det fedt altså! Du må og skal altså give et review af den tur.
    Håber du finder Fenris Gråryg på din vej og giver ham et los i løgene med en størrelse 41, buffalo-style.

    – A

    1. Hahahahha, jeg håber ikke på Fenris, men jeg gad herre gerne møde Loch Ness! Jeg lover review (hvis jeg husker billeder og sådan, eller virker det lidt tamt..) 😀

  3. Åh har lige været tre dage i Edinburgh! Der er så smukt. Jeg var vild med vores tilfældige tur som endte ved en flod. Se om du kan finde en. Så flot og hyggeligt og fredeligt. Derudover var Arthurs seat virkelig alle trinene værd. Kæft der er flot deroppe!!! Der er en katte café hvis det frister :p Ellers ville jeg bare opleve byen. Der er virkelig fint og håber vi vender tilbage! God tur 🙂

    1. Jeg ved ikke lige, om jeg er helt fan af ideen med katte i cafeer (det er seriøst et underligt koncept) men alt det andet lyder bare mega dejligt. Og mon ikke jeg støder ind i en flod? Det burde være til at finde ud af. Og tusind tak for det, Michelle. Long time no see! :-*

  4. Jeg ved godt at det er et irrelevant spørgsmål, MEN jeg bliver simpelthen nød til at spørger hvor høj du er? Er af uforklarlige årsager virkelig nysgerrig omkring det, haha. 🙂

    PS. Har desværre ikke nogle råd omkring Edinburgh, men de har virkelig meget Harry Potter merchandise i Primark for tiden, og så koster det nærmest ingenting.

    1. Haha, irrelevant og irrelevant 😀 Det kommer vel an på øjet, der ser. Jeg er 174 centimeter plus minus en halv centimeter. Jeg håber, at din nysgerrighed er blevet nogenlunde stillet.
      Primark har HELDIGVIS ALTID (eller i hvert fald et par år nu) haft sindssygt meget Harry Potter, og det er simpelthen så vigtigt. Jeg ved ikke, hvad vi har gjort for at gøre os fortjent til den slags merchandise?!

    1. Tak! Der er bare et eller andet ved dem. Og jeg lover dig, hvis de var et par numre større, havde jeg SÅ meget foræret dig det ene par! :-*

  5. Uh, I skal tage i The Dungeons i Edinburgh! Det må være den bedste jeg endnu har oplevet i Europa. Og ellers kan man komme på ghostwalks rundt i byen om aftenen. Det er også ret fedt

    1. Åeh ja, det vil jeg SÅ gerne! Vi skal på ghostwalk en af dagene, og jeg ved ikke, om der bliver plads til begge, men krydser så meget fingre!

    1. Jeg holder mere og mere af dig, tror jeg. :-* Du er så sød. Trøjen er min mors islandske sweater, og hun ville gøre mig arveløs, hvis jeg stjal den med til København, men det er simpelthen så fristende. Den fungerer til ALT! Og fodmæssigt Well. På en dårlig dag runder jeg faktisk en 42. Det kan være lidt hårdt for mig.

        1. Enig! Jamen. Jeg tror faktisk, at den er fra Island – og hvis den ikke er det, så er den fra en butik i Skagen (uden at være helt sikker.) skal nok lige forhøre mig hos Mutter, så vi kan få det på plads. 🙂

    1. Er allerede gjort – det kan være, den lige skal bogmærkes. Hvor er det godt! Tusind tak for det, Michelle. Glasgow er taget tilefterretning!

  6. Toiletterne på The Elephant House!!! Bare gør det!
    Dean’s Village og gåturen langs floden ud til botanisk, fortsæt måske helt ud til havnen. Ih, jeg kan blive ved. Jeg har lige boet der i 4 måneder 😉 Gå på opdagelse i gaderne og især kirkegårdene! Især Greyfriars, der kan du finde fx McGonagall! Det er jo for søren Rowlings by, du kommer til at elske det!!!

    1. Endelig bliv ved! 😀 Det, du har beskrevet, lyder jo helt henrivende og smukt på samme tid. Og jeg er totalt mega spændt på toiletterne nu.
      Yas! Det er skørt! Og Thomas Riddell! Desværre er ingen af de andre super meget klar, så i bedste Harry-stil må jeg gøre det alene. 😉

      1. The Dungeons var skuffende, de er ikke ægte! Men det er selvfølgelig smag og behag, men når nu de har så mange ægte gyder at gå på opdagelse i, så foretrak jeg det. Udsigten fra slottet er fremragende. Hvis I har god tid, skal I tage toget til North Berwick. Arthur’s seat er et must, husk det vindtætte tøj! Portobello beach, hvis man er sådan en, der bare må se kysten. Gå ned ad Heriot Pl til Grassmarket. Hold jer fra turistspisestederne, der er så meget lækker mad i den by! Tag på MUMS, hvis I skal prøve Haggis. På Sandy Bell’s er der en bartender, der kan lave figurer i skummet i din Guinness! Og ofte også live musik. Men hovedattraktionen er altså de der toiletter!

        1. Tror faktisk også, at vi sprang The Dungeons over og hoppede på en Ghost Tour i stedet (og det er jeg glad for nu!) Hvis jeg husker rigtigt, har vi arrangeret en tur til Arthurs Seat på fredag, men strand og slot er der vist ingen planer om (endnu!) Det skal jeg nok få gjort noget ved på lørdag.
          Jeg sætter stor pris på madanbefalingerne – virkelig – livet er simpelthen for kort til turistfælder. Så mange tak for det. 🙂

  7. http://www.elcartelmexicana.co.uk/ !!!
    Det bedste mad, jeg har smagt i mit liv. Fantastisk stemning og venligt personale. Drømmer tit om at tage tilbage, bare for at spise der.
    PS. Det er en lille restaurant, og man kan ikke bestille bord. Så kom tidligt. Du vil ikke fortryde det.

    1. Og det er mexicansk?! I så fald er jeg solgt ved første sekund. Hvor er det godt at vide, den skal jeg lige have de andre overbevist om! Mænne tak! 😀

  8. Loch ness er altså helt oppe ved inverness… det nogle timer væk.
    Hmm du burde næsten i det mindste stikke hovedet ind i butiken der kun sælger ting med tartans, den ligger på vejen op til slottet.
    parken neden forslottet er fin.
    kunstmuseum er ret godt,
    kan du finde en spøgelses tur så var den jeg var på fed.
    mad kan jeg ikke hjælpe med, dels er det snart 20 år siden jeg var der, dels kan jeg ikke huske hvor vi spiste. Også så alligevel, pus har ofte enkelte gode og billige retter… fik nogle skønne ovn bagte champignons med ost og hvidløg
    god tur

    1. Jaaaaa… jeg ved det godt, men altså — Loch Ness! Det er jo for sejt at have været der! 😀
      Det lyder vildt med de der tartans, selvom jeg ikke helt forstår, hvad det er. Bortset fra noget med en hulens masse tern.
      Spøgelsesturen glæder jeg mig også til. Meget! Tusind tak, Anette.

      1. Absolut fedt, men skal du se den så skal du helst bruge en hel dag på at køre rundt om den, så lej en bil.
        tartan er familie symboler, eller altså familer/klaner havde deres eget mønster. Ikke alle er Mac, det sjal jeg har er Linda tartan, håber det gav lidt mening

    1. Ej. Sidsel. Stop. Ved slet ikke, hvordan jeg skal respondere på den slags komplimenter. Jeg bliver helt barnligt smigret. Tak! :-*

    1. Hahahahah, åh – det ville være det fedeste, hvis det rent faktisk var tilfældet! Billedet snyder nok, fordi mit kartoffelrunde ansigt er halvt gemt væk af uld.

  9. Hey gurl.
    Et tip – Harry pottcast!!!! To aarhusianske piger går Harry Potter og de vises sten igennem, et kapitel ad gangen. Jeg synes det er helt fabelagtigt, og tænker du måske vil synes det samme?
    Fedt at have i ørene til lange gåture.

    1. What up, girlfriend! Yes, jeg blev godt tippet om det forleden på mit HP-indlæg, og det er allerede blevet en følgesvend på mine gåture. Men af hjertet tak for tippet – det er godt!

  10. Hvis man godt kan li’ bagte kartofler og ikke kræver kød til sin mad, skal man helt sikkert hoppe forbi The Baked Potato Shop på Cockburn Street (udtales “Co-burn” ). Deres veggie-chili-fyld er næsten magisk! Hav en sej tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *