Jeg har lagt en plan. Sådan da. 

Nu føler jeg mig ret dum over, at jeg ikke sagde noget lidt før. Det skulle jeg nok have gjort, for så var det måske ikke blevet så stort inde i mit hoved. 
I har været ret så gode – både her og på mit arbejde. Og endnu engang har jeg oplevet, at andre mennesker tager mig meget mere seriøst, end jeg til tider selv kan finde ud af. 

Det kan godt være, at søde ord og komplimenter ad libitum ikke reparerer noget inde i min selvforståelse, er det alligevel den største motivation, jeg kunne få, til at begynde at lægge nogle ting om. 

Ikke at det ikke altid er passende, men lige nu og her virker den legendariske sætning Of course it is happening inside your head, Harry, but why on earth should that mean that it is not real? ret rammende lige nu – og egentlig lidt desværre, for jeg ville gerne være fri for begge. Både det, der foregår på tankeplan, og så det, der rent faktisk er reelt, jeg så gerne vil forandre. 

Det er så bare min tilgang, som – indtil nu – har været helt forkert. Jeg har nok hele tiden gået og tænkt, at før jeg kunne få det bedre med mig selv, skulle jeg ændre på, hvordan jeg så ud. Det har slet ikke strejfet mig, at det måske var den anden vej rundt, der nok ville være den mest optimale løsning. (Den erkendelse giver jeg JER fuld kredit for!) 

Så med hel enorm og fuldstændig overvældende opbakning fra min arbejdsplads (og JER!) er jeg ved at lægge en plan. Den er ikke helt køreklar endnu, men der er et par konkreter, der i hvert fald er lagt fast. Og heldigvis har jeg på fornemmelsen, at universet er med mig. 

Først og fremmest havde jeg nemlig besluttet mig for, at alt mit gamle tøj skal ud. Åh, hvor kommer jeg dog i elendigt humør, når jeg dagligt roder rundt i kommodeskuffen og støder på bukser størrelse 32/børneafdeling i H&M, som måske bare hverken er eller bør være mit tøj. Umiddelbart efter den beslutning blev jeg standset af Ulrikke og hendes mor på gaden, for Ulrikke er stor Harry Potter-fan, og hun ville gerne vide, hvor jeg havde fået fat i mit Hogwarts-indkøbsnet (forstår hende godt, det er awesome!) Med stor beklagelse måtte jeg fortælle, at det var fra Primark, som hverken ligger i eller leverer til Danmark. Hun begyndte at se lidt trist ud, og jeg blev selv lidt trist. Så jeg tilbød hende, at hun måtte få mit seje HP-tøj, for en fan som hende måtte nødvendigvis være ret sej. Vi udvekslede numre (dvs. hendes mor og jeg udvekslede numre) og hermed er første punkt i min plan godt skudt i gang. Der er selvfølgelig stadig en forbandet mængde klæder, jeg stadig skal af med (også en del jeg godt kan passe, men bare fremkalder dårlige minder) så når jeg alligevel skal kyle sko efter jer, må I også gerne tage noget kluns med. Det er på min regning, vi finder bare en dag. 

For det andet skal jeg til at gøre flere ting, der gør mig glad. Sige ja til dates (hvis det bliver aktuelt), jeg skal drikke mere og stresse mindre, og så burde jeg lege Britney anno 1999 foran spejlet mindst én gang om dagen. 

For det tredje må jeg øve mig i at tænke pænere om mig selv. I stedet for at sige til mig selv, at jeg er klam flere gange dagligt, skal jeg tænke, at jeg er sød og dejlig. 

For det fjerde skal jeg snakke med et menneske, der har forstand på at snakke med en som mig. Umiddelbart havde jeg slet ikke tænkt, at det var der, jeg var, men et eller andet sted, er det jo ret åbenlyst. Jeg har efterhånden en lang historik af problematiske forhold på bagen, og jeg er stadig ikke begyndt at forholde mig til, at det er et halvt år siden (om 15 dage), jeg sidst så min far – og at jeg med en vis sandsynlighed heller ikke kommer til det igen. I hvert fald ikke før om meget lang tid. 

Det lyder jo alt sammen mægtig fint, synes jeg, og selvom jeg desværre ikke allerede synes, at jeg er død-fantastisk – eller det der ligner – tror jeg rent faktisk på, at det begynder at gå fremad. For pokker, det kunne nærmest ikke gå tilbage. 

Så endnu engang tak. 


Jeg satte allerede i gang med Punkt drik mere, stress mindre i lørdags, og David insisterede på at give en øl. Vi sad på toppen af Valby Bakke og lyttede til Kvinde Min, fordi den kære Kim holdt koncert lige ved siden af. Efter én Tuborg gik jeg skævt, men det var kun godt

Posted in ord

24 thoughts on “Jeg har lagt en plan. Sådan da. 

  1. Du er virkelig sej og virkelig smuk!
    Håber planen lykkes, jeg krydser i hvert fald fingre og hepper på dig! 🙂 første step er i hvert fald at skrive og sige det højt. Så stor respekt herfra <3

  2. Lyder som en dejlig plan. Udover måske det med at forære Harry Potter-tøj væk ;-).
    Smider lige et Hella Joof citat på banen, fordi jeg synes det er så fint:
    “Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.”

    1. Haha, jeg eeeeelsker det ikke selv, men hvad pokker. Han vil jo altid være i mit hjerte alligevel. 😉
      Hella. Kloge kvinde!

  3. åh det gør mig så uendeligt glad at høre. det er en lang vej, men at du har taget det første skridt gør mig virkelig stolt. hvilke er underligt, da vi slet ikke kender hinanden. men jeg hepper på dig!

  4. Det varmer mit hjerte at høre, at du har lagt en plan for dig selv. Jeg tror det er en god plan – især det med at tale med nogen.

    Kh.

    1. Hehe, ja. Den del har jeg nok ikke prioriteret så meget – jeg talte med en i dag, sådan en psykolog, og han gav mig ret i, at jeg seriøst burde tale med nogen. Så langt så godt! Kæmpe kram til dig

  5. Du er pisse sej! PS. Kan fortælle at Kim var endnu mere fantastisk på den anden side af hegnet. Jeg stod euforisk med min kæreste og fyrede den max af – pinlig ædru, indholdet i min mave tager i betragtning, men helt fuldstændig fantastisk. Jeg er så kæmpe Kim fan. Elsker den mand! Held og lykke med rejsen – jeg ved det kan lykkes. Jeg går den selv og selvom jeg slet ikke er nået til vejs ende (høhø) så har jeg alligevel gået et par skridt. Stort kram!

    1. Det tror jeg på. Nu er jeg misundelig! 😀
      Tusind tak, Michelle – og pisse sejt af dig også. Krammer dig lige tilbage gennem cyberspace

  6. Hvor lyder det bare godt med din store egenomsorg! Jeg blev så ked af det på dine vegne af at læse dit andet blogindlæg og er så glad for, at du alligevel formår at ville vende skuden inden skibet synker (meget flot metafor der fra den danskstuderende! 😉 )! Jeg er sikker på du nok skal klare den med hensyn til at blive gladere for dig selv, for det skinner jo tydeligt igennem fra dine skriverier, at du er en fantastisk, dygtig og humoristisk person! Du mangler bare selv lige at se det.

    1. Jeg elsker metaforer – flere af dem. 😉
      Tak for tiltroen. Jeg føler faktisk allerede, at det har hjulpet.. bare det at sige det højt.
      Og så meget tak! Du virker faktisk selv ret dejlig.

  7. Hej søde Karoline,
    Jeg har ikke været præcis der, hvor du er. Men jeg har haft svær depression, og ved hvordan det føles når mørket er altomsluttende og de negative tanker fylder alt.
    Men jeg stødte på en artikel, som fortalte om en kvinde og hendes spiseforstyrrelse, og hvordan hun tegnede sig ud af de dårlige følelser.
    Der var et billede, som fik mig til at tænke på dig. (https://www.instagram.com/p/BPHmu4mjcBX/?taken-by=meandmyed.art)
    Jeg ved ikke om hendes instagram kan hjælpe dig, til at føle dig mindre ‘alene’ eller måske give et optimistisk boost. Måske gør den det hele endnu værre – det håber jeg virkelig ikke.
    Jeg kom bare sådan til at tænke på dig, og så kunne jeg ikke lade det ligge igen, før jeg havde skrevet til dig.
    Det ser fornuftigt ud med din plan synes jeg. Du har en fantastisk selvindsigt, som jeg er sikker på, vil få dig langt.
    Masser af tanker og kram fra mig <3

    1. Shit, det billede. Det ramte altså lige. Tak for det, jeg er virkelig glad for, at du linkede. Jeg håber sådan, at du har det godt i dag, Louise. Inderligt tak for de pæne ord og anbefalingen, det er jeg hammer glad for. <3 Kæmpe kram til dig herfra

      1. Mange tak, Karoline. Jeg er virkelig glad for at du kunne bruge mit link. <3
        Og tak for din omsorg – jeg har det i dag MEGET bedre. Faktisk godt! Jeg har fået nogle redskaber af en psykolog og nogle selvindsigter, som gør at jeg kan nå at 'gribe' mig selv inden jeg ryger i hullet 🙂 Men det tog mange år – og nogle gange kan jeg stadig få den der smertefølelse, når jeg hører noget musik, som minder mig om den gang og hvor slemt jeg i virkeligheden havde det. Heldigvis ændrer det sig også langsomt til at jeg kan se tilbage på den tid og glæde mig over at jeg ikke er der længere.
        Masser af kram tilbage til dig <3

        1. Det er da mig, der takker. <3
          Årh, det er jeg sådan HELT oprigtigt glad for at høre. For andre mennesker kan det måske virke beskedent, men shit hvor er det bare et godt sted at være, når man kan gribe sig selv, før det går galt - for det er bare så meget sværere, end man skulle tro. (For slet ikke at tale om at komme dertil, hvor man ikke vil tilbage.) SÅ godt! Alt det bedste herfra.

  8. Det lyder som en god slagplan (:
    At give sig selv lov til at få det bedste ud af livet, er alle vel undt. Også selvom det må kræve øvelse – måske særligt når man har haft ondt i det førhen.

    – A

    1. Det burde bare slet ikke kræve øvelse – faktisk skulle det bare ligge lige til højrebenet. Og tak. 🙂

    1. Nej. Jeg tør ikke se det. For et år siden havde jeg elsket det, men nu er jeg bange for, at jeg bare får det endnu mere skod af at se det. 🙁

  9. Mit personlige mantra i svære tider: “Hvis Britney kunne klare 2007, kan du klare i dag, bare træk vejret dyyyybt ned i lungerne.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *