Der er ikke noget at sige til, at ingen vil have mig, når jeg ikke engang vil mig selv 

Fake it till you make it fungerer fint i mange henseender. Det er helt afgjort fedest, hvis man rent faktisk har styr på tingene, men når det sommetider ikke er tilfældet, kan er det sommetider nemmest bare at lade som om. Til sidst ender man med at tro, at man rent faktisk har fingeren på pulsen, lige indtil man finder ud af, at man overhovedet ikke har det. 

Efter åbenbaringen kommer den svære beslutning. Enten fortsætter man benægt benægt benægt, eller også må man tage mere drastiske midler i brug og rent faktisk gøre noget ved, at man på nogle punkter er lidt ude af trit med, hvad man egentlig ville ønske. 

I lang tid har jeg nok valgt den første strategi, men den er jeg ikke blevet gladere eller mere tilfreds af. Så nu er det nok tid til nummer to. Og jeg kan passende starte her. Det er forbavsende svært: meget sværere end at skrev om min psykopatagtige far og mine ligtorne på lilletæerne. Derfor har jeg også trukket den, og det i meget lang tid. 

Jeg har været – og er stadig – bange for, at nogle ville give mig ret og sige: Det er sjovt, du siger det, Karoline. Du er faktisk blevet ret grim. Ret uattraktiv. Ret tyk. 

Det er der, jeg er, og det lyder nok enormt banalt, forkælet og ligegyldigt. Måske var det også alle de ting til at starte med, men nu har jeg efterhånden messet de grimme ord til mig selv så mange gange, at det er blevet en stor virkelighed, jeg slet ikke kan se ud over. Den er over det hele. Jeg kan ikke holde mig selv ud, ligesom jeg på ingen måde kan holde ud at være i mig selv eller blive konfronteret med, hvad jeg er. 

Så jeg undgår spejle. Jeg undgår vinduer. Jeg undgår glasdøre og alt, der kan reflektere mig. Jeg tager ikke billeder af mig selv, og jeg hader, når andre gør det, for de billeder er altid de værste, og de kan ødelægge hele min dag. 

Jeg tør ikke møde mennesker, jeg ikke har set i lang tid af frygt for, hvad de vil tænke. 

Jeg meldte afbud som oplægsholder på Risskov, selvom jeg egentlig godt kunne være der, fordi jeg ikke ville komme og gøre mig selv til grin over, hvor galt det kan gå, når man begynder at spise igen. 

Jeg hader at gå i bad, for især der kommer det meget tæt på, og jeg bruger umådelige mængder af energi på at holde blikket mod et punkt i loftet, for så slipper jeg for at tage stilling til mig selv. 

Jeg slår blikket ned i jorden, når jeg går gennem gaden til Distortion, for jeg orker ikke, at ingen orker mig. Jeg orker ikke frygten for at få lede ting smidt i hovedet af stive fyre, jeg får øjenkontakt med på gaden. Det har jeg prøvet for mange gange før, og jeg kan ikke klare, hvis det sker igen. 

Jeg ghoster ham den fantastiske fyr fra Tinder, der skrev ligeså lange og levende beskeder om Harry Potter, som jeg selv gjorde. For jeg tør ikke mødes med ham, når jeg alligevel ved, at han bare bliver skuffet. 

Jeg holder mig væk fra Instagram, for det gør mig egentlig kun ked af det. 

Jeg kan ikke holde ud at klikke tilbage i tiden på mine gamle indlæg, for jeg oplever det som Karolines forfald, der bare skete, uden jeg selv havde kontrol over det. 

Så når jeg har sagt, at jeg er glad, så er det kun delvist sandt. For jeg er glad for alt andet end det, der er mig selv. Mine venner. Mine kollegaer. Mit arbejde. Min familie. Men i længden kan det være ret svært at holde fokus på alt det, når du et eller andet sted føler, at du har mistet kontakten til dig selv. 

Hvor ville det bare være meget mere cool at være en af dem der, der bare elsker sig selv og alt det der. Og jeg hader mig selv en smule for at hade mig selv så meget. Fordi det åbenbart betyder så meget, og fordi jeg åbenbart ikke kan se mig tilfreds med, at jeg faktisk er en ret fin person (I ved, sådan rent personlighedsmæssigt, ing’.)

Det var så det. Det lettede. 

83 thoughts on “Der er ikke noget at sige til, at ingen vil have mig, når jeg ikke engang vil mig selv 

  1. Åh Karoline, det gør ondt at høre, du tænker sådan om dig selv. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne skrive, at du er god nok, som du er, og at du så kunne tro på det. Men jeg ved jo godt, det ikke er sådan, man fungerer. Alligevel slipper du ikke: du er god nok! Du er sjov, du er dygtig til at skrive, og du er smuk. Håber du også har mulighed for at tale med nogen, der kan gøre lidt mere for dig, så du forhåbentlig også selv kommer til at tro på det <3

    1. Tak, Louise. Jeg er nok lidt fattig på ord og alt muligt andet lige nu, men det er virkelig pænt at dig at skrive – især fordi det er så forbandet pænt, det du siger. Jeg skal også nok prøve at tage det hele til mig – hvis jeg bare var lidt bedre til det, behøvede jeg slet ikke den der professionelle type at tale med. 😉

  2. Av, Karoline.
    Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke om det her. Det sætter tanker i gang hos mig 🙂 Smukt indlæg og endnu smukkere, at du har modet til at dele.
    Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig.

    1. Det er helt okay, Sille. Du gør (seriøst) rigeligt bare ved at skrive her, og det skal du have tusind tak for.

  3. Hej du,
    Det gør simpelthen så ondt at læse, og som tidligere spiseforstyrret kan jeg sagtens følge dine tanker. Det kan godt være de tanker stadig er der og fylder noget, men modsat, så kan den glæde du så ofte beskriver herinde ikke være en facade alene – den slags kan man ikke opfinde. Så ja, måske er der stadig en masse lort tilbage, men jeg vil sgu gerne vædde med at det er bedre end alternativet.
    Men kæmpe kram til dig!

    1. Du har fuldstændig ret i det hele, og det er faktisk ret godt, at du lige minder mig om det. Fuck, det er nemt at glemme (fortrænge, eller hvad det nu er, man gør) at alternativet bare er mega meget mere skod.
      Jeg håber, at du har det godt i dag, Thit – du skal i hvert fald have mange, mange gange tak. <3

  4. Årh, sikke nogle tunge tanker at gå rundt med. Det kræver mod at sætte ord på – det er fandme sejt! Jeg hepper på dig, og selvom vi slet ikke kender hinanden, så synes jeg du er top lækker og lige som du skal være.

    1. TAK! Det var fandme heller ikke let, siger jeg dig! Har gået og ikke-turdet siden januar eller sådan noget. That is a long time! Og tak igen, jeg er sikker på, at du også er helt og aldeles, som du skal være. Du er også meget sød. 😉

  5. Kram til dig!
    Synes du er mega smuk og køn og bliver så ked af at høre du har det sådan.
    Ved ikke om det hjælper men synes du skal vide at andre ikke har de tanker om dig!

    1. Årh tak, det tager jeg hjertens gerne imod. Og det hjælper! Jeg skal bare lige blive meget bedre til at banke det ind i knolden og fortælle mig selv de pæne ting. Kram <3

    1. Ja, det har jeg godt hørt (og jeg tror faktisk også på det!) Jeg håber bare, at ‘med tiden’ er sådan lige rundt om hjørnet. For lige nu er det ikke fedt.

  6. Ej ❤️
    Ved ikke hvad jeg skal sige… men hvis du stod ved siden af mig, ville jeg give dig et kram.
    Jeg kender desværre godt følelsen, og jeg disser mig selv på dagligt basis. Det grunder ikke i det samme som dig, men jeg mærker hvordan, det influerer mit liv. Det skal jeg stoppe med, for det gør intet godt.
    Jeg tænker. At det ved du allerede alt om. Så jeg behøver ikke skrive mere.
    Tanker til dig fra et andet sted på Frb.

    1. Jeg kender godt det der med ikke helt at vide, hvad man skal sige. Men jeg synes, at du gør det godt. Og så gør det mig også ked af det at høre, at du gør det – for jeg synes jo bare at du er sød, smuk og dejlig. Hvor ville det være fedt, hvis vi kunne tale ligeså pænt til os selv, som vi taler til dem, vi kender og kan lide.
      Jeg vil gerne gøre det bedre – altså behandle mig selv bedre – så vi kan prøve at stoppe sammen. <3 Kram fra byggepladsen.

      1. Ja! Det synes jeg vi skal. Prøve begge at stoppe – for jeg ville blive så edderspændt rasende, hvis nogle talte til f.eks. mine minimennesker, som jeg taler mig selv ned. Jeg skylder mig selv det samme.
        Vi må sende god karms til hinanden. Og så er jeg begyndt at lytte til “tankepsykologi” (Du bliver, hvad du tænker) Håber det vil hjælpe lidt på vej som en start

        1. Det tænker jeg er en god måde at gøre det på. I hvert fald at have det i baghovedet til at sætte det i perspektiv. Helt generelt tror jeg, at vi har det med at stille os selv meget voldsommere krav, end vi ville over for andre. Det gør jeg i hvert fald hele tiden.
          Tager tankepsykologien med, og jeg er ved at lægge en slagplan. Håber også, at du bliver lidt rarere mod dig selv, det fortjener du i hvert fald. <3 kæmpe kram herfra

  7. Åh, altså.
    Søde Karoline. Jeg er sikker på, at du er et virkelig dejligt menneske. Du spreder megen glæde og eftertænksomhed med dine indlæg her på bloggen. Og jeg vil tro, at dem der kender dig i virkeligheden er rigtig glade for dig.
    Den krop der… Hvad har du brug for? Hvad har hjulpet dig, når du tidligere har haft det på den måde, som du har det på i dag?
    Stort og varmt kram fra mig

    1. Tak, Lise. Det lader du virkelig også til at være, og jeg er glad for, at du kan lide at læse med. Det gør mig sgu bare så glad, og det er vigtigt for mig, at her er rart. Det er nogle gode spørgsmål, du stiller der. Dem har jeg ikke prøvet at stille mig selv – eller du ved, sådan.. tænkt over. Det vil jeg prøve at gøre, for lige nu har jeg ikke svaret. 🙂 Kæmpe kram herfra.

    1. Det var dog forrygende pænt sagt. TAK, Emilie <3 Jeg synes pr. definition også, at du er ret fantastisk!

  8. Jeg “kender” dig kun på skrift og du lyder til at være en rigtig dejlig person både indeni og bestemt også udenpå. Gid livet var så nemt, at vi bare lyttede, tog det til os og fik det godt, når folk fortalte os det <3

    1. JA! Hvor ville det bare gøre mange ting meget nemmere, og det ville spare mig (og sikkert cirka en milliard andre mennesker) for ufatteligt meget ufortjent selvforagt. Det er dejligt skrevet, Daniella og tusind tak for det. <3

  9. Jeg blev nødt til at sende dig en mail, for jeg tror, at mine ord fyldte for meget til et kommentarfelt. Jeg sender dig lige en masse kram her, og så undskylder jeg for, at have skrevet med CapsLock i min mail. Det har jeg en tendens til, når jeg prøver at råbe noget på skrift 🙂

    1. Jeg har læst din mail (JA, TIL ENDE! Faktisk to gange.) Og jeg har haft det totalt sjovt, og jeg har også grædt lidt. Nu summer jeg lige, og jeg tænker lige, og så får jeg formuleret det svar, du og din besked fortjener. Håber, at din mand har tilgivet dig (og at talen er klar.)

  10. DU SKAL STOPPE NU … Uden at kende dig gør det ondt i mig at høre dine tanker om dig selv – du ER mega smuk, sjov, klog og du bidrager med en masse!!! Jeg synes faktisk også at det er lidt synd at det går ud over Tinder-fyren, at han misser chancen for at møde dig … Så du kan hverken være det bekendt over for dig selv ELLER for ham!

    1. Jeg kan faktisk ikke være det bekendt, og FUCK hvor har jeg også haft en dårlig smag i munden over det. Men… jeg kunne bare ikke komme på nogle bortforklaringer, og så er det nemmere bare at forsvinde. Åbenbart. Men det er godt, at du skriver det, for faktisk er det overhovedet ikke okay, så det skal jeg lige have lavet om på.
      Og så skal du også have tak af hele hjertet for de sindssygt søde ord, jeg prøver lige at absorbere dem. KH <3

  11. Kære Karoline. Jeg kender dig ikke – har aldrig set dig i virkeligheden. Aner ikke, hvordan din stemme lyder, eller hvordan du ser ud, når du griner. Men hvor gør det bare ondt at læse det her. Ikke kun fordi det er en ret præcis beskrivelse af, hvordan jeg selv har det med min krop af og til, men mest fordi det er så usandt. Fordi jeg hver evig eneste gang, du vedlægger et billede til dine posts, tænker, hvor pæn og skøn du ser ud. Det hjælper intet, at jeg skriver det, for følelsen skal komme indefra, det ved jeg godt. Men øj hvor er det forfærdeligt, at en, der er så pæn (!), klog, sjov og Harry Potter-elskende, ikke kan se sine egne fantatiskheder. For det kan vi andre! Også selvom vi kun ser dem igennem ord og htlm-koder.

    1. Anne, jeg kan rigtig godt lide din måde at skrive på. Og så er dine ord jo også bare virkelig fine. Jeg læser det også lidt som en god reprimande, og den har jeg sgu nok også brug for. Forhåbentligvis ser jeg noget andet, end andre gør, og det bliver jeg simpelthen nødt til at forstå. Det her holder i hvert fald ikke. Tusind tak til dig, jeg tager det hele med. <3

  12. Hej Karoline,
    Jeg har altid været for genert (måske bare doven) til at kommentere, men nu kan jeg altså ikke lade være med at sende dig en besked. Fra første indlæg jeg læste fra din blog, var jeg solgt. Jeg elsker alle dine indlæg, synes du er mega sjov, sej, smuk, klog, modig og ærlig – og jeg kan relatere til helt vildt meget af det, du skriver.
    Så jeg bliver helt trist at læse disse tanker du har om dig selv, og håber virkelig du kan få vendt dit selv-billede til det bedre, som stensikkert afspejler virkeligheden meget mere.
    Kæmpe internet-kram til dig fra mig <3

    1. He, det er helt OK – jeg er glad for, at du skriver nu, også selvom det blev første og sidste gang. Så betyder det jo bare, at det måske betyder ekstra meget. 😉 Det gør dine ord i hvert fald for mig, for hold nu mawle, hvor er det bare pænt sagt.
      Jeg er også selv trist og ked af det over det – ret meget, og også hver dag, så det virker som et rigtig godt projekt at sætte i gang. I hvert fald er jeg den eneste løsning på det. Kæmpe tak til dig, Malene. <3

  13. Du kender mig ikke, og jeg ved godt at uanset hvad jeg skriver, betyder nok ikke noget for, hvordan du har det med dig selv. Men du er smuk, sjov og klog. Og jeg håber du finder en måde, får hjælp til, at selv komme til at se det. ❤️ fra mig.

    1. Måske ikke, men det betyder noget for, hvordan jeg har det lige nu, og det er dejligt. Og så er det bare en understregning af, at jeg lige skal arbejde med nogle ting, og at det faktisk er ret vigtigt. Jeg er glad for, at du skrev – og selvfølgelig også totalt glad for, at du skriver så søde ting. <3 Kæmpe kram til dig også.

  14. Åh nej, Karoline. Jeg bliver bekymret for dig. Jeg håber du når til et punkt, hvor det bliver nemmere at acceptere det fysiske ‘bevis’ på din (ikke-helt?)-“raskhed”. Men det lyder jo til at dine tankemønstre stadig sidder fast i noget rigtigt dumt. Er det mon muligt at få noget hjælp til at øve sig i at få hjernen med, så den ikke kæmper lidt imod kroppen..?

    Selvom problemet helt sikkert ikke bare handler om det ydre, vil jeg lige understrege, at det jeg har set af dig altså er flot og herligt. Men det vigtigste er at du er klog og sjov og virkelig god til at skrive. Du ville også være herlig, selvom du lignede Graup.

    Men det er jo nemt at sige og det ved jeg godt. For jeg kan godt genkende noget af det- jeg har taget et par kg på (ved ikke hvor meget, for jeg tør ikke finde ud af det) og jeg bliver ved med at tænke, at hvis jeg nu tabte dem igen, sådan at jeg er den ‘rigtige, slanke mig’, så vil jeg kunne skrue tiden tilbage, til dengang tingene var bedre (det hele går ligesom lidt tilbage for mig). Det er en virkelig underlig sammenhæng, som jeg har fundet på i mit hoved: som om alt det dårlige er bundet op på de kilo. Jeg hader også at møde folk, jeg kender og jeg har lyst til at sige “ja, jeg ved det altså godt selv”. Som om min vægt er det eneste de ser, fordi det er det eneste, jeg ser.

    1. Det må du endelig ikke blive! På langt de fleste områder har jeg det jo rigtig godt, det er ‘bare’ lige her, jeg i den grad er med røven i vandskorpen. Og det er pisse hårdt, men jeg tror også på, at jeg godt kan finde en eller anden måde at komme videre på, selvom det nok kommer til at tage lidt tid. Og tak, du har jo fuldstændig ret. Graup er ret fantastisk, præcis som han er. 😀
      Hvor er det rammende, den der ‘jeg ved det godt selv’, hvor man reducerer sig selv til en stor, fed klat, som nødvendigvis må være det eneste, alle andre ser. Men også at det hele løser sig, hvis bare man nu lige kom tilbage til sit ‘gamle jeg’. Dum tanke. Jeg tror ikke, at den hjælper specielt meget. Tak, Cecilie. Du er ret skøn, og jeg håber, at du også kan blive bedre til at tale pænt om dig selv.

    1. Det har du helt sikkert også, Kirstine. <3 Og du skal i hvert fald ikke være misundelig på mig - jeg har lige tisset i min køkkenvask!

  15. Kære Karoline,
    Jeg har læst med et stykke tid og er helt solgt til dine tekster – jeg synes du er så sej, modig og smuk! For mig har jeg især kunne relatere til psykopat-far historierne, det er som copy-paste i mit eget liv. Det betyder så meget du skriver om det! Tak! Jeg sender dig alt god energi, tanker og kram

    1. Det er guld at høre, at den nederen familierelation faktisk kan blive vendt til at kunne betyde noget godt – både for mig og for andre. Så uendeligt mange gange selv tak, og også tak for din ufatteligt søde besked. Den lægger jeg mig til at sove på nu. Kæmpe kram herfra også. <3

  16. Kære du
    Jeg har læst med fra starten og igen rammer det mig, hvor stærkt man mærker dine følelser, tanker og oplevelser igennem dine tekster. Hvor er du bare afsindig dygtig. Det kræver stort mod, at skrive så sårbart og giv dig selv stor ros for at være nået dertil. Du virker til at være så dyb, velovervejet, reflekterende og som et rigtigt fint menneske – og så er du i mine øjne vanvittig smuk og karismatisk at se på. Jeg tror det er meget vigtigt, at de tanker du har får lov at blive delt med nogen der kan hjælpe dig. Sådanne tanker må ikke få lov at fylde for længe og for meget i sådan et smukt liv. Det er simpelthen spild af liv <3

    1. Hvor er du bare klog og dejlig at høre på, Sidsel. Det var da helt vildt. Og hvor ville jeg ønske, at jeg bare kunne tage det hele til mig og have den samme opfattelse. Hvor ville det bare gøre det hele meget nemmere, gladere og sjovere. Jeg satser på, at det kommer på et tidspunkt. I hvert fald hjælper det at være ærlig – jeg ved ikke, hvorfor jeg har været så bange for at være netop det. Hold op, hvor det allerede har hjulpet. Tusind tak til dig. <3

