2 1/2 dage i Aarhus

*Indsæt tekst om, hvor travl jeg har været*

Victoria Street, som til forveksling ligner Diagon Alley

Som den priviligerede og forkælede snyltermyg jeg er, blev jeg nødt til at lave en hurtig søgning på Google for at finde ud af, hvad det nu lige var, vi kæmpede for i mandags. (= det er primært noget med otte-timers-arbejdsdagen, som jeg personligt sætter enormt stor pris på. Tilsyneladende bare ikke nok.) Men i hvert fald gjorde den det muligt, at jeg kunne smutte fra Allerhuset lidt over middag d. 1. maj.

Timingen kunne stort set ikke være bedre. I søndags klokken lidt i midnat, en del timer forsinket, bar jeg min overfyldte kabinekuffert ind over dørtærsklen på Frederiksberg for første gang i velsagtens meget længe. Træt. Meget træt. Men lad mig sige det, som der er: Edinburgh var for sej – og er det formentlig stadig. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men det var i hvert fald slet ikke, hvad jeg endte med at få. Hele byen ligner nemlig én stor Harry Potter-landsby. Jeg havde forberedt mig på at sætte en dag af til min Rowling-tour, men det viste sig slet ikke at være tilfældigt. Hun var nemlig over det hele, og der lå små Potter-påskeæg let gemt rundt i hele byen. Med gadenavne som Elder Street og Dudleys Crescent og forstæder identiske med Privet Drive, var det umuligt at lade være med at muggledrømme og gruble over, hvor i højlandet Hogwarts mon ligger. (Højlandet er forresten højt. Vi havde regnet med bakker a la Himmelbjerget, hvilket viste sig ikke at være i overensstemmelse med virkeligheden.)

Primark skuffede endnu engang ikke, men eftersom jeg skulle begrænse min oppakning til en kabinetrolley, endte jeg med blot at købe praktiske fornødenheder (det vil sige en masse sorte sokker) og så selvfølgelig en Fantastiske Skabninger-tee til min samling af HP-merchandise, som er under evig udbygning.

På grund af den svækkede pund (og uventet et studieturslegat) endte turen også med at blive meget billigere, end jeg havde frygtet. Hver gang vi brugte 10 pund, slap vi med 85 kroner – modsat 106 – som man ellers har været vant til, og det føltes nærmest som penge sparet, hver gang dankortet blev trukket gennem en af deres terminaler. Dermed prøver jeg blot at sige: tag til Edinburgh. Og gør det gerne nu.

Et slot

Klogt

Virkelighedens Voldemort var måske en god mand

The Elephant House, hvor Rowling sad og skrev

Vi takker af med Primark

Som jeg fik givet udtryk for i mit sidste Aarhus-indlæg, var jeg blevet lidt småmisundelig på min lillesøsters blonde hår. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg det sidste halve års tid har haft det helt elendigt med mig selv. Også meget mere end jeg egentlig vil være ved. Det bunder meget dybere end mindreværdskomplekser over det leverpostejshår, jeg efterhånden havde fået, men nu har jeg i hvert fald afbleget garnet. Som forventet blev det mere gult end platin, og jeg var lidt ved at græde, da jeg hev håndklædet af mit kornfarvede garn. Selve hårfarvningen skete midt i en søvndrukken panikhandling (klokken 7 om morgenen på hjemrejsedagen i Edinburgh) – men nu er jeg altså alligevel gået hen og blevet ret glad for det. Om en sølvkur eller tre burde jeg være ret godt kørende igen, og så prøver jeg blot at fortrænge, hvilket forbandet Sisyfos-projekt jeg har kastet mig ud i.

Til sidst tillader jeg mig at tease for et kommende indlæg: jeg er stødt på et produkt i LIDL, I seriøst bør holde jer fra. 


Næste indlæg

2 1/2 dage i Aarhus