  17. Det virker måske fjollet at skrive, at jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive, men jeg vil bare så gerne skrive noget.
    Jeg har selv kæmpet i mange år, med selvhad. Både indvendig men især udvendig. Jeg synes lige jeg var begyndt at lære at leve med mig selv istedet for at hade mig selv, og så blev jeg gravid. Og det er fantastisk. Men det er også en prøvelse. En stor prøvelse. Jeg ved godt jeg slet ikke er så vigtig men folk kigger.. og kommenterer.. i bedste velmenende stil og det er også dejligt men det er også svært. Især når man altid har været hende den tynde og well.. Det bliver man ikke af at være gravid. Slet ikke når man ikke kan træne længere og kanelsnegle bare smager lidt for godt. Og en helt ny side af sagen; at sammenligne sin gravide mave med andres gravide maver.. og andres flade maver som man håber men frygter man aldrig selv får igen. Åh Karoline hvor jeg kender det sted du er og jeg ville gerne fjerne det! Rigtig stort kram fra den gravide hval der heldigvis også har gode dage hvor jeg er en glad og, synes jeg selv, smuk hval.

    1. Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan det er at have et lille barn inde i sig og være fyldt op af alle de følelser, men jeg tror sagtens, at jeg kan genkende den samme angst og den samme frygt, du må sidde med. Men Michelle – jeg er overbevist om, at du langt fra er en fed hval. Det ved jeg for a fact ikke er tilfældet. Du er sindssygt dejlig, du ser dejlig ud, og der er snart et lille skønt menneske på vej, og det er sgu da ret fantastisk. Nyd dine kanelsnegle, de fortjener I begge to. :-* Kæmpe enorme kram herfra

      1. Du er den sødeste :* synes du skal blive i København 😉

        Jeg er også sikker på du ser helt fantastisk skøn ud, det ved jeg faktisk også 😉 , og jeg håber du en dag også selv kan se det <3

        Kæmpe krammer til dig!!

  18. S-T-O-P, du er mega sej, mega smuk og PISSE modig at du deler det med os.

    Kram, god weekend og tis lidt mere i den håndvask 🙂

    1. Tak for at give mig modet. Min køkkenvask er allerede blevet min tætte allierede; jeg var fortabt uden. <3 Og selvfølgelig også tak for dine søde og rare ord, det er helt fantastisk at læse. Kram herfra

  19. Noo! Dårlige tanker – ud! Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvordan du har det, for jeg har aldrig haft en spiseforstyrrelse, eller skulle forholde mig til, at min krop ændrer sig til noget jeg ikke bryder sig om (det er løgn, jeg gainede 15 kg på et år, men jeg lagde ikke så meget mærke til det, så det fyldte ikke så meget i mit hovede). Men anyways – jeg er verdens særeste. Jeg gider ikke have nye venner, og jeg gider ikke være særlig social. Ikke desto mindre har jeg flere gange tænkt på, at jeg er overbevist om, at vi to ville klikke ret meget – FOR DU VIRKER SOM EN SKØN PERSON! Jeg ved godt du ikke har skrevet det her indlæg for at få alle piger til at skrive ‘ej, du er fantastisk’ bla bla bla (vi er jo ikke teenagere på Facebook længere, haha), men se lige hvor mange der er uenige med dig!
    Seriøst, tag til Distortion og drik en bajer og hyg dig. Tag en tår pr dårlig tanke du har haft om dig selv i dag. Det lyder til du ville få en ordentlig brandert på, og så fortryder du alle dårlige tanker i morgen, for så er dine tømmermænd modbydelige 😉
    Virtuelle krammere i massevis bliver sendt i din retning. Jeg giver en øllebajer hvis vi en dag mødes i virkeligheden!

    1. Haha, nej 😀 Det var helt oprigtigt ikke derfor – faktisk har jeg været pisse hamrende usandsynligt bange for at sige noget som helst, fordi jeg var så sikker på, at det ville gå galt. Men det gjorde det jo ikke, selvfølgelig gjorde det ikke det. Jeg er også totalt vild med dig, og jeg sidder og smiler (tak!) mens jeg skriver det her. Du har totalt ret – jeg ved ikke, om det bliver til gadefest, men en slurk something pr. dårlig tanke lyder som en seriøs brandert, og det kunne jeg virkelig godt bruge. Det havde jeg helt glemt! Jeg tager den gerne med dig, og så vil jeg kvittere med en masse ægte krammere, fordi du er så sød. KH <3

  20. Kæreste Karoline,
    Jeg har fulgt med længe, og selvom jeg er helt overbevist om, at mine ord ikke ændrer dine tanker om dig selv, synes jeg alligevel, du fortjener at høre dem:
    Selvom jeg kun kender “overfladen” og ikke dig som person, så kan jeg med god samvittighed sige, at du er en kategori for sig. På den gode måde. Jeg synes helt klart, at du er en smuk pige! Hvis jeg var bare halvt så smuk som dig – virkelig! Men du bliver heldigvis kun smukkere af at være så sjov og autentisk, som du udstråler på din blog. For mig er skønhed ikke kun udseende, og jeg overbevist om, at du heller ikke er af den opfattelse. Men du har så meget at byde på! Også over for tinderdrengen. Jeg håber, du snart får en tilværelse uden negative tanker om dig selv. Det fortjener du!

    1. Det lyder måske hult, når jeg skriver det her, men jeg er sikker på, at du er mindst ligeså smuk. Men vi kan vist hurtigt konkludere, at mange af os har svært ved at se os selv, som vi burde. Det kan godt ske, at din besked ikke vender det hele på hovedet, men den gjorde mig glad, og jeg tager det hele til mig. Så tak for det. <3 Og tinderdrengen... jeg prøver, at indhente noget der. Jeg er sgu ikke en ghoster! Tak for reminderen.

  21. Altså, det er for det første mega godt, at du har den selvindsigt, at din personlighed er “ret fin” (og jeg ville måske også svinge mig op til at bruge et ret meget mere positivt udtryk, for det brænder virkelig igennem skærmen her!)
    Dernæst, kunne det så ikke være temmelig fedt, hvis man bare kunne betragte kroppen som en slags indpakning til personligheden, et fint lille hylster, der nogle gange afspejler det man ønsker, og andre gange antager en lidt absurd form, som man måske kan have svært ved at forstå? Men at det ikke var det vigtige og altafgørende, for det er trods alt bare noget at fragte sjælen rundt i. Så var det måske lidt lettere at acceptere den krop dér, hvis den blev opfattet lidt mindre som en reklamesøjle udadtil, men i stedet var en ting, der ligesom bare var nødvendig? En symbiose.

    Nogle gange prøver jeg i hvert fald på at fokusere lidt mere på, hvad der rumsterer inde i hovedet fremfor uden på kroppen, og så håber jeg på, at folk kan fange essensen af mig fremfor min dårlige hårdag eller de 4,3 ekstra kg på mine lår og mave.

    Jeg synes du skal læse Cathrines (Rockpaperdresses) indlæg “Hoved versus krop”. I kan begge noget med ord, og I giver begge ufattelig meget videre til os, der får lov at læse med. Så tak for, at du er dig og lader os få et indblik i dit liv og din tanker – også de ukonstruktive og triste.

    1. Jeg kan jo på ingen måde erklære mig uenig i, at det ville være fantastisk at betragte kroppen på den måde. For det er helt klart mit ideal, og jeg troede egentlig, at jeg var bedre til at se det på den måde – for jeg ved godt, hvad jeg sætter mest pris på hos andre mennesker. Det er sgu ikke, om de har lige tænder, et flot hår eller størrelse xxxs i bukser – så selvfølgelig går det også den anden vej rundt.
      Hånden på hjertet har jeg nok lidt glemt det ideal, så jeg er glad for, at du lige understreger, hvor mit fokus bør være. Det er nok i den retning. Og så selvfølgelig tusind tak for de varme ord også – det betyder alverden.

  22. Årh jeg kender det. Men at en pige så smuk som dig også kan have det sådan, forstår jeg slet ikke. Kram til dig♡

    1. Jeg kunne kun sige det samme til dig. Du er ret sød. :-* Af en eller anden grund kan man bare være ret strid mod sig selv, men jeg lover at arbejde på at få det vendt. Kram til dig også.

  23. Kære karoline.
    Jeg plejer heller aldrig at skrive, men nu gør jeg det sgu lige.
    Jeg er så ked af, at du har det sådan. Men det er så godt alligevel, at du får sat lidt ord på det. Jeg tænker også sådan om mig selv nogengange – men det slår godt nok ekstra hårdt, når det sådan står skrevet. Jeg husker dig fra gymnasietiden og har altid synes du var smuk! Husk: This too shall pass.

    1. Jeg er helt ekstatisk nysgerrig på at vide, hvem du er. Men nu prøver jeg at lade den ligge, og så sætter jeg bare sindssygt stor pris på din besked. Det er jo helt vildt at læse, og hvor er det dejligt. Tak, fordi du skrev. Det er jeg glad for. Og du har ret, det går over og bliver bedre. Det gør det altid.

  24. Du er, det SEJESTE, mest inspirerende menneske i verden. TAK fordi du deler, virkelig! <3 <3 <3

    1. Hold nu op, du varmer mit hjerte, Olivia. Virkelig! Og selvfølgelig. Jeg kan tilsyneladende ikke lade være! 😀 Kram herfra.

  25. Det er skørt, hvordan ens selvopfattelse kan være fuldstændigt ude af trit med, hvordan andre ser én. Og jeg kender det ret godt selv. Og her sidder du og er voldsomt træt af dig selv, mens jeg stalker din Instagram på girl-crush måden, fordi jeg synes, du er SÅ pæn. Og fordi du virker så sjov, at jeg ærgrer mig lidt over ikke at kende dig. Og fordi du jonglerer med dine ord, som jeg ville ønske, jeg kunne. Gid, man kunne låne andres briller lidt og se sig selv udefra. Kæmpe krammer herfra <3

    1. Du har ret. Det er lidt skørt. Og lige nu er der bare en stemme inde i mit hoved, der siger, at du ville mene noget andet, hvis du mødte mig i virkeligheden. Er det ikke strengt? Ditte, det er lidt sjovt, for jeg har det nok lidt på samme måde med dig. Det synes jeg også, du skal vide. Du er pisse dygtig og dejlig – og jeg ville virkelig, virkelig ønske, at jeg havde dine briller; de virker sgu for fede! TUSIND TUSIND tak til dig. Kæmpe krammere fra hende, der ville ønske, at du opdaterede sin blog every single day <3

      1. Der kan man bare se! Jeg tænker netop også, at folk sikkert ville tænke “mjææh”, hvis de mødte mig rigtigt. Og det er helt åndssvagt et eller andet sted. Men det er forbandet svært at overbevise sig selv om noget andet end det, ens hoved prøver at bilde en ind. Og hvor er du voldsomt sød! Jeg ville faktisk også gerne opdatere den blog dér lidt oftere, men jeg glemmer at finde tiden til det, og samtidig er jeg også altid lidt nervøs for, hvad andre tænker, og om nogen mon føler sig stødt eller bliver sure. Jeg er røvdårlig til konflikter, men jeg øver mig på at lade mig inspirere lidt af dig, for du har om nogen modet til at dele gavmildt ud herinde, og mega meget tak for det! Jeg håber, dit hoved snart bestemmer sig for at være lidt sødere ved dig <3

        1. Det er tåbeligt! Også dit hoved. Jøsses.
          Tiden bør være dit største problem, og det er klart, at du har ting, som er vigtigere – men når det så er sagt, tror jeg slet ikke, at du skal være bange for at gøre nogen sure. Så længe du virker som et bunddejligt menneske, kan det meste tilgives, og det gør du jo. Jeg håber ikke, at du holder dig for meget tilbage, for det tror jeg overhovedet ikke, du behøver. du skriver jo fantastisk, og når du nu så godt kan lide det, then go nuts! :-*
          Og tak endnu engang – jeg er allerede gået i gang med at øve mig.

  26. Søde Karoline, du tager jo fejl. Dine venner, din familie, dine kolleger og dit arbejde er ikke bare noget, der er der. Det hele er der, fordi du er så vellykket, som du faktisk er. Familie og venner er der, fordi de ikke vil undvære dig. Dit arbejde og dine kolleger er der, fordi du er nået så langt i dit liv og på sejeste vis er landet lige dér. Ikke ved en tilfældighed, men fordi du er dig. Og du må være sådan ret jævnt sej, tænker jeg. Så nu er det da vist på tide, at du selv opdager det 🙂

    1. Kæreste Tine, det var dog nogle umådeligt store og dejlige ord. Du siger jo det, jeg selv bør tænke; og hvor kunne det bare være fedt, hvis jeg lige fik det hele banket ind i hovedet – PROMPTE! Så mange gange tak!

  27. Jeg stemmer lige sammen med alle andre, du virker seriøst nice og sjov, og du er VIRKELIG PÆN. Sådan ægte.

    Når det er sagt, så kender jeg det virkelig godt, og det gør rigtig mange vist desværre. Det er bare ikke alle, der er badass nok til at sige det højt 🙂

    1. Jeg bliver sgu snart helt overrørt – sådan ægte. Hvor er du hammer sød og dejlig, Louise. Og tak for det. <3

  28. “Hvordan kan hun have det præcis lige som mig, når hun rent faktisk er smuk? Det giver ingen mening,” var min første tanke. Du er modig. Du deler det med alle os. Og selv hvis det er med blikket ned i jorden, kommer du ud for en dør. Jeg har ikke forladt min lejlighed siden torsdag, og jeg var nærmest panisk, da min veninde skrev hendes ven kom med. Fordi det kan godt være min veninde elsker mig for mig, men hvis hun ser ham gennem hans øjne – ham der ikke kender mig – vil hun måske have svært ved at stå ved at være venner med én der er så grim, fed og ubrugelig. Du gik ud. I en kæmpe menneskemængde. Du vandt en lille sejr. Du har stadig lang vej, men i det mindste vandt du en lille bitte sejr. Også selvom det ikke føles sådan.

    1. Det er sjovt og skræmmende, hvor forskelligt vi kan opfatte den samme ting.
      Lige den tur ned langs Nørrebrogade føltes langt mere som et nederlag end en sejr. En sejr havde været, hvis jeg havde gjort, som jeg engang ville have gjort, og bundet fem øl for efterfølgende at danse mig til udmattelse. Men du har sgu nok ret.
      Og pisse sejt af dig – det mener jeg i al oprigtighed. Det er enormt stort. Lad mig lige runde af med ar sige, at du hverken er fed, grim eller ubrugelig. Tværtimod. Og jeg bliver altid glad, når du skriver, og jeg tænker på dig, hvis der går lang tid imellem kommentarerne. Dine ord er altid kloge og eftertænksomme – og det er altså ikke sådan, man er ubrugelig. De bedste tanker til dig. <3

      1. Når det gælder mit udseende behøver du altså ikke lyve for mig, det løb er for længst kørt. Jeg ved godt, jeg ikke har vundet det genetiske lotteri, og det er okay. Jeg har faktisk affundet mig med det, sådan da. Det fylder ikke så meget i min hver dag, medmindre jeg som nu leder efter hver eneste ting, jeg kan vende imod mig selv bare for at have noget at have mit selvhad i. Noget konkret. For hvis man går rundt og bruger så meget energi på at hade sig selv, er det bare lidt nemmere at rette det imod det ydre end alle de ting, der er fucked up indeni, i hvert fald for mig. Men det var ikke for at hijacke dit indlæg, mere bare for at fortælle dig, at du ikke er alene. Og selvom det kun foregår i dit hoved, er det stadigvæk også virkeligt for dig, hvilket er det sidste, jeg ønsker for nogen. Det kan godt være, du ikke kunne det samme som dengang, men til gengæld kan du noget endnu sejere nu: Du kan finde ud af at stå op hver eneste dag og gå i seng, uden at vide hvornår eller om det ender. At du kunne bevæge dig udenfor en dør med de tanker, er fuldstændig ekseptionelt i mine øjne. Det varmer til gengæld at vide, jeg ikke går ubemærket rundt herinde og at du tænker på mig, det er meget mere end jeg havde regnet med af en man kun kender virtuelt. Tak for det – og tak for dig.

  29. Jeg har læst alle de andre kommentarer og jeg er nok bare mest af alt enig i alt det de skriver. Jeg håber du kan se det selv en dag. Altså, det der med at du er virkelig smuk og sjov og intelligent. Mere ved jeg ikke om dig, men dét ved jeg dog. Alting løser sig en dag, det skal det, det tager bare lang tid. Det er nok det eneste råd jeg kan give: vær tålmodig og fortsæt. Selvom det er pissehamrende lortesvært. Du fortjener at behandle dig selv godt.

    PS: please skriv til Harry Potter-manden! Han blive ikke skuffet!

    1. Hvor er det dog bare en ualmindeligt fin kommentar. Jeg prøver. Jeg prøver virkelig. Og tusind tak. <3
      PS. Efter jeg skrev indlægget, og folk begyndte at kommentere, skrev jeg faktisk til ham. Og han spurgte, om vi ikke skulle ses den efterfølgende uge. Så vi lavede en aftale, men den gik ikke, og nu står vi i den omvendte situation, hvor han er stoppet med at svare. Den fortjente jeg vist. 😀

  30. Kære Karoline,

    Jeg kender dig ikke, jeg har faktisk kun læst et andet indlæg af dine og der efterspørger du blog inspiration (ja det fik mig så til at ville kigge nærmere på din blog).

    Men jeg bliver godt nok ked af at læse, du har det så svært med dit eget spejlbillede…

    Jeg er en af de der ufede mennesker, som vejer 40kg for meget og glad bevæger mig ud i livet i nattøj og morgenhår, hvis det lige er det der falder mig ind og stadig synes jeg er lækker som jeg er.

    Men, helt ærligt, så er livet bare for kort til andet! Jeg står ligenu i mit livs mareridt og fair nok jeg vejer for meget og jeg kunne snildt gøre mere ud af mig selv, men jeg er her, jeg får lov at opleve verden, se mine børn vokse op og være en del af min familie og venners liv. Min mand får ikke lov at tage del i vores børns opvækst, han får ikke lov at nyde en solnedgang i al dens glorværdighed og lige så slemt, vi får ikke lov at opleve ham…

    Min pointe: Det kunne være så meget værre end at føle sig grim – du kunne være så uheldig, slet ikke at være her. Så nyd livet, få så meget ud af det som muligt og tag nu og mød ham den lækre Tinder-fyr. Selv hvis du eller han bliver skuffet, så er det en oplevelse mere du ikke gik glip af.

    Kram og varme tanker.

    1. Hej Ditte.
      Godt, at du føler dig lækker, som du er. Good on you. 🙂
      Som du selv siger, kender du mig ikke, og du har heller ikke læst med. Derfor prøver jeg lige nu på ikke at blive slemt irriteret. I stedet for at komme med lange udredninger, vil jeg anbefale dig at læse disse to indlæg fra Miriams hånd (de er gode):
      http://miriamsblok.dk/2017/06/12/verdens-daarligste-raad/
      http://miriamsblok.dk/2017/06/10/hvornaar-har-man-ret-til-lavt-selvvaerd/
      Så kan du måske (hvis du stadig har lyst) komme tilbage og bladre i mine arkiver. Så vil du nok også finde, at jeg godt kender til værre end at føle mig grim – og at jeg faktisk sætter ganske stor pris på at være her.
      Kh Karoline

  31. Hej Karoline,

    Det var ikke min hensigt at irritere, eller hentyde til at du ikke kan lide at være her. Tror et eller andet sted jeg bare blev ramt i min egen sorg over de ting han går glip af. Ingen grund til de store forklaringer, jeg håber du forstår hvad jeg mener.

    Jeg har i øvrigt stadig lyst til at læse med, du skriver spændende og giver mig anledning til reflektion – det er aldrig en skidt ting

    kh Ditte

    1. Det tror jeg, at jeg gør. 🙂
      Tak Ditte, jeg slår selvfølgelig også vejen forbi. Hav det godt. Kh Karo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *